CityFan!

Carlos Tevez søger tilgivelse

2012-02-14T08:47:00.001+01:00

Carlos Tevez sagen tog mandag en ny drejning, da argentineren pludselig proklamerede, at han nu er parat til at gå på banen for Manchester City igen. Vores tidligere anfører og topscorer fortæller til Fox News, at han ønsker at genvinde City fansenes respekt og kærlighed.

"There's no need for City to make me have two training sessions a day. I'll do it myself. I picture myself going back on the pitch and I know I have to play better than I ever did" siger Tevez blandt andet.

Om der virkelig ligger et oprigtigt ønske om at spille for City igen, skal jeg ikke kunne sige, men kan City og Tevez nå tilbage til enighed, så er han (i form) et uhyggeligt stærkt våben, specielt set i lyset af vores angribere på det sidste har gennemlevet lidt af en måltørke.
Det bliver dog utvivlsomt en kæmpestor opgave at genvinde fansenes respekt. Læser man denne artikel ikke mindst med de dertilhørende bruger-kommentarer, så vil man ligesom fornemme, at det projekt Carlos Tevez vil kaste sig ud i, ikke sådan bliver lige til.

Jeg hjælper ham lidt med denne video. Kan I huske hvor god han var - jeg kan. Smid gerne din kommentar til hele denne misere

2011 - et megastort City-år

2011-12-23T11:11:00.000+01:00

2011 der slutter lige om lidt, har uomtvisteligt været det største og bedste Manchester City år i en (yngre) mands minde. Det blev først og fremmest året hvor vi brød 35 års trofæløse år med F.A cup triumfen i maj, året med den bedste ligaplacering (3) siden 1977, året hvor vi baskede United, så det kunne mærkes, og ikke mindst blev 2011der hvor Mancini fandt opskriften på noget af det mest besnærende fodboldspil, jeg har set Manchester City spille. Her vil nogle retteligt indvende, at det Keegan stod for i sæson 2001/2002 også var fantastisk, men her minder jeg om, at dette blot var på næstbedste niveau.

Jeg vil i det følgende forsøge at beskrive mine allerfedeste Manchester City oplevelser, i det ikke så ringe 2011. Din liste vil nok se anderledes ud, så kom gerne med indpspark og holdninger herunder - Det er det en fankultur skal leve af.

Champions League kvalifikations - revanche med 1-0 sejren over Tottenham.
Skæbnen ville det sådan, at Manchester City og Tottenham - lige som året før - sent i sæsonen skulle mødes i en liga-kamp, der reelt ville afgøre hvem der skulle løbe med Champions League deltagelsen.
I 2010 vandt holdet fra White Hart Lane med 1-0 på et mål af Peter Crouch, efterladende City tilbage med de knap så attraktive Europa League billetter. Alligevel sad man som City-supporter med en god fornemmelse, her godt et år efter. Så til trods for kampen var nervøst og nærmest forkrampet spillet, så var jeg personligt aldrig ret meget i tvivl om, at vi ikke ville kludre i det denne gang. Og ganske rigtigt - efter en halv time dukkede Peter Crouch op, og igen skulle han score et mål der sikrede en 1-0 sejr- og en Champions League plads. Det var denne gang heldigvis bare i den forkerte ende. Sweet poetic justice.

Arsenals fumlen i sæsonens sidste kampe, der sikrede Manchester City en lidt overraskende 3. plads i Premier League - og altså dermed en direkte kvalifikation til Champions Leagues gruppespil.
Med 4. pladsen sikret imod Spurs, så var den hellige grav egentlig velforvaret: Målet for sæsonens Premier League var jo opnået allerede inden de sidste to spillerunder. Men da Arsenal pludseligt noget uventet vaklede, lugtede City blod.
Arsenal førte ellers sikkert an på tredjepladsen, og havde med tre spillerunder tilbage hele 5 points ned til City - plus at Londonholdet havde en bedre målscore. Men... En nærmest chokerende ringe afslutning på sæsonen med blot et sølle point ud af ni gjorde, at City i sidste spillerunde ude imod Bolton kunne bytte plads med Arsenal med blot uafgjort. Og uvant for mangen Cityfan gjorde De lyseblå jobbet færdigt med en sikker 2-0 sejr (Lescott og Dzeko) på Reebok Stadium.
Helt uvant for os "gamle" Manchester City fans havde vores klub grebet en uventet chance, hvor man profiterede på andres vaklen. Det plejer altså at være omvendt. Altså -OS der smider alt, når vi har det i vores hule hænder. Så det her var virkelig en stor bedrift for os Citykendere,

Mario Balotelli. Konstant udskældt og latterliggjort (og nogle gange også af Cityfans); Mario can't dress himself, Mario smider med dartpile, Mario brænder sit hus ned,Mario har græs allergi Mario spiller smart, Mario dit og dat. Men hold da op hvor jeg synes, at han er en super-cool fyr, som gør sit til, at den ofte meget banale og kedelige professionelle fodboldverden bliver et meget sjovere sted. Hele hans attitude, specielt med hans særprægede "målfejringer" gør bare, at jeg ikke kan lade være at holde af ham. Hans "Why always me" T-shirt som blev flashet ved hans 1-0 scoring på Old Trafford var et sjovt indfald, som helt sikkert vil gå over i historien. Naturligvis har der været mange ting vi Cityfans har kunne være utilfredse med ved Balotelli, men jeg synes, at den måde han har grebet tingene an på her i 2011, har været god. Han har rettet sig ind, men han er alligevel stadig Super Mario med kant og attitude. Og han er altså en god dreng, det er der talrige historier der vidner om - de bliver bare ikke eksponeret i samme grad som de "dårlige.Og sidst men ikke mindst -så er han en utrolig god fodboldspiller.
Jeg spår Balotelli til at blive en Manchester City legende på linje med de helt store Francis Lee, Colin Bell og Mike Summerbee.

Spillet på banen: Jamen det har været en pryd for øjet at følge City -fan eller ej. Dem, der i sidste sæson kaldte Manchester City for "boring", må nu trække det tilbage igen.
Manchester City har i skrivende stund scoret svimlende 53 liga mål i denne sæsons 17 runder (blot 7 færre end i HELE sidste sæson). City er det kun andet hold i historien, som forbliver ubesejrede på hjemmebane i et kalenderår i alle turneringer.*Faktisk er det blot Fulham, der har formået at få Premier League points med hjem fra CoMS i 2011, via 1-1 kamp den 27. februar.
Denne helt formidable form har givet sig udslag i, at Manchester City for første gang siden 1929 fører den bedste engelske fodboldrække ved juletid. Dengang i 1929 gik City efterfølgende helt i stå, og tabte fem kampe i træk, hvilket så banede vejen for Sheffield Wednesday, der således løb med mesterskabet foran Derby med City på 3. pladsen. Lad os håbe, at City bliver på skinnerne i 2012.

F.A cup triumferne på Wembley. For mig var årets ubetingede største triumf og fornøjelse ved at være Manchester City fan naturligvis F.A cup trofæet. Efter en lidt tøvende start i turneringen med tvivlsomme præstationer imod Leicester, Notts County, Aston Villa og Reading, så blev der for alvor fyret op under kedlerne, da City til trods for den lettere slingrekurs formåede at bringe sig til slutkampene på Wembley.
For sejren i semifinalen over Manchester United var en kæmpe forløsning - og et passende pay back. For så mange gange i de seneste år, har United fejret store triumfer, mens vi som Cityfans blot har kunne se misundeligt til. Og vi skulle samtidigt høre United-fansene håne os maximalt for vores manglende titler og den øjensynligt evige taberkultur i Manchester City. Men på denne forårsdag i april var det endelig vores tur. Yaya's 1-0 mål i starten af 2. omgangvar nok til at sende os i vores første F.A cup finale siden 1981 At det var på bekostning af United, gjorde det bare ekstra godt. I særdeleshed fordi vi var de undertippede, og ikke mindst fordi United har kaldt F.A cuppen for "deres" turnering.
Derfor står lørdag den 16. april som den bedste dag for mig som Citysupporter i dette år.

Selvfølgelig var finalesejren over Stoke også noget helt specielt, for det var naturligvis på ingen måde givet på forhånd, at City ville slå "Potters", som kan være en håndfuld for alle hold. Det aftvang for mig stor respekt, at Pulis' tropper havde slået Bolton med hele 5-0 i deres Wembley semifinale.
Men finalen blev - skrevet med al respekt for Stoke - lidt ensidig, og da Yaya Tourè med en ny scoring på Wembleys græs et kvarter før tid, så kunne selv den mest hard core Stoke supporter ikke få sig selv til at hævde, at det var ufortjent. Stoke blev stort igennem hele kampen holdt i et jerngreb, og de kom derfor ikke til nogle nævneværdige målchancer.
Så det største var for mig den dag ikke selve kampen. Det var det bagefter: Nemlig at se et Manchester City hold løfte en rigtig pokal. Det var min første gang, og det gav gåsehud, klump i halsen og fugtige øjne.Og fjernede en mægtig sten fra mine skuldre! Sådan

6-1 sejren på Old Trafford skal klart med. Det var det mest surrealistiske, jeg nogensinde har oplevet ske på en fodboldbane Om du er City, United eller bare neutral fan, så kan denne kamps udvikling bedst beskrives som uvirkelig. City leverede naturligvis en fantastisk indsats, og var klart det bedste hold, men på mange områder må jeg dog sige, at Uniteds tilgang til kampens sidste minutter var helt gennemførte naive. De røde kunne med lidt almindelig sund fornuft sagtens have undgået den snitter, som det slutteligt blev til, med hele tre City scoringer i overtiden. Men det skal nu ikke tage noget fra Mancinis spillere, som ubønhørligt straffede Uniteds mange fejl. Nederlaget på 6-1 er Uniteds største på hjemmebanen siden 1955, hvor de røde tabte med 5-0.... for øvrigt til Manchester City. Gevinsten var kun Citys anden på Old Trafford siden 1974. Den hidtil eneste Citysejr siden Dennis Law's famous backheel i 1974 skal findes tilbage i 2008, hvor City vandt med 2-1 (Vassell, Benjani)

Ja - 2011 har budt på mange fornøjelser, og det er vel en smags- og temperaments-sag hvad man synes var det allerbedste. Pernittengryne kritikere vil også påpege, at der har været skuffelser. Blandt andet exiten fra Europa league i Kiev, 3-0 nederlaget på Anfield, tabet i Community shield kampen, hvor City smed en 2-0 føring til United, Tevez-sagaen, samt ikke mindst det lidt tidlige exit fra Champions League.

Men helt seriøst, det er da skønhedspletter på et næsten perfekt år for Manchester City. CL exiten var da - indrømmet - bitter, men i det mindste mener jeg, at vi fald med ære i en meget svær pulje

Jeg vil slutteligt give stor ros til Mancini, som har gjort et fantastisk stykke arbejde, og vel så småt er ved at have skabt et hold, hvor det reelt kun er Real Madrid og Barcelona, der kan matche City?

Glædelig jul og Godt nytår! bare kom med 2012.

*Har ikke kunne finde ud af hvem der var det første, anyone?

Det blev ved suset fra Champions League

2011-12-08T08:38:00.001+01:00

Til trods for en 2-0 sejr over et reservepræget Bayern München hjemme på Eastlands (Silva og Yaya) var der ingen hjælp at hente fra Villareal, som tabte hjemme til Napoli.

Så det blev ved suset for vores Champions League debutanter. Vi nåede at mærke det, men faktum er, at den turnering som Manchester City har arbejdet så hårdt på at komme med i, er overstået inden det rigtig blev sjovt. Nu står den på Europa League til foråret.

En ringe trøst er det, at City med deres 10 optjente points faktisk var gået videre i 6 ud af de 7 andre Champions League grupper. Trods alt meget godt gået i denne meget svære pulje.

Men hvis man skal se i bakspejlet på denne første Champions League deltagelse, kan man nemt pinpointe hvor det gik galt: Den første kamp hjemme imod Napoli tilbage i september, som jo skuffende endte 1-1. Det resultat blev dyrt. For nederlagene i Munchen og Napoli var på papiret acceptable, selv om man med rette godt kan hævde, at Citys indsats den 28. september på Allianz Arena var ringe.

Tilbage står nu, at Mancini skal motivere sine "stjernespillere" til at spille Europæisk 2. divisions fodbold. Direkte adspurgt om Europa League sagde Citymanageren til pressen, at klubben som udgangspunkt ville gå efter at vinde trofæet. finalen afvikles for øvrigt den 9. maj på Stadionul National in Bukarest, Rumænien.

"I think that for Manchester City,is an important trophy, because we need to win more trophies if possible. It's not the Champions League but it will be important".

Jeg ved nu ikke. Naturligvis er det da en udmærket lille turnering, men jeg mener bestemt ikke, at man bør satse benhårdt på den. Giv nogle af de yngre kræfter spilletid her, og lad dem få lidt europæisk erfaring. Den erfaring de unge kan få der, kan vise sig at blive værdifuld, hvis der kommer Champions League på programmet til næste sæson. Så lad os se hvad det rækker til at køre på med 50-75 % kraft, Mancini.

Meget afhænger selvfølgelig også af, hvordan vi klarer de næste hårde opgaver i de hjemlige cup-turneringer. Ryger City ud til både Liverpool (liga cup) og Man U ( F.A Cup) så kan det måske alligevel godt give god mening, at satse lidt på Europa League, som der er lodtrækning til den 16. december.Det er for øvrigt 1/8 finalerne man er nået til her.

Jeg vil dog slutteligt stå ved, at EL er en andenrangsturnering. Skrevet med alt respekt, så er turneringen en fornem skalp for en klub som Fulham eller Sigma Olomuc, men for nogle med Manchester Citys ambitioner (Og Uniteds) så er den bare ikke "fin nok". Det erbestemt ikke for at være arrogant, at jeg skriver dette, men med den struktur, som UEFA har lagt med deres europæiske turneringer, så er EL bare blevet sådan noget lala. for Champions League løber med al opmærksomhed, EL er bare en bleg pendant til CL. Her bør UEFA gøre noget ud at løfte Europa Leagues image

Bare det at udslagne Champions League deltagere bliver dirigeret til turneringen er med til at udvande den.

Mit foreslag er at halvere Champions League, så flere "store" hold kommer med I EL. Vinderen af EL kunne måske få en billet til Champions Leagues gruppespil. Nå det var et sidespor.

Tilbage står at Champions League er overstået- øv - men så roll on Premier League. Chelsea på mandag!

Skriv gerne en kommentar

Ligacup triumf nærmer sig!

2011-12-01T08:51:00.001+01:00

Manchester City hentede sin første udesejr over Arsenal siden 1975, da Sergio Agüero kort før tid afgjorde Ligacup kvartfinalen på Emirates Stadium i London med den 1-0 scoring, der skulle blive kampens eneste.

Sejren til City må dog alt andet end lige komme i kategorien "ufortjent." Forinden scoringen var nemlig gået 85 minutter med et overtag til et ungt Arsenal-hold, der formåede at satte et reservepræget, men alligevel trods alt stærkt City hold under pres, og værterne kom til mange muligheder - illustreret ved at kampens spiller blev Citys rumænske reserve-målmand, Pantillimon.

Citys Samir Nasri fik ikke uventet en hård verbal medfart af Arsenals tilskuere.
Jeg ved ikke hvad der er galt med Arsenals supportere. I mine øjne er Gunners-fansene alt for hårde ved de spillere, som af den ene eller anden grund vælger at skifte væk fra Arsenal. Hvem husker ikke deres ultra-feje hetz , som Adebayor blev udsat for i en ligakamp på Eastlands i 2010, og som endte i denne geniale fejring , da togoleseren afgjorde kampen imod sine gamle holdkammerater med en scoring på hovedstød

Det er for Arsenal-supporteren åbenbart en lov, at tidligere spillere som søger nye udfordringer partout skal lægges for had, og udsættes for en usædvanlig massiv ublid medfart, som slet ikke hører hjemme nogle steder.
Fodbold er ikke had. Det er underholdning. Selvfølgelig kan tonen ind imellem blive hård, når følelserne går højt. Sådan skal det være. Men det berettiger på ingen måde Arsenal og den tåbelige fraktion af deres supportere, der synes, at det er god stil, at kalde deres tidligere spillere for bl.a "søn af en luder".

Efter kampen synes hjemmeholdets unge spiller, Frimpong, at han skulle være med i provokationerne rettet imod Samir Nasri, da det kom til et skænderi mellem de to. Der er dog lagt låg på den sag, men jeg spørger mig selv, om Arsenal spillerne ikke skulle være et bedre forbillede for deres supportere? På Arsenals danske forum synes de, "at det var så fedt" det Frimpong gjorde. Hmmm.....
Flere af dem mangler helt åbenlyst proportions-sans!

Nu venter semifinalen så til januar. Denne spilles over to kampe, og her kom Liverpool op af hatten. Unægteligt den værst tænkelige lodtrækning, idet alternativerne var Cardiff og Crystal Palace, begge fra Championship.
Sidstnævnte dumpede i aftes højest overraskende Manchester United ud - og det endda på Old Trafford. The Eagles vandt med 2-1 efter forlænget spilletid.

Kan Liverpool overvindes, så venter der en Wembley finale imod et hold fra den næstbedste række. City vandt sidst Ligacuppen i 1976, for øvrigt i samme sæson, som den sidste udesejr over Arsenal blev registreret - det må siges, at være et godt tegn!

Slutteligt. Ligacuppen bliver af mange betegnet som en "Mikkel Mus turnering." Den betegnelse hænger dårligt sammen med, at over 60.000 tilskuere overværede Arsenal v Manchester City tirsdag aften.
På Old Trafford var over 52.000 på plads, da Crystal Palace tog en overraskende sejr.

Måske er Ligacup "bare" den lille pokalturnering, og dermed nederste prioritet for de større klubber, men at latterliggøre den med øgenavne er arrogant. Alle klubber ville da gerne stå med pokalen på Wembley til Februar?Arsenal tabte for øvrigt Liga cup finalen i sidste sæson (til Birmingham), og det nederlag startede en regulær nedtur for dem
Derfor: Ryger City som ventet ud af Champions League, så ville en triumf i Ligacup være et godt plaster på såret.

Hvad siger du?

Dummede Mancini sig i Napoli?

2011-11-24T09:59:00.001+01:00

Det blev ikke noget glædeligt gensyn med hjemlandet for Manchester Citys italienske manager, Roberto Mancini, da hans ellers så stærke PL-førerhold gik ned mod Napoli. Var Mancini galt på den?

Mancinis første store bommert?

Ved første øjekast var det en stor overraskelse, at holdets bedste og mest kreative angriber, Sergio Aguero, startede på bænken i en kamp, der skulle vindes. Ikke at Balotelli og Dzekos form fejler noget, men den lille argentiner har modsat sine to angrebskollegaer en evne til at afgøre kampe på egen hånd, hvilket man næsten kunne gætte sig til at City ville få brug for på en hektisk aften i Napoli., hvad de da også i høj grad gjorde.

Det gjorde de lyseblå, men det var alt for sent at introducere Aguero med kun ti minutter igen. I stedet blev Samir Nasri skiftet ind som den første, og det var umiddelbart svært at se logikken i det. Citys vel nok bedste indskifter og "impact-player," den finurlige Adam Johnson, blev også sendt på banen håbløst sent med bare et par minutter igen. De tre offensive kræfter, der blev smidt på banen, havde således ikke nok tid til at finde en rytme og få sparket den afgørende udligning i kassen. En om'er af de få til Mancini i hans karriere som City-manager.

Der er også blevet snakket meget om Mancinis valg af backs til kampen. Jeg er tilbøjelig til at være enig. Særligt Micah Richards kunne med sin nuværende form havde været en større trussel end Zabaleta over for Napolis langt fra skræmmende venstre forsvarsside, der flere gange lå forholdsvis åben.

Vi kunne godt have brugt et lignende scenarie i Napoli.

Om det var Kolarov eller Clichy på den anden back, mener jeg på papiret var mindre vigtigt, men desværre havde Kolarov en rigtig skidt dag på kontoret, hvor han for ofte sov defensivt og offensivt var meget ineffektiv. Man behøver eksempelvis ikke smide ALLE indlæg indover første gang, som serberen gjorde hver gang han nærmede sig feltet.

Nemt er det naturligvis at skyde skylden på manageren. Havde City fået udlignet til sidst eller endda vundet kampen, ville alle have rost Mancinis taktiske oplæg som værende kløgtigt.

Men Napoli var - trods sin effektivitet og hurtige kontraer - et hold, der var til at matche. Også i heksekeddelen San Paolo. Så en lidt bedre håndtering af begivenhederne fra bænken af Mancini kunne man godt have ønsket sig, særligt i slutfasen, hvor Napoli satte sig tilbage. Sådan skulle det desværre ikke gå, og nu må City efter alt at dømme vinke farvel til videre detagelse i Champions League.

Mancinis undskyldninger for Citys generelle præstation i CL kunne jeg dog godt være foruden. Det er simpelthen for tyndt at begrunde Citys nært forestående exit fra turneringen med at det er første gang, holdet deltager i turneringen. Nuvel, City er ikke en KLUB, der er vant til CL. Men det er nu engang spillerne, der skal spille kampene, og af de City-spillere, der kom i aktion mod Napoli havde 9 af dem før prøvet at spille Champions League-fodbold. Så kan det godt være, at klubben som sådan ikke er vant til CL-aftener, men det er vist mere uden for banen.

Parakdoksalt nok var en tidligere Champions League-VINDER, Yaya Toure, da også banens dårligste. Så måske vi bare skulle skyde skylden for nederlaget på en dårlig holdindsats og et skidt taktisk oplæg og ageren fra bænken af Mancini. Og så komme videre? Personligt vægter jeg ligaen langt højere end den oppustede prestige-turnering, Champions League, der i Danmark alligevel bliver dækket af MUTV (aka. TV3+).

Et godt resultat søndag mod Liverpool skal nok blive et plaster på såret.

/Kamp.

CL "eventyr" lakker imod enden

2011-11-23T08:44:00.001+01:00

Det var så nok det. Champions League er sandsynligvis overstået for Manchester City efter 2-1 nederlaget til Napoli på San Paolo.

Om nederlaget til italienerne var fortjent, vil jeg ikke gå nærmere ind i. Indsatsen i denne 5. spillerunde af CL gruppespillet synes jeg alt i alt er godkendt - det til trods for enkelte spillere leverede under standard. Specielt Yaya Tourè synes jeg havde en skidt kamp. Ivorianeren virkede nærmest som om, at han var småskadet og derfor helt ved siden af sig selv. Han fyldte slet ikke det han plejer.

Når det så er sagt, må jeg indrømme,, at det der skuffede mig mest ved aftenens kamp, var Mancinis "team selection". Alle med bare en smule indsigt vidste, at opgøret i Napoli stort set kunne betegnes som en play off finale om en plads i 1/8 finalerne, og alligevel stiller Mancini med langt fra stærkeste opstilling.

Så meget som jeg godt kan lide Zabaleta og Kolarov, så fatter jeg ikke, at han ikke bruger Clichy og specielt Richards i stedet. De to kommer meget mere frem af banen, og er i din ydmyge skribents øjne langt bedre boldspillere.Specielt Richards mener jeg kunne have gjort en forskel med sin fysik og den form han pt. er i .

Man kan diskutere om Agüero skulle have startet kampen i stedet for Dzeko, det er nok en smags-og temperamentssag, men jeg mener dog, at man burde have introduceret Agüero noget tidligere end et kvarter før tid.

Det jeg prøver at sige, at man som Cityfan sidder med en træls følelse af, at havde man dog blot stillet i stærkeste opstilling, så var vi videre i denne turnering, som vi i tre år har ventet på at være med i. Nu sidder man i stedet for tilbage med underlig tom og uforløst fornemmelse. Ja, vi kom med i Champions League, men vi sku ikke rigtig vist flaget sådan for alvor."6 kampe og i bad".

Selvfølgelig er vi ikke helt ude endnu, men hvem tror seriøst på, at Napoli smider denne matchbold de nu har fået i Villareal? Jeg gør ikke- Mancini gør:
"We have another game (mod Bayern. red.) and we should believe because Villarreal can manage a draw. I don't think they will finish with zero points and we have a chance to win. But we are depending on other results".

Bayern München er videre efter en sikker 3-1 sejr over Villareal.

Begynder at tro på det

2011-11-21T09:09:00.001+01:00

City startede uden PLs pt. bedste,
spiller, Silva, imod Newcastle.

Efter weekendens forholdsvist overbevisende 3-1 sejr over hidtil ubesejrede Newcastle er jeg, som ellers normalt er evig pessimist når det kommer til Manchester City, begyndt at tro på, at vores klub kan vinde sit første Engelske mesterskab siden 1968.

Det er egentlig ikke selve sejren over solide Newcastle, der markant forstærker min tro på, at dette kan lade sig gøre. Med al respekt for "Magpies" så vil de som sæsonen skriver yderligere frem falde længere ned i tabellen, og sandsynligvis slutte som en 6-8 stykker, så det at slå dem, er ikke noget jeg lægger så meget i.

Det er mere den stabilitet og ikke mindst frygtelige, nærmest skræmmende overlegenhed, som City har fremvist her i den første tredjedel af sæsonen. Elleve sejre i 12 kampe, har efterladt de øvrige titelaspiranter med et stort hul op til de lyseblå, et hul som de traditionelle tophold Chelsea, Arsenal og til dels Liverpool får mere end svært ved at lukke.

Oven i den imponerende statistik har City en målscore som et Serie 5 hold ville være misundelige på : 42-11- og det efter blot 12 spillerunder.

Topstilling herunder (kampe, måldif og points) :

1.Man City 12 31 34
2.Man Utd 12 17 29
3.Newcastle 12 7 25
4.Chelsea 12 8 22
5.Tottenham 10 6 22
6.Liverpool 12 5 22
7.Arsenal 12 3 22

Som jeg ser på ovenstående stilling lige nu, så er det kun Manchester United og Tottenham, der kan true Manchester City i ikke at vinde sit blot tredje engelske mesterskab i klubbens 131 årige historie. Og de to er blevet slået med henholdvis 6-1 og 5-1 af Mancinis imponerende blanding af spillere - endda på udebane.

Naturligvis er det stadig tidligt på sæsonen, og jeg anerkender bestemt, at meget kan nå at forandre sig inden maj. Men det er vel nærmest kun Manchester City som kan ødelægge det for sig selv, ved ikke at bevare fokus og koncentration?

For ærligt talt så virker Chelsea som et hold, der forlængst har toppet, Arsenal er alt for afhængige af at Van Persie leverer, mens Liverpool bare ikke har en god nok trup til at spille med om titlen (og vel egentlig heller ikke top 4?).

Mit bud (og bøn) om en slutstilling er på baggrund af de her små betragtninger

1. Manchester City
2. Manchester United
3. Tottenham
4. Chelsea
5. Arsenal
6. Liverpool

City møder Liverpool på Anfield søndag. Taber vi 3-0 der som i sidste sæson, så er min pessimisme nok vendt tilbage igen. Det er nok også det jeg har det bedst med, som Steffen Brandt og TV2 engang sang

CL skæbne i egne hænder

2011-11-03T09:27:00.002+01:00

Start 11'eren imod Villareal

Manchester City spadserede sig til en komfortabel 3-0 på El Madrigal over et særdeles skadesramt Villareal. Dermed overtog de Lyseblå 2.pladsen fra Napoli i Champions League gruppe A. Italienerne tabte nemlig med 3-2 til Bayern München på Alianz Arena.

En historisk aften blev det da City slog Villareal. For det første var det klubbens første udesejr nogensinde i den fornemste europæiske klubturnering, og for det andet var det første gang, at et engelsk hold vandt på El Madrigal.

De Blå fik det endda til at se nemt ud. De sad stort set på samtlige 90 minutter, og uden at spille sig frem til ret mange målchancer, scorede de alligevel tre gange.
Yaya Tourè nettede efter 30 minutter, og i første halvlegs overtid fik City et noget tyndt straffespark, som Mario Ballotelli selv scorede på.
Anden omgang blev en stilfærdig affære. Villareal var ikke i stand til at sætte City under pres, og udeholdet fik det til tider til at ligne en træningskamp. Det blev 3-0 små 20 minutter før tid- igen ved Yaya Tourè.

Manchester City tillod sig den luksus, at stille op uden topscorerne Agüero og Dzeko, men det skal retfærdigvis overfor Villareal nævnes, at det spanske hold pt. er hårdt ramt af skader.
Med "Den gule ubåd" i stærkeste opstilling var opgaven utvivlsomt blev noget mere alvorlig

Silva var dog med for City, og som sædvanlig gjorde "Merlin" en fantastisk figur. Der var derfor naturligvis rynkede panderynker hos Cityfans, da netop Silva med 25 minutter igen blev skiftet ud med Johnson, mens han tog sig til ryggen. Mancini beroligede os heldigvis efter kampen, da han fortalte, at Silva med al sandsynlighed er klar til lørdag aftens tricky udekamp imod QPR.

Sejren i Spanien gør Citys tur til Napoli den 22.11 super-duper spændende. Vinderen af denne kamp napper nemlig sandsynligvis den 2. plads i gruppen, der giver adgang til forårets 1/8 del finaler.

Førstepladsen tilhører næsten helt givet Bayern München, mens Villareal nu er helt ude af Europaspillet. City og Napoli er uanset hvad der sker, sikre på at spille europæisk efter nytår, da tredjepladsen giver adgang til Europa Leagues knock out runder. Men EL er fesent!

Historieløse Manchester City: 10 uforglemmelige kampe

2011-11-01T10:42:00.002+01:00

Oplevelserne står i kø med Manchester City - ind imellem har der været gode. Her er mit personlige 10 bud på gode mindeværdige City kampe igennem 10 år. Nye City-fans, som ikke var her dengang vi var shit, kan jo begynde med at læse lidt op herunder....

Jeg har med vilje udeladt sejrene i lokalopgørene imod United, "The great comeback" imod Tottenham, samt 4-1 oprykningskampen i Blackburn i 2000. Disse ville naturligvis høre med på enhver liste over store Citykampe i nyere tid.

Men jeg ønskede en lidt anderledes liste. En liste over de lidt mere glemte kampe og derfor er den kommet til at se sådan ud:

N.B: Rækkefølgen er ikke prioriteret - det ville simpelt hen blive for svært! Vi lægger dog ud med en klassiker. Og så er det slut med forudsigeligheden:

1. Gillingham v Manchester City, 2-2; 30. maj 1999, Wembley. Egentlig en rædselsfuld fodboldkamp. Men betydningen og ikke mindst afslutningen af denne 2- div. Play off finale vil for evigt stå som en stor milepæl i klubbens historie. Priceless, og en kamp der bare SKAL med

Men nu begynder vi altså for alvor :)

2. Liverpool v Manchester City 1-2; 3.maj 2003 Anfield: City kom fra baghjul og sikrede sig i overtiden sin første sejr på Anfield i 22 år, da Anelka gjorde hjemmepublikummet tavse. Dagens mand var dog Peter Schmeichel som stod en fantastisk kamp, og i høj grad var skyld i City kunne rejse hjem med tre points. Sejren blev for øvrigt målmandens sidste i karrieren.

3. Manchester City v Chelsea 1-0; 16.oktober 2004, Eastlands. City havde alle odds imod sig inden hjemmekampen imod den sæsons senere mestre. Alligevel vandt City altså 1-0 takket være Anelkas straffescoring. Nederlaget blev Chelsea's eneste i den sæson, hvor de scorede imponerende 95 points. Som et kuriosum reddede City senere i sæsonen også 0-0 på Stamford, og blev derved det eneste hold i ligaen Chelsea IKKE besejrede i den sæson.

4. Manchester City v Sunderland 3-0; 21. April 2003, Maine Road Kæresten, gode venner og jeg selv var til stede på Maine Roads altid meget stemningsfyldte North Stand denne dejlige forårsdag. Vi overværede her hvad der skulle vise sig, at blive Citys allersidste sejr og mål på dette legendariske stadion. Det blev også Marc Vivien Foe's sidste mål i livet. Camerounspilleren døde så tragisk kun 2 måneder efter, da han midt under en Confederations Cup kamp for Cameroun helt uden forvarsel faldt om.

Citylegenden Uwe Rösler (foto tv.) havde dagen inden denne kamp fået konstateret kræft, og North Stand sang derfor hans navn igennem hele kampen. Uwe besejrede heldigvis sygsommen, og har det godt i dag.En City oplevelse, der helt igennem får det rørstrømske frem i mig, når jeg tænker tilbage på den dag. Set i bakspejlet var det meget stort.

5. FC Midtjylland v Manchester City 0-1, 28- august 2008, SAS Arena. En fantasisk dag i Herning, blev rundet af med, at City med absolut det yderste af neglene kom forbi FC Midtjylland i UEFACuppen. I sidste minut fik Ched Evans presset Danny Califf til et selvmål, som dermed udlignede Midtjydernes overraskende 1-0 sejr fra Eastlands ugen før. Vedran Corluka havde styr på nerverne, da han senere med straffesparkskonkurrencens sidste spark sikrede City avancementet. Pudsigt blev det også kroatens sidste spark for City. Han skiftede til Tottenham to dage efter. Men sikken fest vi Cityfans havde på Murphy's i Herning før og efter. Festen blev endnu bedre af, at tilbagekøbet af Shaun Wright-Phillips blev annonceret samme eftermiddag.

6. Manchester City v Watford 3-0, 11. august 2001, Maine Road. Citys første kamp under Kevin Keegan, og starten på en fantastisk sæson, der endte med oprykning til Premier League. Åbningskampen på sæsonen imod Watford var flyttet til lørdag aften, og selv jeg kun hørte kampen via radioen, fornemmede man tydeligt en total elektrisk stemning på Maine Road. City fejede Watford ud af banen med mål fra legenden Shaun Goater, samt scoringer fra de to debutanter, Eyal Berkovic og Stuart Pearce.

7. Manchester City v Liverpool 1-0, 9. April 2005, Eastlands. Vi var en hyggelig lille dansk flok til stede på Eastlands denne lidt råkolde dag i Manchester. Det lignede meget længe en lidt kedelig 0-0'er, men i overtiden ville de to City indskiftere, Lee Croft og Kizito Musampa, det anderledes. Croft sled sig løs på kanten af Liverpool feltet, og sendte bolden til Musampa som fra "buen" helflugtede bolden ned i målhjørnet. En perfekt velkomstgave til Stuart Pearce, som havde hjemmedebut som City manager. Også en pudsig 30 års fødseldagsgave til Robbi Fowler, som kunne "nyde" en sejr over sin gamle klub, på sin runde dag.

Adebayor jubler over en Cityscoring
vil Arsenals fans. Det kunne de ikke

8. Manchester City v Arsenal 4-2; 12. september 2009, Eastlands. Et fantastisk drama med 6 mål, oversete røde kort, overdrevne jubelscener, og ikke mindst en demonstration af, at City mener det på det bestemteste, når de siger, at de vil blande sig i toppen af Premier League.
Mål fra Micah Richards, Bellamy, Adebayor og Shaun Wright-Phillips sendte Gunners retur til London med et formædeligt nederlag. Dette var noget Londonholdet og dets fans havde meget svært ved at acceptere. Bestemt mindeværdigt for City, som faktisk på denne dag var uden Tevez...

9. Ipswich v Manchester City 1-4, 27. januar 2002, Portmann Road. City leverede en fantastisk indsats i F.A Cuppens 4. runde imod Ipswich, som dengang var at finde i Premier League. City førte på dette tidspunkt den næstbedste række under Kevin Keegans ledelse, og spillede vel i denne periode noget af det mest sprælske og underholdende fodbold i nyere Manchester City historie.

Dette fik Ipswich at mærke. Holdet fra East Anglia blev fuldstændigt rundbarberet af et meget veloplagt sort/rød stribet City. Eyal Berkovic flugtede City foran fra 35-40 meter fra Ali Benarbia's hjørnespark, og efterfølgende fulgte Darren Huckerby og Shaun Goater (2) op i ydmygelsen.

10. Chelsea v Manchester City 2-4, 27. februar 2010, Stamford Bridge. En højest overraskende sejr til de på denne dag hvidblusede Manchester City. City havde inden kampen ikke vundet i 17 år på dette stadion, ja man skulle endda 10 år tilbage for bare at finde en City scoring her. Oveni var Premier Leagues daværende førerhold ubesejret i 38 hjemmekampe, så denne opgave havde selv den mest blåøjede naive City optimist afskrevet enhver tanke om sejr i. Og så er det jo, at City er bedst. Efter en ganske forudsigelig første halvleg med total hjemmedominans, kom City ind til anden omgang med en viljestyrke af en anden verden. Til tider ydmygede de jo nærmest London holdet, som ikke anede, hvad der ramte dem. Det fortæller vi så: Det var Bellamy og Tevez med 2 mål hver.

Det var mit bud på kampe, som altid vil stå printet i erindringen. Til trods for at ikke nogle af dem (bortset fra nummer 1) ikke har haft den vilde vigtighed. Det er det, der er fodboldsjælen: De oplevelser man får, når man mindst forventede dem!
Hvilke kampe står for dig tydeligt i erindringen? Giv dit bud på debatforum

Lad os nu for pokker glemme Tevez

2011-10-27T15:29:00.001+02:00
Manchester City spiller i øjeblikket det bedste fodbold jeg i min tid som City-fan har set. Desværre har overskrifterne, som Manchester Evening News er inde på nedenfor, fortsat været domineret af Carlos Tevez-sagen.

Send klovnen videre i systemet
Det har vel næppe været "federe" at være City-fan end lige nu, særligt når man har støttet de lyseblå siden tiden i den gamle 2. Division. De sidste par års store investinger i truppen synes at kulminere nu, med 6-1-sejren over Man Utd som det absolutte bevis på Manchester Citys rivende udvikling mod toppen af den europæiske fodboldtrone.

Alligevel har manden, der længe var udset til at skulle være et langvarigt symbol på fremtidens Manchester City, Carlos Tevez, fortsat domineret overskrifterne i sportsspalterne efter sin blamage i München i slutningen af September. Nedenstående artikel fra MEN giver et godt indblik i den noget paradoksale problematik.

Læs artiklen her

Som klummeskribenten ganske rigtigt er inde på:

"...yet his (Tevez) behaviour is threatening to overshadow the spectacular achievements of others – the goalscoring feats of Mario Balotelli, Sergio Aguero and Edin Dzeko, the wizardry of David Silva, the classy midfield play of James Milner, the terrific full-back work of Micah Richards."

Både sandt og tankevækkende. Det eneste mand i den forbindelse kan håbe er, at denne Tevez-farve snart er overstået, og at den helt igennem forskruede argentiner snart er ude af klubben, så vi slipper for at høre på ham og hans lige så slangede agent. Det er en stor tid for Manchester City lige nu, så nyd succesen så længe den varer, og glem alt om Carlos Tevez. Who needs him?

Kamp.

Skriv gerne en kommentar

City er umættelige

2011-10-27T10:21:00.002+02:00

Manchester City er videre i Liga cuppen efter igen at være gået amok i en målrus. De lyseblå vandt således med hele 5-2 over Wolverhampton i onsdag aftens liga cup 1/8 finale på Molineux

Det er værd at bemærke, at Mancini havde givet plads til 11 nye i startsopstillingen i forhold til lokalopgøret i søndags. Herimellem var det dog store profiler som kom til fadet, idet folk som bl.a. Nasri, De Jong, Dzeko og Adam Johnson startede inde. Der blev dog også luftet akademispillere, idet Scapuzzi og Razak også begyndte inde.
Senere i opgøret blev også Rekik og Suarez afprøvet.

At dette hold er stærk nok til at vinde så komfortabelt over Wolves, er godt gået, men det skal dog også retfærdigvis nævnes, at "Ulvene" heller ikke stillede i deres stærkeste opstilling.

Citys opstilling: Pantilimon, Kolo Toure, Savic, Zabaleta, Kolarov, De Jong, Razak (Milner, 85), A.Johnson, Nasri (Suarez, 67), Dzeko og Scapuzzi (Rekik, 73). Bænken: Taylor, Bridge, Onuoha og Balotelli. Målene blev scoret af Johnson, Nasri, Dzeko 2, samt et selvmål.

City har nu en målscore på 15-3 mål for deres sidste tre kampe (4-0, 6-1 og 5-2). Taler vi udelukkende scoringer i ligaen, så er de oppe på imponerende 33 for blot 9 kampe.

33 - Det er samme antal som Allan Balls udvalgte City XI scorede i hele sæson 1995/96 - hvor det jo endte med nedrykning og starten på en helt stor nedtur.
Det giver mig også associationer til at tænke på, hvor elendige City var for bare fire år siden under Pearce. Her undgik holdet med nød og næppe nedrykning. City legede ellers godt og grundigt med ilden, da de satte rekorden som det dårligst scorende hjemmehold i den bedste engelske fodboldrækkes historie: Pinlige sølle 19 mål på hjemmebane (og kun 29 i alt for sæsonen).

Det var nær gået galt dengang, og bestyrelsen var også lige ved at gå i panik, er det kommet frem i Dennis Tuearts nye bog, My Football Journey: Manchester City var dengang til salg, og en nedrykning ville derfor være en ekstra stor katastrofe for klubben. Tueart fortæller i sin bog, at den daværende City-bestyrelse havde kørt Manchester United ikonet Bryan Robson i stilling til at overtage manager-stolen fra Pearce, hvis det skulle være gået galt.

Nu reddede sympatiske Stuart Pearce heldigvis holdet fra nedrykning, og Thaksin købte efterfølgende klubben og ansatte derpå Sven Göran Eriksson, og så blev dette Robson scenarie heldigvis ikke til noget! Pyha.
For så havde vi ikke siddet her i 2011 og berettet om store sejre og succesoplevelser. Så havde vi skrevet kampreferater fra opgør i Tranmere, Grimsby og Doncaster. For der ville Robson have trukket os ned. Han er et klassisk eksempel på, at fordi man var en god spiller, så er det ikke ens betydende med, at man bliver en god manager.

Nok vævren herfra!

Skriv gerne en kommentar

Nyt STB på gaden

2011-10-26T10:45:00.005+02:00

STB 96
Den Skandinaviske Supporterklub har netop udsendt sit seneste blad, STB. Imponerende nummer 96 i rækken.

Redaktionen har over sommeren investeret i nyt IT-udstyr for at kunne udgive et flottere, bedre og dermed mere tidssvarende magasin. Derfor vil den erfarne STB-læser i dette sidste nye nummer se et markant løft af det grafiske design, hvilket faktisk beriger de i forvejen velskrevne artikler, som udelukkende er forfattet af medlemmerne selv.

Samtidig har STB fået en ny chefredaktør, Per Arne Rennestraum, som har en grafisk uddannelses-baggrund.

Tak til Øivind
Ansættelsen af Per Arne kunne lade sig gøre, fordi den tidligere chefredaktør, Øivind Kopperud i foråret valgte at trække sig tilbage efter lang og fornem tjeneste.
Øivind blev den længst siddende redaktør i bladet 20 årige historie. Den første udgivelse som Øivind stod i spidsen for var nummer 52, der udkom for over 10 år siden.
Han har altså derved stået som tovholder for 43 numre STB. Stor cadeau til Øivind - og tak!

(Yngre) kræfter efterlyses
Tor, vores kære formand, efterlyser i sit indlæg "Didsbury Tor"skribenter til STB. Specielt yngre kræfter håber han at kunne få koblet til bladets redaktion. Denne opfordring bakker jeg 100 % op om, og vil derfor gerne sende den videre til CityFans læsere. For den kære Tor har ret i, at det Skandinaviske Citymiljø er præget af mænd i 40'erne, og fint med det, men vi mangler altså yngre kræfter til at komme med deres indspark - både til STB og hjemmesiderne vores.

Jeg vil i den forbindelse nævne, at jeg personligt efterhånden føler mig meget alene om at køre fanklubben her i Danmark. Så jeg så også meget gerne, at nogle meldte sig til noget frivilligt arbejde for at aflaste mig. Jeg oplever alt for ofte at nogle siger de gerne vil hjælpe med noget - men af en eller anden grund går hjælpsomheden hurtigt over, hvilket er smadder-ærgerligt. For det går 100 % ud over mit engagement med opgaverne.
Spørg ikke altid hvad Supporterklubben kan gøre for dig - men hvad du kan gøre for supporterklubben!

Tor kan også berette om, at til trods for at Manchester City er en klub i fremgang, så er det modsat med supporterklubben, som taber medlemmer. Så sidder du derude, og ved at du har glemt at betale kontingent -så få det gjort.

morten72

Skriv gerne en kommentar

F...cking fantastic

2011-10-24T09:24:00.000+02:00

Photoshop ikke anvendt
En Manchester City sejr på 6-1 på Old Trafford? Den havde ingen set komme. Ikke engang verdens mest blåøjede naive Manchester City fan. Godt nok sagde min fem årige søn i forbindelse med udvisningen af Evans, at med 11 mod 10 - "så blev det nemt nok".

Jeg er nu ret overbevist om, at hverken han eller nogle andre på det tidspunkt havde forestillet, sig at de lyseblå skulle score hele 5 gange mere, og derved sørge for at United led sit største hjemmenederlag siden 1955. Dengang var City for øvrigt også bødlerne, da de med blandt andet med Supporterklubbens tidligere præsident, Ken Barnes vandt med 5-0.

Sejren var for øvrigt kun Citys anden på Old Trafford siden 1974. Den hidtil eneste udebanegevinst imod "Rags" gennem de sidste 37 år, var i 2008, da Sven Göran Erikssons tropper vandt med 2-1.
Det var dengang utroligt forløsende, at man efter 34 sejrsløse år endelig fik en sejr med hjem fra udkanten af byen.

Sejren søndag havde mere karakter af den der søde fornemmelse af hævn.
De sidste par år har United påført os en del smertefulde nederlag - mange af dem tilføjet i "Fergie time", som jo netop gør, at nederlag bliver ekstra smertefulde. Specielt 4-3 nederlaget på Old Trafford i 2009 var for undertegnede en af de værste oplevelser jeg har haft i mit liv som Cityfan. Derfor var det specielt fedt, at vi fik givet igen på denne måde.

Vi var kun to Cityfans (hvilket for øvrigt er MEGET skuffende) på et ellers ret godt fyldt Bridgewater i Aarhus.

Vi to blåtrøjede kunne omgivet af Unitedfans sidde og se målløse på. Ja, de røde var også målløse, men det var jo nok på den ufede måde.
Og ved stillingen 0-3 begyndte de første røde trøjer at sive. Da kampen blev fløjtet af, sad der næsten kun os to lyseblå tilbage i det store pub-lokale. Og vi anede ikke, hvad vi skulle gøre af os selv. Personligt kluk-lo jeg konstant. Jeg kunne slet ikke lade være. Det var for mærkeligt, det der lige var sket .

"En ud af kroppen oplevelse" som en god blå ven SMS'ede i minutterne efter slutfløjtet. Meget godt beskrevet. Det var vel først da jeg kom hjem og så overskrifterne på nettet, TTV mv.. at det begyndte at gå op for mig, hvad der var sket.
Sjovt som virkeligheden kan overgå selv de vildeste fantasier. Og btw: Man kan ikke købe en 6-1 sejr på Old Trafford. Penge kan skabe fundamentet til det. Men aldrig kan man købe sig til sådanne triumfer.

City fører nu Premier League med 5 points ned til United. Det er egentlig lige pt.en sidebemærkning, men det er jo det ,som det til syvende og sidst handler om. Lad os ikke glemme det.

Her et par overskrifter/citater fra den chokerende sejr:

Lokalderbyet i billeder (Guardian)

"Demolition Derby" (Sky Sports)

"I'm satisfied because we beat United away and I don't think there are a lot of teams that could win here. But in the end there are only three points – we don't take six points." (Mancini)

"A beautiful day - but it's still only three points" Vincent Kompany

"It's the worst result in my history, ever. Even as a player I don't think I ever lost 6-1. It's an incredible disappointment." (Alex Ferguson)

"Basking in it, and dare I suggest that if Silva carries on like he's playing, he could surpass my all-time hero Colin Bell. Can't believe I'm thinking that way, but that shows where City are".
Ian Cheeseman, BBC journalist.

"Just arrived in Houston, and was shocked and of course delighted when I found out about the slaughter over at the Sty. 1-6, so sweet it's unbelievable. Let this be the start of some serious payback for all those years of humiliation" - Ole "Fisherking" Fuglestad . Mangeårig trofat Cityfan

"Vigtig information til Manchester United tilhængere med problemer med støjende naboer. Nummeret til hjælpelinien er: (+44) 01616 16 16 16." Nicolai Shots - Skribent på CityFan.

"Thrilled about today's great victory. Proud to be part of @MCFC and of this historic match. And ready to go even further" - Sergio Agüero på sin twitter

"United-City 1-6...tøhø, det kan jeg ikke engang klare på det nemme level i Fifa"- Jan Værum, finurlig lokumslæser skribent

"Tror skjorten bliver skiftet ud med en kortærmet blå trøje i morgen. Det føles af en eller anden grund rigtigt"!!! Kim W

"Kan med begejstring fortælle, at Bridgewaters evakuering virker fantastisk. Stedet blev så godt som tømt på få minutter. Kun to i blå trøjer blev fanget i ekstasen forlyder det" morten72

"Did you hear, Ferguson's wife woke him up this morning, saying "You have to get up, it's 7!" to which Ferguson replied "They've scored again?!"
Rasmus O

Vil du dele din derby-oplevelse? Så brug kommentarfelterne herunder

morten72

Bizar drejning i Tevez-saga

2011-10-21T09:49:00.002+02:00
Ifølge Mirror Football er der ingen opbakning til Roberto Mancinis version af den skandaleombruste episode på Allianz Arena i München, hvor Carlos Tevez ifølge italieneren nægtede at spille. I dag er argentineren til afhøring på Etihad Stadium.

Læs artiklen her.

Sandelig noget af en drejning i den verserende Tevez-sag, der hidtil entydigt synes at have bakket Roberto Mancinis udlæg af historien op. Faktisk hævder artiklen i The Mirror det stik modsatte af, hvad MEN skrev for lidt over en uge siden om den interne undersøgelse af episoden i Bayern:

"Tevez flew back into Manchester yesterday to attend a meeting with club officials at which he was told the review found evidence he had breached his contract by refusing to go on as a substitute during the Champions League fixture with Bayern Munich last month. The club’s internal review found strong evidence to back up Mancini’s claim that Tevez had refused to go on as a substitute, although the player maintains he only refused to warm up"
(Læs here artiklen her)

Nu er det Mirror, der er i kilden, så historien må automatisk tages med et gran salt, selvom tabloidavisen hævder at være i besiddelse af skriftligt bevismateriale.Endnu er der ikke truffet en endelig beslutning i den belastende disciplinærsag, men Tevez afhøres i dag i en såkaldt "disciplinary hearing."

Mirror er dog ikke den eneste nyhedskilde, der rapporterer en drejning i Tevez-sagaen. Således opsummerer Sky Sports her til morgen:

"And there are widespread reports in the morning papers that City will not charge Tevez with refusing to play as no-one on the bench can corroborate the claim made by the Italian."

Skulle der mod forventning virkelig ikke være noget hold i Mancinis anklager, står vores ellers succesrige manager med noget af et forklaringsproblem, som medierne formentligt vil udforske med kyshånd.
Bedøm selv.

/Kamp.

Skriv gerne en kommentar

City med sceneskræk

2011-10-19T11:24:00.003+02:00

Guardian Sport Blog
Dagens City-klumme i The Guardian præciserer meget godt Manchester Citys noget vaklende indsats i går med Villarreal i Champions League.

Det hele sluttede som bekendt i eufori, da Sergio Aguero dukkede op i 3. overtidsminut og trillede bolden over stregen til slutfacit 2-1, samt kæmpe forløsning på Etihad Stadium og hos City-fans verden over. Men indsatsen var - som i de øvrige CL-kampe hidtil - nervøs og noget forkrampet.

Læs her The Guardian's vurdering af kampen og de lyseblås præstation, som jeg i øvrigt er meget enig i:

I dag er alle glade, men tænk hvis kampen var endt 1-1. Der er mange ting at rette op på inden det omvendte opgør i Villarreal hos et City-mandskab, der tilsyneladende har svært ved at finde Premier League-formen i den europæiske Mesterliga. Hvorfor er svært at blive klog på.

Her er The Guardians klummeskribents bud:

"Why the initial difficulty? Is Touré not ex-Barcelona, is David Silva not Spanish royalty, did De Jong not play (and kick) in a World Cup final? Well yes, but collectively City are novices and several of this starting XI are callow at this level. The mistake is to watch City rip the soul out of Blackburn, Wigan or Swansea and expect an extension of that pattern against Champions League regulars."
God læsning og CTID!

Kamp.

Historie: Første City sejr i Champions League

2011-10-19T08:51:00.002+02:00

Tredje gang er lykkens gang: Tirsdag aften skrev Manchester City klubhistorie med sin første sejr i fodboldens fornemste internationale turnering, Champions League.
Det skete, da de hjemme på Eastlands vendte 0-1 til en 2-1 sejr. De Lyseblås sejrsmål kom i bedste Manchester United stil, nemlig (for?) langt inde i overtiden.
Superkøbet Sergio Agüero mødte landsmanden Zabaletas indlæg, og styrede på fornemste vis bolden i mål. Superoplevelse for de knap 43.000 tilskuere - her iblandt en lille delegation danske Cityfans.
Vi er klar til søndag til United!
Blue Moon: Et billede der siger mere end 1000 ord.
Agüero har scoret sejrmålet i 94. minut. De gule ubåde græmmes
Skriv gerne en kommentar

Historieløse City: Wembley 1999 legenderne

2011-09-29T11:58:00.000+02:00

Den danske delegation på Wembley
"IT was breathtaking, heart-stopping, mind-blowing stuff. It was pure Manchester City"
Sådan skrev Manchester Evening News jounalisten Richard Burgess i sin avis dagen efter City havde spillet sin vigtigste kamp historien, da Gillingham i et vanvittigt drama i rigtig London-regnvejr blev besejret efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence i 2. divisions play off finale 1999.
For øvrigt foran næsten 77.000 tilskuere. Det var 6.000 flere end 1. divisions-finalen, der blev spillet dagen efter imellem Bolton og Watford.

Jeg husker selve kampen, som jeg overværede "live" på Wembley, som helt vildt nervøst spillet og egentlig heller ikke særlig sjov at se på. Der var simpelt hen for meget på spil. Jeg sad foroverbøjet i mit sæde med underarmene krydset over maven for at bekæmpe de meget ubehagelige sommerfugle, som jeg havde i maven.

81 begivenhedsløse - men alligevel temmeligt nervøse minutter - blev forvandlet til modløshedhed, da Carl Asaba bragte Gills på 1-0, og da det senere City flop, Robert Taylor gjorde det til 2-0 fem minutter senere, så lignede det en sæson mere "down among the dead men i division two". Vi var grædefædige.. Og på Wembley begyndte flere City fans da også at udvandre, og TV apparater verden over blev slukket i frustration.City var helt sikkert tabere af denne livsvigtige kamp.

Resten af historien er gået hen og blevet Manchester City Folklore. Et vanvittigt come-back af en anden verden, der endte ud med de vildeste rørende jubelscener det gamle Wembley har set. For:

89.42 min - Kevin Horlock reducerede til 1-2 - sekunder efter signalerer fjerde dommeren 5 minutters tillægstid - "Maybe there's hope" som BBC Manchester radios reporter nærmest råbte. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at vi i det mindste fik en City scoring på Wembley at se- en ringe trøst. Men så:

94.11 min. - lang desperat sidste bold frem fra den hollandske centerforsvarer Gerard Wiekens (årets City-spiller den sæson) - Ian Bishop snitter bolden videre til ham, der senere skulle hen og blive en stor Man City legend, Shaun Goater. Bermudianeren får lidt tilfældigt skramlet bolden frem til Paul Dickov, som pludselig er fri i højre side af feltet. Den iltre skotte får nærmest desperat imellem to Gills spillere afsluttet med det der stensikkert er kampens sidste chance - og bolden piver ind under overlæggeren bag Gillingham keeper Vince Bartram. Husker de sekunder af mit liv som en af de der slow motion oplevelser...

Jeg kan ikke beskrive de jubelsceber der udspillede sig i sekunderne efter denne absolut sidste øjebliks-udligning. Det var så vildt. Langt bedre end you know what.

Da toppen af jublen havde lagt sig, befandt jeg mig 4 -5 rækker længere nede af Wembley's alenlange stolerækker - hvordan jeg var endt der , det ved jeg ikke, men folk væltede jo rundt i helt (men sund) hysterisk jubel. Jeg husker, at jeg krammede med vildt fremmede mennesker. Men de var Cityfans, så hvad faen :) Den dag var vi virkelig en kæmpe-stor Cityfamilie.

Kampen endte i straffesparkskonkurrence efter en for mig noget tåget forlænget spilletid uden de store højdepunkter. Jeg erindrer, at jeg faktisk ikke var specielt nervøs, noget som man vel plejer at være ved denne disciplin. Men jeg følte vel, at man var ovre det værste efter at have kæmpet sig tilbage fra 0-2?

Andre Cityfans har efterfølgende også givet udtryk, for at de ikke var synderligt nervøse under forsøgene fra pletten. Havde man inden kampen sagt, at den skulle ende med denne sidste udvej, så var jeg fandme ikke kommet!

Men der var heller ingen grund til at være nervøs, for City havde en ung keeper på kun 19 somre - Nicky Weaver. Han blev helten, da han ved stillingen 3-1 redede Guy Butters spark med en benparade. Weaver løb derpå i sejrsrus et legendarisk vanvidsløb rundt på Wembleys græstæppe, inden anfører Andy Morrison (et 80.000 pund indkøb fra Hudderfield) fangede ham, så hele holdet kunne tage del i den fuldstændigt eurofoiske jubel, som udspillede sig.

Det var en ubeskrivelig dag - personligt den bedste jeg har haft som Cityfan. Helt uforglemmeligt, helt enestående, utrolig og fantastisk. Der er ikke superlativer nok.

Skulle City vinde Champions League en dag - så ved jeg, at det stadig ikke vil kunne overstråle denne oplevelse. Jeg får stadig gåsehud og tårer i øjnene, hvergang jeg genser TV klip fra den kamp - selv her 12 år efter. (tjek klippene i bunden)

Joe Royle og hans drenge vil derfor altid stå for mig som det bedste Cityhold vi nogensinde har haft. Selv om de på papiret (rent sportsligt set) måske var det ringeste...
Tak til de her gutter for en uforglemmelig oplevelse, som til evig tid vil stå printet i min erindring.

Manchester City på Wembley 30. maj 1999: Nicky Weaver, Lee Crooks (85. Gareth Taylor), Richard Edghill, Gerard Wiekens, Andy Morrison(C) (61. Tony Vaughan), Kevin Horlock, Michael Brown (61. Ian Bishop), Jeff Whitley, Paul Dickov, Shaun Goater, Terry Cooke

Manager: Sir Joe Royle, Assistent: Asa Hartford

Historieløse City: Fra Bootham Crescent til Allianz Arena

2011-09-27T10:04:00.001+02:00
Forleden dag sad jeg, som jeg så ofte gør (lidt for ofte måske endda) og surfede lidt rundt på Facebook. Her tjekkede jeg lidt statusopdateringer, netværk og andet af det for det meste fuldstændigt ligegyldige shit, som der foregår på dette sociale netværk.
"Supporting City clearly makes me a glory hunter, a johnny-come-lately.
This picture serves as a welcome reminder of things not so long ago."
Ole Fuglestad
Indimellem sker det dog, at der bliver slået noget op, som får en til at stoppe op og smile, græde eller bare tænke tilbage og reflektere.Billedet af billetten herover fik gang i mine minder om alle tiders low point.

Billetten herover markerer nemlig helt præcist lavpunktet i Manchester Citys historie. De lyseblå tabte denne 2. divisionskamp, som billetten gav adgang til.
2-1 blev det til mighty York, og det nederlag kom ovenpå en stribe af dårlige resultater i en 2. division, som City havde meget svært ved at vænne sig til.

Det var "cupfinals for fulde huse hver gang, og modstanderne fejrede 0-0 resultater imod City med "high fives", som daværende City manager Joe Royle formulerede det så rammende.
Nederlaget i York i den sidste spillerunde før jul betød, at vores kære klub røg helt på en 11.plads i den tredjebedste fodboldrække- den laveste placering Manchester City nogensinde har indtaget.
Derfor er kampen i York gået hen og blevet en milepæl i historien om Manchester City.

Det er min norske Cityven, Ole "Fisherking" Fuglestad, som har scannet billetten ind, og delt den med andre med på Facebook. Den afstedkom en korrepondance, som jeg gerne vil dele med jer.

Niels Vanebo: Efter nederlaget i York lå City midt i tabellen på niveau 3, omtrent halvvejs i sæsonen. Det viste sig senere at være Citys lavpunkt gennem 130 års historie. Tre nordmænd var på Boothferry Crescent den aften. En af dem sagde ikke et eneste ord før næste dag.

Ole Fuglestad:.Det kunne vel ikke være mig du tænker på?

Niels: Bingo !

Ole Fuglestad: Det stemmer at jeg var ganske målløs efter kampen. Jeg erindrer, at det var en lang busstur hjem til Manchester. Men tager jeg ikke helt fejl, så vågnede jeg til live sent på natten i baren på Landsdowne efter indtagelse af en del alkohol

Niels Vanebo: Det er sikkert rigtigt, men på den lange tur hjem klarede hverken Sven Arthur Ljosland eller jeg at få et ord ud af dig

Sven Arthur: Jeg er glad for at kunne fortælle, at "I was at York, you know" når nogle sætter spørgsmålstegn ved min loyalitet til City. Men det er ikke det samme som at sige, at det var sjovt at være der... Husker også de to legendariske kampe vi så før denne (York red.): Spektakulære 0-0 mod mighty Bristol Rovers på Maine Road, og ikke mindst uforglemmelige 1-0 (efter omkamp og forlænget spilletid!) imod Darlington, i 2. runde i FA-cupen. Det var tider
-------------------------
Jeg synes, at det er værd at bemærke, at vores tre kære nordmænd altså har været på et mareridt af en fodboldrejse. Først 0-0 hjemme imod Bristol Rovers, så en mega smal 1-0 sejr over 4. divisionsklubben Darlington i 2. runde af F.A Cuppen, som altså dernæst blev fulgt op af et af de nederlag, som helt givet har sviet absolut mest i mange Cityfans selvforståelse, nemlig 2-1 tabet på Bootham Crescent den 19. december 1998.

Når man siger lavpunkt, så lægger det naturligvis også heldigvis i ordet , at nu blev det ikke værre. Asfalten var kysset .Opstigningen begyndte da også for City i Wrexham i den næste kamp, da Royle's tropper lidt heldigt fik skrabet en 1-0 sejr med hjem fra Wales, via et Gerard Wiekens mål, såvidt jeg husker.

City tabte vist nok kun en ligakamp mere i denne sæson (1-2 hjemme til Oldham, mener jeg), og endte med at rykke op i den næstbedste række via en sejr over Gillingham i den legendariske Play off finale, der blev spillet foran mere end 77.000 tilskuere på det gamle Wembley. Den er helt kapitel for sig selv i Citys historie.

Ja, ja og i aften - knap 12 år senere møder vi Bayern München på Allianz Arena i Champions League. Historieløse City.....

Debut-delight for Hargreaves

2011-09-22T09:12:00.003+02:00

"Owen Hargreaves made 54 passes against Birmingham, eight more than he completed in the Premier League during his last three seasons at Manchester United"
BBC via Opta Stats
Hargreaves lykønskes. Bemærk Onouha også var med
Manchester City tog en stille, rolig og udramatisk sejr i Liga cuppens 3. runde, da de forsvarende titelforsvarere fra Birmingham besøgte Eastlands.
2-0 vandt City, og den nysignede tidligere United-spiller, Owen Hargreaves tog så afgjort overskrifterne, da han scorede i sin debut. Det på et smukt følt langskud fra kanten af feltet.
Balotelli afgjorde mere eller mindre sagene i første halvlegs overtid med 2-0 scoringen..

City stillede et hold med mange ubekendte - se bare her: Pantilimon (debut), Onuoha (ikke spillet siden april 2010), Savic, K.Toure (tilbage efter karantæne), Kolarov, Bridge (Første kamp længe) (Rekik 77 (hvem), Zabaleta, Hargreaves (debut) (Milner 56), Razak (Scapuzzi 85) (hvem og hvem) Tevez og Balotelli. Bænk: Taylor, Clichy, Suarez og Agüero

Fint professionelt arbejde. Vi er klar til næste runde - lodtrækning på lørdag. Skal jeg komme malurt i bægeret, så må det siges at være skuffende, at blot 25.000 tilskuere var mødt op til kampen.

Så gik den ikke længere

2011-09-19T09:37:00.000+02:00

Mancini med dårlige undskyldninger
Manchester City måtte nøjes med 2-2 ude imod bundholdet fra Fulham. 24.750 tilskuere (her iblandt vores facebook-redaktør, Simon Sparre med familie) så de på dagen rød/sort stribede smide en 2-0 føring imod "cottagers". Med det resultatet kom City sejrsstime til et holdt efter hele syv Premier League sejre i træk

Det var dog målt på anden halvleg helt fortjent, at Fulham kom tilbage og fik deres blot tredje point i sæsonen. For det var mere eller mindre kun Sergio Agüero der leverede varen for Mancinis tropper. Argentineren tog på Craven Cottage sit mål-antal for sæsonen fra 6 op til 8. Imponerende. Resten af Citybanden leverede ikke.
Arhh ok, nu er jeg lidt grov imod Joe Hart, som stod en god kamp. Men de resterende - phew - det var ikke godt.

Specielt Kompany og Lescott sejlede.
Folk som mener, at Kolo Tourè aldrig kommer på holdet mere, skal nok tøve en kende. Kolo var at finde på City-bænken i samtlige 90 minutter i søndagens kamp. Med sådanne præstationer i midterforsvaret som på Craven Cottage, er ivorianeren helt afgjort snart tilbage start 11'eren igen, efter sin udståede karantæne.

Efter kampen brokkede Mancini sig over over, at hans spillere ikke var fokuseret i 90 minutter, hvilket han naturligvis har ret i. Desværre fik vores italienske manager også vævret sig ud i nogle undskyldinger om mange skader på midtbanen, og træthed efter midtugens CL debut imod Napoli. Mage til vrøvl.
Ja ok, De Jong og Milner er skadet, men selv med dem ude, så burde det ikke volde Citys stjernebesatte mandskab problemer at holde en 2-0 føring hjem imod Fulham. Og den der med træthed klinger hult, når man lader blikket glide ned over Serie A resultaterne fra søndag. Her kan man læse, at netop Napoli slog de regerende italienske mestre fra AC Milan.... 3-1 via et Cavani hattrick.

Men på forhånd havde jeg fint solgt Fulham away for en uafgjort. På et eller andet tidspunkt skulle City jo smide points. Vi er stadig nummer 2 - og United kommer også til at droppe points.

Sagt og skrevet om Aguero

2011-09-12T09:46:00.003+02:00

Kan vi blive enige om, at Sergio Agüero er den mest spændende signing, City har lavet i årevis? Mon ikke vi kan det?

Medierne svømmer ligeledes over med lovprisninger af argentineren, som jo med dine £38 mill. pund er Citys dyreste indkøb nogensinde - og Premier Leagues næstdyreste efter Fernando Torres.
Her vil jeg lige indsparke, at Citys academy-produkt, Daniel Sturridge lige nu holder Torres ude af Chelsea's start 11'er....

Nå, men her et udpluk af nogle af de superlativer, som medierne skriver om lørdagens hattrick helt imod Wigan:

"What makes Aguero such a dangerous signing for any would-be title contenders is that he has fitted into the City side so well it's frightening. Combined with the services of the other City stars this is a serious acquisition by Manchester City boss Roberto Mancini. If I was a Manchester United fan I would be very concerned."
Garth Crooks, BBC

"City have bought a genuinely world-class player who is intelligent, has a bag full of tricks and can be as good as he wants to be."
Mark Lawrenson, BBC

Awesome Agüero sinks Wigan
Overskrift på Skysports

A truly wordclass finisher
Manchester Evening News
---
Lørdagens helt store oplevelse var dog faktisk David Silva. Agüero hattrick eller ej. Spanieren var arkitekten bag alt målfarligt denne lørdag imod Wigan, som for øvrigt engang i fortiden var lidt af en bogeyside for os. Manchester Evening News kårede Silva som ubestridt kampens bedste spiller, påstående at de var løbet tør for superlativer til at beskrive Silva's spil. Herefter slyngede de en topkarakter ud til spanieren.

Jo jo- Champions League kom bare an- City ser mere end klar ud. Som de spiller lige for tiden, tør jeg godt, at skrive at de er med i favoritfeltet til at vinde verdens mest prestigefyldte turnering. Debutanter eller ej!

SWP forlader City

2011-09-01T09:29:00.002+02:00

I transfervinduets allersidste minutter lykkedes det City at få skibet de to publikums-ynglinge, Shaun Wright-Phillips og Craig Bellamy, afsted

Specielt trist er det at se "Shaunie" drage afsted - igen. Den lille fløj er om nogle indbegrebet af Manchester Citys Youth academy, som han blev optaget på i 1998, det efter at være blevet vraget af Nottingham Forest, som mente, at Wright-Phillips var for klejn til professionel fodbold.
Men Jimmy Cassell, Citys daværende academy chef, så noget i den lille mand på kun 17 somre. Der skulle da også kun gå halv-andet år før Wright-Phillips fik sin fulde ligadebut for Manchester City, det var i en 1. divisionskamp i mod Port Vale.

Herefter gik slag i slag for Wright-Phillips. I 2004 blev han den første City youth academy spiller der fik debut på det Engelske landshold, og for City blev det til bl.a til to mindeværdige scoringer. Den ene kom på White Hart Lane, hvor City lavede det berømte come back imod Spurs, hvor de med en mand i undertal alligevel vendte 0-3 til 4-3 på en historisk 2. halvleg.
Her stod SWP bag 3-3 udligningen. Få måneder senere scorede han et uforglemmeligt solomål imod Manchester United, i den berømte 4-1 sejr på Eastlands.

Disse bedrifter førte til at spilleren absolut var det hotteste, som kunne opdrives i engelsk fodbold. Og det endte også med, at han i 2005 blev solgt til Chelsea for 21 millioner pund-, hvilket stadig er Citys største salg. Men i Chelsea slog SWP aldrig til, og i 2008 gik turen retur til City, som de lyseblå købte tilbage for blot det halve. Beskeden om transferen kom i timerne før Citys kamp imod FC Midtjylland i UEFA cuppen, og blev mødt i Herning med en begejstring, som jeg sjældent har oplevet. En søn vendte hjem!

Og i starten gik det fantastisk, "Comeback debuten" imod Sunderland blev fejret med to scoringer, men det var vel også det bedste, som vi så til ham i hans andet spell for klubben. Da Mancini tog over var det begyndelsen til enden for SWP. Det var ikke mange kampe han fik spillet, og da QPR kom ind med godt tilbud valgte SWP altså at tage tilbage til fødebyen London for revitalisere karrieren. Han bliver her genforenet med et andet produkt af City youth academy, Joey Barton.

Craig Bellamy forlader også City, hvilket også var forventet. Liverpool bliver igen arbejdsgiver for waliseren. Fatter stadig ikke at Mancini ikke kunne bruge ham.

Svenske Guidetti røg til Feyenoord på sæsonlån.

Ind kommer noget overraskende og chokerende Owen Hargreaves, som i sommer forlod Manchester United efter fire år i rivalklubben. Noget af et gamble og en transferbombe, som jeg ikke vil kommentere yderligere på Alle fortjener en chance! Læs om Hargreaves her

Skriv gerne en kommentar

Dzeko rekord-mand i rekord-sejr

2011-08-29T09:05:00.001+02:00

Dzeko tager kampbolden med hjem!

5-1 over Tottenham på White Hart Lane. Det er Citys største udesejr over Spurs - nogensinde. Det er også første gang, at en Manchester City spiller laver fire kasser i en og samme Premier League kamp. Edin Dzeko var manden bag de fire scoringer - målet i midten stod Agüero for

Personligt sad jeg fuldstændig måbende og så Citys opvisning imod Tottenham, et hold som Manchester City ellers så ofte har haft store problemer med. Og det var ikke kun Dzeko som var genstand for min beundring. Også Silva og debutant Nasri var særlige fornøjelser at følge. Nasri var faktisk oplæggeren bag tre af Citys mål - Det er to flere end i hele hans sidste sæson for Arsenal. Franskmanden ramte BBC's ugens hold - i øvrigt sammen med Dzeko - naturligvis.
Bosnieren, som efter blot to målløse kampe i sidste sæson blev kaldt et flop, er nu topscorer i PL med 6 mål.

Det her lover godt - 3 kampe - 9 points og en score på 11-3. Vi går ind i landsholdspausen med en optimisme jeg ikke kan mindes at have haft som City supporter. Og denne har vi virkelig noget at have den i!

Skriv gerne en kommentar

Weiss forhåbentlig den første af mange

2011-08-23T11:21:00.001+02:00

Weiss i aktion

Det er væltet ind med spillere i de nu tre år Abu Dhabi Group har stået bag Manchester City, det kan der ikke argumenteres imod. Men mandag skete der også noget den "anden vej".

Her kunne ukrainske Dynamo Kiev afsløre, at de har købt Vladimir Weiss (21) af City for formedelst 3.5 millioner pund.
Slovakken, der i sidste sæson var udlånt til Glasgow Rangers og i sæsonen før Bolton, er et produkt af Citys fodboldakademi, og var en af de gutter som vandt The F.A Youth Cup tilbage i 2008.

Det er naturligvis altid trist at se nogle af de egen producerede spillere forsvinde, men hånden på hjertet, så mener jeg ikke, at Weiss nogensinde ville have fået chancen på Manchester Citys hold. Var han en topspiller, så burde han i en alder af 21 have vist mere potentiale end tilfældet har været. Så jeg mener afgjort, at City har lavet en fornuftig handel.

Weiss bliver den femte spiller som Manchester City sælger i dette transfervindue. Tidligere på sæsonen har vi set Shay Given gå til Aston Villa, Jerome Boateng ryge til Bayern München, Jo rejse hjem til Brasilien og Internacional. Felipe Caicedo blev solgt til en spotpris til spanske Levante, som derfor skyndte sig at sælge angriberen videre til Lokomotiv Moskva.
Ud over det har Patrick Viera stoppet sin karriere. Det evigt skadede evighedstalent, Michael Johnson er udlejet til Leicester.

Den anden vej har City hentet fire nye spillere ind. Forsvarsspillerne Gael Clichy og Stefan Savic, den højt profilerede Sergio Agüero samt den knap så højt profilerede rumænske målmand Costel Pantimilon, som dog blot er i City på en sæson låneaftale fra Timisoara.
Skulle det lykkedes at hente Samir Nasri, som det ser ud til, er truppen faktisk ligeså stor som i sidste sæson. Der er dog begrundet håb om, at man kan slippe af med flere for at tynde yderligere ud i truppen - og ikke mindst de udgifter, som man har til lønninger.

De salgbare
Det forventes at et kontroversielt sæsonlån af Emmanuel Adebayor til Tottenham går igennem. Hvorfor man ikke kan sælge togoleseren er for mig en gåde, men det kan vel hænge sammen med, at han ikke er specielt billig at købe fri af City, fordi han først har kontraktudløb i 2014. Den 27 årige angribers C.V fejler dog ikke noget, han burde bestemt været et salgbart produkt.

En anden som bør kunne skydes fornuftigt af er Shaun Wright-Phillips. Bolton meldes meget interesseret, og jeg forventer, at vores publikumsfavorit bliver skibet af sted til naboklubben. "SWP" bliver for øvrigt 30 til efteråret, og det er derfor nu, at han skal videre.
Han har ligeledes også kontaktudløb til næste sommer, og kan vel derfor ikke være specielt dyr at hente ind for "Trotters". Det kan dog tale imod et skifte, at Phillips havde en mere end godkendt pre-season, og netop derfor tror han måske stadig på sin chance i Manchester City, som han ofte har kaldt hans "hjem.

Nedum Onouha er en anden, som City også bør kunne cashe ind på. Den 24 årige Manchester fødte spiller har dog først kontraktudløb i 2014, men bør alligevel være nem at sælge til en fair pris til en midterklub i Premier league. Evnerne er der bestemt, men Mancini har offentlig udtalt, at Onouha ikke indgår i hans planer. Ret beset kan han vel heller ikke matche Lescott, Kompany, Savic og Kolo Tourè?

Craig Bellamy...tjaaa....Endnu en som Mancini ikke vil bruge, hvilket forbløffer mange - også mig. Waliseren har kontrakt med City til 2013, og har fået et prisskilt på £4 millioner. Mange penge for en 32 årig, men jeg mener dog alligevel, at Craig kan sælges. Pt. sættes han i forbindelse med et overraskende skifte tilbage til Liverpool. Helst vil Bellamy gerne retur til Cardiff, hvor han tilbragte sidste sæson på en låneaftale.

De usælgelige
Wayne Bridge - Den 31 år gamle forsvarsspiller tilbragte en del af sidste sæson i West Ham, som jo endte med at rykke ned. Jeg tror simpelt hen ikke på, at Bridge er en topspiller længere, og derfor mener jeg, at han virkelig skal sættes til en discountpris for at kunne komme væk fra City.
Den tidligere engelske landsholdspiller er (med alt respekt) ikke engang god nok til en startplads i West Bromwich Albion eller Wigan. Han har kontrakt til 2013, og jeg kan godt være bange for, at han bare vil sidde sin kontrakt ud, for siden bruddet med landsholdet, har han ikke virket synderligt interesseret i at spille fodbold.

En der er i min verden er helt usælgelig er angriberen Roque Santa Cruz. Det er klart den dårligste handel i Manchester Citys historie. (Og det siger ikke så lidt)
Manden fra Paraguay kostede hele 17.5 millioner pund, og for det har man på to år blot fået 3 mål i 20 kampe. Pudsigt nok scorede han to i Mark Hughes' sidste kamp i spidsen for City - i 4-3 sejren over Sunderland. Det var jo Mark Hughes, som bare VILLE have Cruz, og endte med at betale et alt for stort beløb for ham. Santa tilbragte foråret 2011 på lån "hjemme" i Blackburn, hvor det blev til 9 kampe og 0 mål. I rest my case. (Måske er han noget for AGF ? En lottokupon) Har kontrakt med City til 2013.

Carlos Tevez - han er naturligvis ikke usælgelig - men hans markedsværdi er så høj, at det er de færreste klubber som har råd til ham. Jeg forventer personligt, at han ryger til en klub i Sydamerika til januar - sandsynligvis for omkring de 25-30 millioner pund. Mere er ikke realistisk,

Så syv spillere er umiddelbart i spil til at forlade Manchester City. Desværre er det nok ikke sandsynligt, at man har tid til at indgå syv aftaler inden den 1.9, så derfor forventer jeg, at der stadig er en del trimningsarbejde at gørel, når januar 2012 kommer.
Mit bud er, at Adebayor og Wright-Phillips helt sikkert ikke spiller for City efterden første september. Så kunne jeg forestille mig, at Onouha får en fri transfer for lang tro og tjeneste for City. Resten må vente med at få afklaret deres situation

Men mit bud er ligeså godt som dit, så vi må vente at se hvad der sker i den nærmeste fremtid,

Skriv gerne en kommentar

Historisk aften på Eastlands

2011-08-15T09:25:00.001+02:00

Svampe-Bob firkant til '
historisk aften på CoMS
Mandag aften tager Manchester City hul på Premier League sæsonen med en hjemmekamp imod Swansea.
"The Swans" er det første walisiske hold der optræder i Premier Leagues 20 årige historie, så derfor er det vel en lidt en "historisk" aften på Eastlands.

Sidst Swansea var at finde i den bedste engelske række, 1. division, var tilbage i start 1980'erne, og vi skal da også tilbage til den tid for at finde de sidst spillede kampe imellem Manchester City og Swansea.
Den 7. april 1984 er det foreløbigt sidst spillede opgør imellem de to klubber. Der vandt Manchester City med 2-1 på hedengangne Vetch Field.

Manchester City er storfavoritter hjemme imod Play off oprykkerne, og alt andet end en sejr vil stensikkert være en fiasko. Dog må City undvære ufitte Tevez, og ligeledes meldes Aguero ikke klar til 90 minutters fodbold.
Alligevel bør de Lyseblå vise professionalisme og knuse Swansea, som kommer til Manchester med en trup uden de store kendte fodboldnavne.

Trupperne til mandag aftens kamp:

Manchester City: Hart, Pantilimon, Taylor, Richards, Zabaleta, Savic, Kompany, Lescott, Clichy, Kolarov, Boyata, Johnson, Barry, De Jong, Milner, Silva, Toure, Weiss, Wright-Phillips, Balotelli, Dzeko, Aguero.

Swansea: Vorm, Williams, Taylor, Caulker, Tate, Bodde, Britton, Orlandi, Beattie, Graham, Sinclair, Dyer, Cornell, Dobbie, Routledge, Monk, Cotterill, Lita, Moore, MacDonald, Moreira, Rangel, Harley, Agustien, Butler.

Giv dit bud på resultatet til aftenens kamp i kommentarfeltet herunder

Nederlag i Community Shield

2011-08-07T21:11:00.003+02:00

I det mindste har City stadig de pæneste piger!
Manchester City smed en 2-0 føring væk i Community Shield, og måtte således se rivalerne fra United rende med det mest prestigefyldte træningskamps-trofæ der vel findes i fodboldspillet.

Det hele så ellers rosenrødt ud ved pausen. Her havde de Lyseblå - en anelse imod spil og overtag - bragt sig på 2-0 via to sene scoringer.

Først var det Lescott der i det 38. minut satte panden på en perfekt frisparksbold fra Silva, og i halvlegens overtid var det - af alle - Dzeko som tordnede bolden i kassen fra 30 meter, det bag en ikke helt chanceløs De Gea.
Det er måske lidt harsh at vurdere den unge spanske keeper efter denne ene kamp, men målt på hans indsats denne søndag, har han ikke styrket Uniteds defensiv- tværtimod.

I anden halvleg skiftede United ud i det defensive. Deres normalt driftsikre centrale duo, Ferdinand/Vidic blev pillet ud. Ferguson havde nok luret, at Mancini med en 2-0 føring i ryggen, på italiensk manèr ville søge at køre en sejr hjem uden at investere de store kræfter på det offensivt spil. Unitedmanageren har vel derfor anset det som relativt risikofrit, at erstatte hans foretrukne centerforsvar med de mere ubekendte Jones og Evans.

Og netop der har jeg en anke: Jeg er godt nok ikke den store fodboldtaktiker, men burde Mancini ikke have reageret her? Et evt. modtræk med en offensiv udskiftning? Måske en Milner ud for en Aguero (som vi for øvrigt slet ikke fik at se i dag, det til trods for, at det var blevet lovet, at rekordkøbet ville blive luftet)

I stedet blev der først reageret fra Citybænken, da det var for sent. United havde i løbet af nogle få minutter i anden omgangs indledning kommet på 2-2. Og så var den for sene reaktion fra Mancini endda direkte fesen. Balotelli ud for Barry. Come on. United spiller med en decideret ung urutineret "back four" og så skifter man defensivt ud i minutterne - efter at vi har smidt en 2-0 føring - ud. Det virker for mig ikke særligt genialt.

Resten af halvlegen, det vil sige den sidste halve time, var United konstant dominerende, hvorimod City kun sporadisk viste godt spil. Og så endte det hele som det så ofte er endt i de sidste mange lokalopgør. United snuppede sejren med et mål i de døende sekunder.
Normalt pålidelige Kompany tøver alene med bolden på egen banehalvdel, og så snupper Nani bolden. suser ned, runder Hart og afgør kampen ved at sende kuglen i det tomme mål. Her havde uret rundet de 93 minutter- har man hørt den før?

Nå men helt skidt er det selvfølgelig ikke. Vi scorede to mål imod United, og viste til tider rigtig godt fodbold. Og så var det var trods alt kun en træningskamp, hvor City trods alt ikke var ved fuld styrke. Stærke nyindkøb som Savic og Aguero fik ikke muligheden for at vise sig frem i dag, og Clichy fik blot det sidste kvarter, og det uden at efterlade sig noget afgørende indtryk.

Om en uge er det så alvor- Kampen imod oprykkerne fra Swansea vil vise, om City også kan holde fokus og stil, når det blot er en "almindelig" kamp der skal spilles.
De sidste mange kampe som City har spillet, har været rigtig vigtige. Her tænker jeg specielt på sidste sæsons afsluttende kampe imod Spurs, Stoke x 2 og Bolton. Her viste City stor styrke, kynisme og målrettethed.
Kan de sætte et oprykningberuset Swansea-hold til vægs på næste mandag, så tror jeg, at vi har fat i noget - og så kan det blive en rigtig stor sæson for Manchester City. Så: Roll on season 2011/12

Skriv gerne en kommentar

Aguero på plads i Manchester City

2011-07-27T12:01:00.007+02:00
Sommerens store signing er kommet i hus. Sergio "Kun" Aguëro skrev torsdag under på en femårig aftale med Manchester City.

Omkring 290 millioner kroner betaler City Atletico Madrid for det 23-årige argentinske stjernefrø, der er udset til at skulle erstatte "hjemvesramte" Carlos Tevez.

Cityfan.dk byder Sergio "Kun" Aguëro varmt velkommen i klubben! En særdeles spændende signing, der formentligt kommer til at spille en stor rolle i den kommende sæson.

Læs MEN's seneste indlæg om Aguëro i City:

Skriv gerne en kommentar om Agueros skifte til City

Pre-Season Status: City har brug for en angriber mere

2011-07-25T11:13:00.008+02:00
Manchester City endte søndag sin pre-season tour i USA med en sejr over LA Galaxy efter en noget amerikaniseret straffesparksafgørelse. Dermed blev det til tre kampe og tre sejre. Efter en trio af kampe i USA er det dog tydeligt, at City har brug for en ekstra angriber, uanset om Sergio Aguëro skulle komme, og Carlos Tevez mod forventning bliver. Den lyseblå frontlinje mangler simpelthen stabilitet.

En af hovedårsagerne til Citys tvivlsomme offensive status pt. er ikke overraskende den tikkende bombe, der er Mario Balotelli. Efter længere tids stilhed omkring sin person, blussede kontroverserne igen op, da han i gårsdagens kamp mod Galaxy blev pillet ud af en vred Roberto Mancini efter at have spildt en oplagt scoringsmulighed med en tåbelig hæl-afslutning. En rigtig beslutning af Mancini, og forhåbentlig lærer Balotelli noget af episoden.

Det er dog ikke nok til, at man for alvor kan tro på Balotelli som en stabil kraft for Manchester City. Den unge italiener har udtalt, at han er ivrig efter at få den samme rolle som topscorer Carlos Tevez hidtil har haft for City, men han har pt. ikke mentaliteten til at tage det samme ansvar på banen, og score mål på regelmæssig basis. Lige i øjeblikket er Balotelli end ikke moden til startopstillingen.

Når ikke Balotelli kan levere varen, falder meget af ansvaret på Edin Dzeko. Indtil videre har bosnieren haft svært ved at indfri de forventninger, der med gode grunde blev stillet ham efter hans mange mål i Tyskland. Dzeko har teknisk og fysisk set bedre ud i pre-season, men mangler stadig skarpheden. Om den ranglede, power-house forward egentlig passer ind i Mancinis spillestil er fortsat usikkert. Han har utvivlsomt målinstinktet og bevæger sig rigtigt oppe foran. Men det kræver, at han bliver fodret med gode afleveringer, særligt i hovedhøjde. Noget Citys kreative kræfter endnu ikke har haft succes med. Får Dzeko scoret et par mål i de første måneder af sæsonen, tror jeg dog på, at han kan score 15 mål i Premier League. Men, vil det være nok?

Meget afhænger af, hvordan transfersituationen udflasker sig for Manchester City inden starten af sæsonen den 15. august. Kommer Sergio Aguëro - smutter Tevez? Førstnævnte skulle være meget tæt på at skrive under med de lyseblå, og jeg er egentlig ikke i tvivl om, at han vil passe ganske godt ind i Citys taktiske dispositioner og kunne score et tocifret antal mål i den kommende sæson, om alt går vel.

Det er imidlertid ikke sikkert. Omstillingen til en sværere liga og det pres, der følger med et højt prisskilt, har før tynget mange spillere. Edin Dzeko er et godt eksempel på dette, og det samme kan ske for Aguëro. Selvom han er en fantastisk fodboldspiller, kan man ikke forvente succes fra første færd i Premier League.

Og så er der jo lige Carlos Tevez. Efter min mening, er han med sin opførsel fortid i Manchester City, og hvis han bliver i klubben, er det svært at forestille sig, at han kan levere varen med de private problemer, han angiveligt slås med. Har City råd til at satse på sådan en mand, både på og udenfor banen? Og hvad tænker de øvrige spillere ikke, hvis problembarnet Tevez skulle blive? Det kan hurtigt skabe uro.

Der er derfor mange ubekendte i Manchester Citys offensiv op til den kommende sæson, hvor målet er at kæmpe med om det engelske mesterskab og gøre en god figur i Champions League. Og med en spillestil, der ikke altid er garant for mål, har City brug for flere strenge at spille på oppe foran. Især hvis Carlos Tevez smutter, og Roberto Mancini som ventet ikke har tænkt sig at bruge af hverken Craig Bellamy eller Emmanuel Adebayor.

Efter min mening, er det derfor nødvendigt, at Mancini og co. om muligt supplerer truppen med en rutineret angriber, der kan prikke bolden over stregen, når Balotelli melder sig ud af kampene, Dzeko ikke kan finde skarpheden, Aguëro har svært ved den engelske spillestil, og ikke mindst, hvis Carlos Tevez er væk, enten mentalt eller fysisk. Det ville være fint, hvis unge John Guidetti fik chancen som joker i den kommende sæson, men det er urimeligt at forvente, at den 19-årige svensker kan løfte opgaven, når de andre etablerede kræfter ikke kan. I den kommende sæson, vil City have brug for formstærke angribere i alle kampe, hvis ambitionerne om mere sølvtøj skal indfries.

/Kamp.

Ny hjemmetrøje skuffer

2011-07-15T12:59:00.001+02:00

Klik på billedet
for at se det meget større!
Manchester City offentliggjorde fredag holdets hjemmebanetrøje for den kommende sæson. Trods fine opfindsomme detaljer tillader jeg mig at være skuffet!

Som den plejer er trøjen naturligvis Lyseblå og med reklamen "Etihad Airways" på.
Men som noget nyt har man fra producenten Umbro's side valgt at designe den med en lettere diskret lydbølge, der skulle være identisk med den der opstår, når City-fansene synger klubhymnen "Blue Moon".
Ligeledes er ordene "Blue Moon" printet i nakken af trøjen, som der i det hele taget mange fine detaljer i.
På den officielle MCFC shop side er det muligt (via deres zoom værktøj) at studere de mange små detaljer nærmere- Tjek det her.

Personligt synes jeg dog alligevel, at dette nye design er noget fesent. Det ligner mest af alt noget retro 90'er noget, og det er tiden altså endnu ikke moden til. De små førnævnte detaljer retter selvfølgelig en anelse op på det lidt blege look, men overordnet mener jeg, at dette design er skudt over målet.

Måske er man også klar over det i klubben, for præsentationen af den kommende dragt får på alle tangenter, kulminerende med Beady Eye med Liam Gallagher i forgrunden som reklamesøjler.
Nu vil jeg ikke lyde alt for negativ, men jeg er lidt skuffet, og håber på, at billederne snyder lidt, og at denne nye City trøje er lidt ligesom jeg: U-fotogen!

Hvad mener du om om Manchester Citys nye hjemmebanetrøje? Smid en kommentar

Trøjen er i handlen fra den 22. juli og koster 45 pund.

Etihad er nu megasponsor

2011-07-08T20:25:00.002+02:00

Etihad Stadium
/Etihad Campus
Manchester City offentliggjorde fredag, at de har solgt navne-rettighederne til City of Manchester Stadium (COMS). Således skal vores hjemmebane nu fremover officielt hedde Etihad Stadium.

Det er naturligvis ikke specielt charmerende, når klubber vælger at sælge deres stadionnavne til en sponsor. Jeg tror dog i Manchester Citys tilfælde, at mange af os supportere har det på den måde, at vi aldrig helt har knyttet os til navnet "City of Manchester Stadium", hvilket naturligvis gør, at vi ikke har de store følelser i klemme.
Jeg erindrer, at "Svea" i vores medlemsblad, STB, kalder "COMS" noget i retning af "Stadion med det dumme navn".
Endvidere er det vel også de færreste af os, der virkelig har brugt det officielle navn. Det var simpelt hen for u-mundret I stedet valgte de fleste at kalde det for "Eastlands", som blot refererer til det område af Manchester, som stadionet ligger i. Det tror jeg egentlig de fleste af os fortsat vil gøre.

Og desuden - med sine blot 8 år på bagen, er der stadig heller ikke indtruffet de helt store historiske fodboldmæssige begivenheder på banen. Så der er i mine øjne ikke umiddelbart en stor "mytisk" kraft i navnet "City of Manchester Stadium". Havde det nu været Maine Road der skulle have haft et firmanavn, er jeg sikker på, at der ville have lydt et ramaskrig. Også fra mig!

Slutteligt er City jo heller ikke de første i verden, endsige i Premier League, som vælger denne løsning. Alene her har klubber som Arsenal, Wigan, Bolton, Swansea, og Stoke også sponsorerede navne til deres hjemmebaner. Herhjemme har mange danske stadions også fået firmanavne.

Samtidig med har Etihad også købt sig ind i resten af området omkring stadion, så sports-anlægget der omgiver hjemmebanen, bliver navngivet Etihad Campus. Trøjesponsoratet med flyselskabet er også forlænget.

Alt i alt anslåes det, at denne mega-aftale vil give City en indkomst på omkring en milliard kroner. Altså en mega aftale, som helt sikkert først og fremmest er indgået for at imødekomme UEFA's Financial Fair Play rules, som træder i kraft fra 2013. Disse går i bund og grund går ud på, at en fodboldklubs udgifter aldrig må overstige dets indtægter. Gør de det, kan de udelukkes fra europæisk fodbold.

Etihad har for at fejre dette samarbejde fået lavet et ægte Manchester City fly- The Blue Moon Rising Jet.Det er således malet i klubbens farver og udsmykket med klubbens emblem. Flyet, som er en Airbus A 330-200, skal bruges til at fragte holdet rundt, når de skal ud i verden. Det vil desuden blive indsat på linjen Manchester - Abu Dhabi, og muligvis også på andre destinationer.

Dette er edderhukme godt nok det mest stillige tiltag jeg nogensinde har set et fodboldhold få lavet.
Hold op den er flot. Men hvad nu hvis en Unitedfan skal til
Abu Dhabi ? ;)

Skriv gerne en kommentar

Nyt STB på gaden

2011-07-05T10:34:00.001+02:00

Supporterklubben har nu sendt STB nummer 95 på gaden.
Bladet, som denne gang er på rundt regnet 70 sider, handler naturligvis en del om F.A cup finalen sejren over Stoke den 14. maj- en historisk triumf , der som bekendt afsluttede en 35 år lang trofætørke.

Da jeg skrev min artikel til dette nummer af STB, tog jeg en dyb indånding, og indrømmede her, at F.A Cup sejren ikke gav mig den lykkerus, som jeg nok havde regnet med. Jeg følte mere en fornemmelse af lettelse, en følelse af at få fjernet et tungt åg fra mine skuldre, eller som en sten der faldt fra hjertet, som vist nok er overskriften i min artikel.
Jeg skal erkende, at jeg troede, at folk ville se skævt til mig for den indrømmelse, men da STB 95 mandag dumpede ind i postkassen, kunne jeg læse, at flere havde haft det på samme måde som jeg.

Afgående redaktør Øivind skriver i sin sidste leder sin umiddelbare følelse af finalesejren således:

"Det er fantastisk at endelig vinde noget, men det er alligevel alle omvejene for at komme hertil, som jeg vil huske bedst".

Og er ovenstående egentligt ikke et af kerne-indbegreberne af at være Cityfan? Jeg mener...ja hvad mener jeg. Jo, det der med at vinde noget mesterskaber og pokaler er da selvfølgelig rart, og noget vi gerne vil.
Men jeg tror bare, at for mange , måske specielt os "gamle" Cityfans, så er kammeratskabet og de oplevelser vi har sammen omkring Manchester City de vigtigste. Hvad-enten det er succes eller fiasko der er på programmet. Målet er ingenting- rejsen er alt!

Læs bladet. Og se om du ikke får samme indtryk.

Efterlad gerne en kommentar herunder!

Mike Doyle er død

2011-06-28T11:13:00.007+02:00

Mike Doyle med Ligacup pokalen.
Mandag mistede en af de største Manchester City legender livet. Mike Doyle afgik her ved døden efter en hård kamp imod en leversygdom. Doyle blev blot 64 år gammel.

Hvis der nogensinde var en fodboldspiller, hvis blod sprang blåt var det Mike Doyles. Han blev født i Manchester i 1946, og fik sin første kontrakt med Manchester City i 1962.

Doyle skulle i sin karriere gå hen og blive nærmest tilbedt af Manchester Citys supportere for sit hårde og kompromisløse spil, og ikke mindst hans had til Manchester United.
Doyle blev blandt andet citeret for følgende bemærkning" Jeg kan virkelig ikke fordrage Manchester United og deres gloryhunting fans"- sådan en bemærkning går jo rent ind ved en Citysupporter, og alene den er vel nok til at gøre Doyle til en vaskeægte City-legende.

Men Mike Doyle var meget mere end en anti Manchester United mand.

Han var en vigtig spiller på det Manchester City hold, der fejede al modstand til side igennem Mercer / Allison æraen i slut 60'erne og 70'erne.

Sammen med Tommy Booth spillede han flere Cup finaler for City end nogen anden spiller hidtil har gjort. Doyle spillede i perioden 1964-1978 mere end 500 kampe for the Blues, og han scorede 40 mål fra hans defensive position på banen.
I 1976s ' ligacup finale sejr over Newcastle var han blevet anfører Manchester City, som han først forlod i 1978, altså efter 14 år tjeneste for hjerteklubben.

Igennem de 14 år opnåede Doyle følgende:
Engelsk mester 1968
F.A Cup vinder 1969
Europa Cup for Pokal vinder 1970
Ligacup Pokal vinder 1970 og 1976
Engelsk Vicemester 1977
Det blev også til fem landskampe for England.

Har du lyst til at læse mere om en af Manchester Citys mest legendariske skikkelser, så har denne blog leveret en glimrende anmeldelse af Mike Doyle's selvbiografi "Blue Blood" - læs det her.
Bogen afsluttes med denne smukke sætning fra Doyle : "I am still at all the home matches, encouraging the lads and will continue to do so. I will literally be City till I die – and you can bank on that".

Mon ikke, at Mike Doyle fra hvor han befinder sig nu, stadig vil holde et øje med det Manchester City, som han holdt så meget af. Tak for alt, Mike!

Caicedo- Citys mest succesfulde lejesvend

2011-05-31T10:46:00.011+02:00

Manchester Citys glemte angriber, Felipe Caicedo, har haft et yderst succesfuldt lejeophold i spanske Levante. Den blot 22 år gamle Caicedo scorede imponerende 13 ligamål for Primera liga holdet, og var således en vigtig faktor i klubbens overraskende 14. plads i den nu overståede sæson.

For nyligt fik Caicedo fra Ecuador en flig af verdenspressens opmærksomhed, da han scorede Levante's mål i en 1-1 kamp imod Barcelona, et resultat der gav Barcelona mesterskabet, men som i den anden ende af tabellen var mindst ligeså vigtigt for det Valencia-baserede bundhold.

Caicedos succes er naturligvis heller ikke gået ubemærket hen. Levante øjner derfor nu en god forretning med Manchester City, som de sidste sommer lejede angriberen fra. I lejeaftalen er der nemlig en forekøbsret klausul som gør, at spanierne kan købe Caicedo for omkring 850.000 pund efter den nu endte lejeaftale. En pris der afspejler, at Manchester City sandsynligvis havde opgivet Caicedo, da de i sommer for tredje gang udlejede Sven Goran Erikssons indkøb fra 2008.
Udlån til Sporting Lissabon og Malaga havde da også - pænt sagt -været eklatante fiaskoer.

Men i Levante viste Caicedo absolut klasse, og prisen på de 850.000 pund gør ham til et tilbud, man ikke kan sige nej til. Nu er Levante ikke en klub der svømmer i penge, men Caicedo er efter succesen i Spanien blevet en ombejlet herre, og derfor har klubben helt tænkeligt forestillet sig, at de kan sælge Caicedo videre med en ganske pæn fortjeneste. Flere medier gætter på, at Caicedo bliver i Primera Liga, idet større klubber som Villareal og Atletico Madrid skulle være meget interesseret.

Jeg synes dog klart, at Caicedo har fysikken og ikke mindst kvaliteten til Premier League. Med sine blot 22 år, så er han vel stadig en spiller, der kan nå at få et gennembrud på allerhøjeste plan? Så jeg håber personligt at Manchester City vil give ham en chance mere.

Caicedo har faktisk også to år tilbage af sin kontrakt, men okay - det er vel nok mest sandsynligt, at han bliver en af de mange udlejede spillere, der får lov at lukke døren til sin Manchester City karriere, som nok aldrig rigtig vil blive husket for noget særligt.

Mit bedste minde om Caicedo var hans scoring imod AaB i 2009 på Eastlands, hvor han med sin imponerende fysik holdt Michael Jacobsen væk, som om danskeren var en juniorspiller, og ikke en bobler til det danske landshold. Han kan altså noget, Caicedo, og jeg har på fornemmelsen, at hvis man viser ham tillid, så vil han betale tilbage med mål, det vi alle higer efter.

Felipe Caicedo kom til City i foråret 2008 for hele 5 millioner pund fra schweiziske Basel FC, og debuterede for City i den legendariske 2-1 sejr på Old Trafford. Det blev til 5 mål i 27 kampe.

Caicedo er blot et mange navne der med stor sikkerhed vil forlade Manchester City denne sommer. Han er dog nok bare et af de mindre prominente....
Dagens Manchester Evening News skriver, at Manchester City er klar til at lade folk som Shay Given, Emmanuel Adebayor, Craig Bellamy, Shaun Wright-Phillips, Wayne Bridge, Patrick Vieira, Jo, Roque Santa Cruz, Nedum Onuoha og altså Felipe Caicedo gå hen over sommeren.

Skriv gerne en kommentar

Kamp's Klumme: Sæsonens Player Ratings

2011-05-23T14:16:00.016+02:00

City-spillerne kan med god samvittighed give
sig selv en kæmpe hånd for en fremragende sæson.
Der var turbulens undervejs, men det hele endte langt over forventning. Manchester City løftede FA Cuppen, og endte på 3. pladsen i Premier League, hvilket betyder direkte kvalifikation til Champions League næste sæson!
Sådan bedømmer jeg spillerne for deres præstationer i denne successæson.

Sorteret i forhold til position, og efter 1-10 skala (som på MEN, men med decimaler):

25. Joe Hart, 8.5
En bundsolid sæson. Joe Hart er utvivlsomt den bedste engelske keeper, og i Top 5 over verdens absolutte topmålmænd lige nu. Der har været et par smuttere undervejs i sæsonen, som satte hans koncentrationsniveau under lup, men Hart har gang på gang rejst sig med flere pragtpræstationer, og hans 18 clean sheets i denne sæson taler sit tydelige sprog. Bør blive en vital sidste skanse for City de næste 12-15 år.

1. Shay Given, u/b.
Det er beklageligt, at så god en målmand er tvunget til en bænkeplads. For få kampe til at bedømme. En drøm af en backup-keeper, man altid kan regne med leverer 100%. Men han skal spille regelmæssigt. Andet er en synd.

2. Micah Richards, 7.5
Comeback kid. Micah har gjort sine kritikere tavse i denne sæson. Til trods for en del skader, har vi igen set den eksplosive back storme op af højrekanten, og hans koncentrationsniveau er forbedret væsentligt. Et must at han bliver, og udvikler sig yderligere.

4. Vincent Kompany, 9.5
Årets City-spiller. Der er sagt meget om Kompany's fantastiske sæson. Derfor vil jeg ikke fylde meget mere på andet end, at Vinnie bliver en central figur i Man City de næste mange sæsoner eller så længe, vi kan holde på ham. En naturlig leder, der bør få anførerbindet i næste sæson. Det skriger til himlen!

5. Pablo Zabaleta, 8.
Fan-favourite. Hvilket der ikke er noget at sige til. Giver sig selv fuldt ud i hver kamp, selvom det koster skrammer. Men udover sine fighterevner, har Zab i denne sæson vist, at han rent teknisk og taktisk kan være med på højeste PL-niveau. En vigtig figur i City, som jeg håber vil blive.

13. Aleksandar Kolarov, 6
Svær debutsæson. Kolarov efterlader et blandet indtryk. Manglende defensive kvaliteter kan måske opvejes af de offensive. Men timing og situationsfornemmelse må forbedres, også selvom man nok har PL's bedste drøn fra distancen. Venstreback bliver en oplagt plads at hente forstærkninger til.

17. Jerome Boateng, 5.
Måske eneste større skuffelse? I hvert fald har tyskeren ikke sat mange ben rigtigt i den forgangne sæson, hvor hans fysik og gennembrudskraft ikke har udfoldet sig. Meget skadet og oftest bænket, når han har været klar, men bør have potentiale til mere, hvorfor han naturligvis skal blive.

19. Joleon Lescott, 8.
Sæsonens surprise. Har ikke set sig tilbage siden Kolo Toure's dopingdom, og virker som en naturlig makker til Kompany i centerforsvaret. Om han har niveauet til den helt store scene, må tiden vise. Jeg er ikke sikker, men han fortjener mange skulderklap. Og nå ja, så kan han score mål!

28. Kolo Toure, 5.5
Hvad nu, Kolo? Siden Kolo Toure spiste sin kones slankepiller og fik dopingkarantæne, har han været lidt en glemt mand i Man City. Tør man tro på et comeback efter Lescotts stærke indtræden i forsvaret? Jeg tvivler. Hans kampe for City i denne sæson efterlod ikke indtryk af en fremtidens mand.

38. Dedryck Boyata, 6
Bobler. Den 20-årige belgier er et rigtigt stort talent i mine øjne. OK, hans optræden mod Arsenal var uheldig, og han mangler endnu noget til toppen af PL. Men hans overblik og fysik ser lovende ud. Bør få lov at blive for at udvikle sig yderligere. Evt. lejemål til en anden PL-klub ville være måske være godt.

6. Michael Johnson, u/b
Fodboldinvalid? Kommer vi til at se Johnson på banen igen? Ikke bare for City, men på højt niveau i det hele taget? Flere gange på nippet til comeback, men uden at komme på banen. Krydser stadig alt for at han kan finde sin gamle form, men det ser ikke for godt ud.

7. James Milner, 6
Burde være mere end breddespiller. Fantastisk indstilling, men de takter, han viste i Villa, har han ikke kunne overføre til sit spil i City. Hænger på vippen i transfervinduet, men synes han skal blive og give holdet arbejdskraft og bredde.

8. Shaun Wright-Phillips, 5.5
Snart fortid. Desværre, men Shaun har ikke vist niveauet, hvor meget man end ønsker det. En anden spiller i dag end i de gamle City-dage, hvor han var nøglespiller. Man må acceptere, at tiden løber fra tidligere helte.

11. Adam Johnson, 7
Svingende men absolut godkendt sæson. Fantastisk, når det kører for ham, frustrerende, når det ikke gør. En særlig spiller. Derfor vigtig for City som manden, der kan lave det afgørende gennembrud i tætte kampe. Falmede kraftigt mod slutningen af denne sæson.

18. Gareth Barry, 7
Silent partner. Laver meget arbejde "behind the scenes." Solid sæson, hvor han dog heller ikke fik gang i målscoringen for City i samme omfang, som han gjorde det i Aston Villa. Pålidelig figur, der er god for holdet, men om han får lige så meget spilletid i næste sæson, er jeg lidt usikker på.

21. David Silva, 9.
Troldmanden. Silva er Citys mesterarkitekt. Holdets sande 10'er. Helt central for angrebsspillet. En sæson, hvor den stille spanier ofte har overstrålet de mere frembrusende spillere på holdet. Eneste kritik er, at han skal arbejde på sine afslutninger - når han lærer at være en smule mere selvisk og kontant! Personlig favorit-spiller.

24. Patrick Vieira, 7.
Positiv overraskelse. I sin karrieres efterår har Vieira været en vigtig brik på City-holdet med sin store erfaring og overraskende mange mål. Tilføjer altid ro, når han kommer ind og er en rollemodel for unge spillere. Bør blive som en del af trænerteamet, hvis ikke han fortsætter som spiller.

38. Nigel De Jong, 9.
Bedste defensive midt i PL. En bedre oprydder, tackler og fighter findes vel nærmest ikke? Konstant i vejen for modstanderne. Han går til stregen, men vinder de fleste dueller fair, ganske enkelt fordi han er en fantastisk tackler. Sindsygt vigtig spiller. Hans ønske om at blive i klubben karrieren ud bifalder jeg.

42. Yaya Touré, 9.
Big man. I alle henseender. Har løftet sit spil i forhold til sidste sæson, og er nu en central del af Citys hold. En fantastisk gennembrudsspiller og målfarlig. Har haft overblikket og timingen i de helt store øjeblikke. Vil formentligt score endnu flere vigtige mål for City.

9. Emmanuel Adebayor, 5.5
Fortid. Det er svært at se en vej tilbage for Adebayor, selvom han har gjort det pænt i Real Madrid. Hjertet syntes ikke at være med i efteråret. Humørspiller, hvad City ikke har brug for flere af.

10. Edin Dzeko, 6.5
Læringsprocess. Pressen har været hårde ved Edin Dzeko. Men faktum er, at PL er en langt bedre liga end Bundesligaen, og at Dzeko har skullet lære meget i sin første halvsæson i klubben. Ikke et flop - men klart plads til forbedring. Har brug for angrebsmakker og flere indlæg til pandebrasken - så skal han nok begynde at score mål. Lavede 6 mål trods alt, et par af dem meget vigtige.

14. Roque Santa Cruz, 3.
Ikke-eksisterende. Her synes jeg snarere man skal tale om flops. Og et af de helt store. Flink fyr men har aldrig fået det til at køre i City - heller ikke i Blackburn, hvor han tilbragte den sidste halvdel af sæsonen uden mål. Er væk efter sommerpausen.

27. Jô, 5
Sambaen udeblev på ny. Den sympatiske brasilianer ligner ikke en spiller, der undrer sig over, hvorfor han aldrig starter inde. Måske ved han det godt selv. I denne sæson har han heller ikke haft niveauet til Citys startopstilling, og får det formentligt aldrig. Har scoret lidt i Cups, men formåede ikke at retfærdiggøre den noget lange snor, han fik af Mancini i efteråret. Vil blive overrasket, hvis han stadig er at finde i klubben næste sæson.

32. Carlos Tevez, 8.5
Topscorer med bagage. Citys skarpretter med 23 mål i alle turneringer. Ingen tvivl om argentinerens vigtighed. Hans personlige udfald i denne sæson, har dog ikke tjent City særligt godt. Burde koncentrere sig om at spille fodbold, og opføre sig mere som den anfører, han er udnævnt til at være. Hans svada mod klubbens ledelse var pinlig. Bidraget på banen, kan der ikke pilles ved. Men kan City leve med den konstante polemik omkring Carlos Tevez udenfor banen? Bør overrække anførerbindet til Kompany, hvis han vælger at blive, og så ellers fortsætte med sin forbilledlige fight og evner som afslutter.

45. Mario Balotelli, 6.
Ved at være voksen? Balotelli har - som alle vel forventede - været sin egen kontroversielle og medieombruste person i hovedparten af den forgangne sæson. Lige indtil den sidste godt halvanden måned, hvor der har været bemærkelsesværdigt stille omkring hans person. På banen, har man heller ikke set udfald, men derimod en væsentligt bedre indstilling og arbejdsindsats. Hans 10 mål opvejer dog ikke for de mange blundere, han har lavet, i denne sæson, både på og udenfor banen. Jeg tror dog på, at knægten nok skal få indfriet sit potentiale i Manchester City. Evt. i en rolle længere ude på en af kanterne. Bliver meget spændende at se næste sæson, hvor han også er nødt til at præstere. Og Balo, bliv endelig ved med at smile!

Manager, Roberto Mancini, 9:
Fremragende arbejde trods alt. Jeg har flere gange i sæsonen været lidt i tvivl om Mancini. Forstod han det engelske game, kunne han motivere spillerne og udslette tidligere tiders dårligdomme og "typisk City" prædikater? Det endelige svar er, "ja". Og endda mere til. Den flotte 3. plads var mere end man kunne forvente, og FA Cup-triumfen skaffede Manchester City den pokal, fansene har hungret efter i 35 år, og ikke mindst et minde, der vil indprinte sig hos alle City-fans så længe, de lever. Viser kølighed overfor pressen, og lader sig ikke gå på af stjernenykker. Har et fornuftigt syn på, hvad der skal til at for at bringe succes til City. Virker generelt vellidt blandt spillere og andre managers. Fortjener i allerhøjeste grad jobbet pt.

ÅRETS SPILLER: Vincent Kompany, 9.5

De kommer hjem:

3. Wayne Bridge: Rykkede ned med West Ham. Har nok ikke niveau til at komme på City-holdet næste sæson. Breddespiller, der nok vil forsøges solgt.

tidl. 4. Nedum Onuoha: Har været OK for Sunderland. Jeg har meget til overs for denne sympatiske City-dreng. Desværre vil han nok få det mere end svært, hvis han skulle blive og kæmpe for en stamplads hos City anno 2011.

20. Felipe Caicedo. En succes i Levante med 13 mål i ligaen. Har egentlig fysik til Premier League og er kun 22 år. Er ikke helt sikker på, at City skal sælge ham for en slik, som det er blevet hævdet. Måske han fortjener en halvsæson som joker?

39. Craig Bellamy: Waliseren vil ikke tilbage til City, og det er også svært at se, at der skulle være plads til ham nu - både på banen og rent teammæssigt. Rykkede ikke op med Cardiff, i hvilket tilfælde, han ellers havde en frikøbsklausul, så fremtiden uvis.

40. Vladimir Weiss: God sæson i Rangers, som vandt det skotske mesterskab. Vil gerne blive i Skotland. Synes Weiss fortjener pre-season til at vise, hvad han kan. Driblestærke fløjspillere kan man efter min mening ikke få nok af. Stadig blot 21 år.

50. Abdi Ibrahim: Ligesom Bridge, udlejet til en nedrykker i Scunthorpe. Anses fortsat som et stort talent. Bør være med førsteholdet i pre-season for at vise, hvor langt han er nået.

TAK FOR EN FANTASTISK SÆSON!

CTID,
Kamp.
Skriv gerne en kommentar

No more 35 years !

2011-05-16T12:14:00.002+02:00
Sikken dag. Sikken fest. 35 års trofætørke er brudt med F.A cup finalesejren over Stoke City. De euforiske scener efter slutfløjtet har jeg stadig på nethinden- både dem fra TV skærmen - men ikke mindst også scenerne fra Bridgewater Pub i Aarhus, hvor en 30-40 Cityfans var samlet til fest.
Jeg sparer dog lige en venlig tanke til Stoke og deres supportere. Dette var en gylden mulighed for dem for at vindeF.A cup trofæet, et de aldrig har løftet i deres næsten 150 årige historie.

For Manchester City var det den 5. F.A Cup titel i historien, men den første siden 1969. Dengang var sejren også over et City-hold, nemlig Leicester. Ligeledes blev det også 1-0 ved den lejlighed. Dengang hed målscoren Neil Young. Neil døde tidligere på sæsonen efter en længerevarende kamp imod kræft, så denne triumf er bestemt også en meget passende hyldest til ham.

Manchester City er nu på en delt 7.plads over all time F.A cup vindere.

Kamp's Klumme: Tanker om en skæbneuge

2011-05-10T12:01:00.008+02:00
Denne uge 19 i kalenderen er ikke for de frygtsomme City-fans. Tottenham kommer i aften til Eastlands med intet at tabe i kampen om Champions League, mens formstærke Liverpool kommer tromlende bagfra i deres sene angreb på den eftertragtede 4. plads. Og så er der jo lige FA Cup-finalen på lørdag, hvor Manchester City kan sikre sig sit første trofæ i 35 år.

Som mangeårig supporter af Manchester City har jeg ikke kendt til en mere skæbnesvanger uge, end den vi netop er trådt ind i. Sjældent har City fået så meget opmærksomhed i den sjove ende af ligatabellen, og sjældent har der været så meget på spil - både sportsligt og symbolsk.

Den sportslige udfordring kan nå sin kulmination og forløsning i aften med en sejr over Spurs. Tre point vil effektivt ende både Tottenham og Liverpools jagt på de lyseblå på 4. pladsen.

Hvad er så vigtigst? Der er sagt og skrevet meget om, hvorvidt Champions League eller FA Cup er betyder mest for Manchester City. Flere havde inden opgøret mod Everton spekuleret i, hvorvidt, der skulle spares spillere mod Tottenham med henblik på FA Cup-finalen for at have de stærkeste kort klar. Det kan vi ikke tillade os nu efter nederlaget på Goodison, selvom den store finale lurer lige om hjørnet. Hvor meget skal City så spille sig ud i aften? Jeg siger, hele vejen. Kan man ikke samle kræfter til at spille en FA Cup-finale 3½-4 dage efter den seneste kamp, skal man ikke spille fodbold på det her niveau. Eller spille for Manchester City, for den sags skyld. Jeg er ærligt talt lidt træt (ja!) af den megen snak om træthed i City-truppen. Det er sgu nu det gælder.

FA Cup-triumf eller ej, vil det være en kæmpe skuffelse for City, hvis ikke holdet ender i Top 4. Med den trup, manager Roberto Mancini har til rådighed (også med skadesproblemer), må en fjerdeplads være minimumskravet. Denne sæson har tilmed været gavmild, hvad angår hjælpende hænder fra de øvrige hold omkring Top 4. Sidste sæson krævede det 70 point for Spurs at ende på fjerdepladsen. I år kan det formentligt gøres med blot 64.
Ja, City skal faktisk have 5 point i de sidste tre kampe for bare at tangere sidste sæsons pointtotal på 5. pladsen.

Hver sæson er naturligvis forskellig, og Premier League er blevet en virkelig svær liga at forudse. Men vi kan alle blive enige om, at vores lyseblå helte har forpasset for mange chancer for at trække fra på 4. pladsen, og få alt det Champions League-ræs overstået. Ikke kun i lørdags, hvor vi gik ned i 2. halvleg på Goodison, men også svipsere som uafgjort hjemme mod Blackburn, Birmingham og Fulham, samt sidste minuts-skuffelserne ude mod Sunderland og Stoke (0-1 og 1-1)

Sidstnævnte venter som bekendt i lørdagens FA Cup-finale på Wembley. En kamp, hvor vi, trods Stokes seneste storform, bør tage vores første trofæ i 35 år. Lykkes det, er det en stor symbolsk sejr for klubben og os fans. En triumf, der vil signalere en ny æra i klubben. Fantastisk ville det være. Men vi kan desværre ikke kun nøjes med en vigtig symbolsk sejr i denne sæson. Dertil er fodboldverdenen for kold og kynisk i disse tider.

Champions League er, hvorvidt man vil det eller ej, den hellige gral for alle klubber, som vil spille en rolle i toppen af europæisk fodbold og tages seriøst. Oliemilliarder eller ej, kan Man City ikke tåle endnu en sæson med blot Europa League. Dertil har turneringen for lidt valeur i forhold til storebror. Kvalifikation til EL gik lige i sidste sæson, hvor holdet var mere et "work in progress" med en ny manager, men skal Manchester City avancere som klub og indfri sine højt betalte spilleres ambitioner skal der CL-fodbold på bordet i næste sæson. Højt betalte fodboldspillere og uindfriede sportslige forventninger er ikke en god cocktail.

Som fans af den fantastiske klub, Manchester City, vil vi naturligvis have det hele. Både FA Cup og Champions League. Og det er bestemt muligt. Men den vigtigste kamp i denne uge, er for mig aftenens opgør mod Tottenham, hvor vi med en sejr, opfylder vores mål om en 4. plads i Premier League og har muligheden for at fremtidssikre klubben med Champions League-deltagelse. FA Cup-finalen er kun én kamp, og alt kan ske på selve dagen. Taber vi kampen, er det brand-ærgeligt. Men at tabe kampen om den vigtigste bastion i fodboldverdenen på så afgørende et tidspunkt i klubbens historie er i mine øjne langt værre.

Kamp.

Skriv gerne en kommentar

Nostalgi

2011-05-04T16:15:00.001+02:00

For folk der er hunde efter sportslørdag har jeg fundet en video som virkelig bør bringe minderne tilbage om ugens højdepunkt: TIPSKAMPEN. Klippet er med dansk kommentatorstemme af Niels Christiansen

Skriv gerne en kommentar

I er helt gal på den, MEN

2011-05-03T14:53:00.001+02:00

Manchester City's loyale supportere hænges for tiden ud i medierne for at opføre sig upassende. Specielt den lokale avis Manchester Evening News (MEN) har kørt skytset i stilling imod Cityfansene, som nu skal finde sig i at stå for skud for nogle helt aldeles uretfærdige anklager. Men når man for tiden ikke kan skyde på holdet, som for en gangs skyld er ved at indfri forventningerne, så må man åbenbart finde på andet at stille Manchester City i et dårligt lys i.

Kort fortalt, så hævder MEN, at dele af Manchester City fansene ved de sidste to liga kampe har sunget smædesange omhandlende fly ulykken i München i februar 1958, en ulykke der tog livet af 23 mennesker - heraf otte Manchester United spillere. Når man så læser nærmere på diverse fan-foraer viser det sig, at alt hvad der er blevet sunget er "Who put the ball in the Munichs net - Yaya"- altså ikke noget med makabre obskure sange om ulykken, som vi ved findes, men heldigvis ikke bruges.

MEN - Let's get one thing straight: Ordet "Munichs" refererer ikke direkte til ulykken i München. Munichs hentyder til vores foragt for hvordan Manchester United har brugt denne tragiske ulykke til at fremme og markedsføre sig selv globalt. Ganske usmageligt sørger de ovre i Unitedlejren for, at ingen nogensinde skal glemme denne ulykke. Naturligvis er det også fint, at ingen ofre skal blive glemt, og at man mindes dem der så meningsløst mistede deres liv. Men United bruger jo hver eneste lejlighed de kan til at bringe denne tragedie på bane, helt sikkert for at få opmærksomhed og medlidenhed - og til slut penge i kassen.

Jeg finder det så upassende og frastødende, og derfor har jeg ingen problemer med at omtale disse bannerførere for "Munichs". Denne ulykke har på grund af Bobby Charlton og co. overskygget alle andre lign. tragedier som Manchester by ellers har været udsat så rigeligt for - og som sikkert ikke ret mange af jer læsere derude har hørt om:

14. marts 1957- Et Vickers Viscount styrter ved indflyvning til Manchester - 22 dræbte
27. februar 1958: Winter Hill Air Disaster - kun få uger efter ulykken i Munchen. Et fly på vej fra Isle of Man til Manchester styrter ned i Pennines' Winter Hill - 35 dræbte - 7 kvæstede.
4. juni 1967: Stockport air disaster, Et British Midland Canadair C-4 Argonaut mister motorkraft ved indflyvning til Manchester - 72 dræbte
Senere samme år - 22. august - Der bryder brand i et charterfly der skal til at lette fra Manchester. 55 mister livet.
Så over de sidste godt 50 år har Manchester altså oplevet sin del af flykatastrofer- alligevel så er det ulykken i München der løber med al opmærksomhed. Det er da ikke i orden.

Jeg vil ikke misforståes, jeg tager 100 % afstand fra al smædesang og gøren grin med flyulykken i Munchen. Det er dårlig stil og særdeles upassende. Men jeg ville også ønske, at man fra Uniteds side satte tingene lidt i perspektiv, i stedet for at blive ved med at svælge i dette for egen vindings skyld.

Endvidere så burde en lødig avis som MEN holde sig for god til, at køre sådanne tynde historier, som tydeligvis ikke har ret meget bund i virkeligheden. Det viser sig endda, at flere af de Cityfans, der var til stede på stadion hvor denne sang skulle været sunget, slet ikke har hørt den.... Og så glemmer MEN også at nævne, at Uniteds supportere ofte har sunget hånende sange om Hillsborough katastrofen som dræbte 95 Liverpool fans. Elendig pop journalistik, MUEN

Zabaleta interview - om Lionel Messi

2011-05-03T09:05:00.002+02:00

Forlaget Turbulenz har netop udgivet bogen "Messi- verdens bedste", som er skrevet af den italienske journalist og forfatter, Luca Caioli.

Bogen indeholder mange interviews med de mennesker som har været tæt på Messi, her i blandt vores egen Pablo Zabaleta, der kender kender den verdensberømte Barcelonaspiller fra deres fælles tid på det argentinske u-20 landshold.

I forbindelse med bogudgivelsen er vi på Cityfan.dk blevet tilbudt at bringe hele interviewet med Zabaleta, hvilket vi naturligvis har takket ja til.

Pablo Zabaleta voksede op i Arrecife og spillede i argentinske San Lorenzo, inden han tog til Europa. Selv om han kun er 26 år, anser alle ham for at være en veteran, en person, man kan stole på.

Lionels Messis mor, Celia, siger om Zabaleta”Han er et virkelig godt menneske.”
Hun er naturligvis glad for, at hendes søn trives med anføreren for U20-landsholdet, der vandt verdensmesterskabet, og senere skiftede fra Espanyol til Manchester City.

Zabaleta - Hvordan lærte du Messi at kende?
”På U20-landsholdet, der var en stor og lykkelig oplevelse for os alle sammen med sejren ved VM i Holland. Der opstod et rigtig fint venskab mellem os. Vi var også sammen med ’Kun’ Agüero og Óscar Ustari. Det var en fantastisk gruppe …”

Hvad gjorde det så specielt?
”Der var en god stemning, vi havde det sjovt, og der var masser af vindermentalitet.”

Men var det ikke svært for Messi at falde til på holdet?
”Nej, det tror jeg faktisk ikke. Problemet var, at ingen kendte ham. Han var taget til Spanien som meget ung og var gået en anden vej. I Argentina er drengene meget unge, når de kommer på førsteholdet, og det gør, at de bliver voksne hurtigere og vænner sig til tempoet. Leo kom fra Barcelona, men det tog ikke lang tid for ham at tilpasse sig, og i Holland lettede han for alvor. Folk var helt vilde med hans spillestil.”

Og efter U-VM kom der anderledes hårde tider ...
”I Budapest delte jeg værelse med ham, den dag han debuterede på A-landsholdet, selv om det ikke var en heldig kamp for ham. Til gengæld delte vi et lykkeligt øjeblik, da vi vandt OL-guld i Beijing.”

Nu hvor du bor i Manchester, hvordan er dit forhold til Messi så?
”Vi taler en del sammen i telefon, og vi ses til landsholdssamlingerne. Da jeg boede i Barcelona, tog vi ud og spiste grillmad på en argentinsk restaurant. Vores yndlingsret var en god chorizobøf. Andre gange mødtes vi om eftermiddagen for at drikke en late og tale om fodbold, den argentinske liga, landsholdet, og hvad der nu skete i Spanien.”

Hvordan er Messi fra en vens synspunkt?
”Han er en ret normal fyr. Han kan godt lide at være derhjemme, og han holder meget af sin familie. Jeg tror, han er et endnu bedre menneske, end han er fodboldspiller.”

Og hvordan er han som fodboldspiller?
”Som spiller er han en juvel. Han har en guddommelig evne til at kontrollere bolden. Jeg er imponeret over hans evne til at føre bolden frem i så høj fart. Det er en fornøjelse at se, hvad han kan, hvordan han afdribler modspillerne, hvordan bolden er suget fast til hans fod. Som han har vist ved flere lejligheder, er han i stand til at løfte et hold op på et højere niveau og afgøre en kamp. Og han er ikke tynget af presset. Det er ufatteligt
Leo minder om Maradona, selv om Diego er unik, og det ikke giver mening at sammenligne dem. Som hans ven er jeg meget glad på hans vegne.”

Hvad mente du, da du sagde, at han er et bedre menneske, end han er fodboldspiller?
”Det sagde jeg af ydmyghed over for Leo. Han har ikke ændret sig, siden jeg lærte ham at kende. Han har ikke ladet sig rive med af berømmelsen, den er ikke steget ham til hovedet. Han er stadig en rigtig god ven.”

Bogen udkom den 27. april 2011, og kan købes på forlaget Turbulenz (kr. 149,95)

Kamp's Klumme: Kompany er kaptajn

2011-04-27T13:54:00.008+02:00
Glem alt om Carlos Tevez. Vincent Kompany er Manchester Citys suverænt vigtigste spiller lige nu, og vil være det langt ud i fremtiden.

Det er i øjeblikket en af de vigtigste perioder i Manchester Citys historie. En FA Cup-finale ligger og lurer om hjørnet, mens Champions League-kvalifikation ligger til højrebenet for de lyseblå. Det er med andre ord, tid til fokus, stabilitet og sejrsvilje. Ingen har i denne sæson udvist sådanne egenskaber som Vincent Kompany.

Den belgiske forsvarsklippe, der blev hentet før Sheik Mansours indtog på Eastlands, har været intet mindre end suveræn for Manchester City i denne sæson, hvor han har været Citys konstante krumtap gennem flere turbulente perioder. Hvor en række af Citys højt (over) betalte stjerner på skift har haft svært ved at levere varen, har Kompany præsteret stærkt og stabilt i stort set alle kampe under Roberto Mancini, der har gjort klogt i at rykke ham permanent ned i centerforsvaret.

At Mancini ikke har udnævnt Vincent Kompany som anfører fra sæsonens start er mig så meget desto mere en gåde. Carlos Tevez er naturligvis en vigtig målscorer for City, der fighter fantastisk i det offensive. Men nogen stor general er han ikke, og hans manglende engelskkundskaber og velkendte ønske om at forlade Manchester City gør ham heller ikke til anførermateriale. Desuden var argentineren fraværende under FA Cup-semifinalen mod United, selvom han velsagtens kunne have lånt Sheikens privatfly/helikopter og fløjet til London, sådan som han har gjort flere gange til og fra Argentina. At følge sit hold, selvom man ikke kan være med på banen, hører ganske enkelt med til anførerhvervet.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at Carlos Tevez både er en god og dårlig indflydelse i Manchester Citys omklædningsrum. Nuvel, han scorer mange vigtige mål og har så vidt vides et muntert gemyt. Men han har flere gange isoleret sig fra holdkammeraterne og klubben som helhed med sine utallige hjemvesrejser, presseudtalelser og negative ytringer om tilværelsen i Manchester og enkelte personer i ledelsen. Skal en sådan spiller bærer den stærkt symbolske position som anfører? Ikke i min bog, og da slet ikke som et led i at lokke ham til at blive i klubben, sådan som det flere gange er blevet udlagt.

Roberto Mancini må altså i mine øjne vise mod og gøre Vincent Kompany til anfører sæsonen ud (og Nigel De Jong/Yaya Toure til vicekaptajn), uanset om Carlos Tevez når at blive klar eller ej. Det var belgieren, der sammen med Yaya Toure var den store indpisker i pausen af FA Cup-semifinalen mod Man Utd, hvor City vågnede op til dåd efter pausen, og mod Blackburn gik han igen forrest og styrede tropperne mod endnu et clean sheet. En vindertype som ham er uundværlig i denne del af sæsonen, hvor der skal en masse fight til at få de nødvendige point på kontoen. Hans opførsel uden for banen er upåklagelig og enhver, der har hørt ham udtale sig til pressen efter kampen, kan ikke undgå at lægge mærke til hans enorme professionalisme og ambition.

Det hører også med til historien, at jeg ikke tror, Carlos Tevez er at finde i Manchester City-trøjen til næste sæson. Det ville naturligvis være beklageligt at miste så stor en målscorer, men Tevez er ikke uerstattelig. Det har spillere som Vincent Kompany vist sæsonen igennem, og hans præstationer, indstilling og jernvilje viser at han på længere sigt vil være en vigtigere figur for Manchester City end Carlos Tevez nogensinde kunne blive.

Kamp.

Skriv gerne en kommentar

Billetter til F.A Cup finalen = Vanskeligt

2011-04-20T15:36:00.003+02:00

Sandsynligvis intet Dannebrog på
Wembley denne gang.
Ifølge vores norske samarbejdspartnere og venner, så skal vi desværre IKKE regne med, at der kan skaffes nok billetter til alle de medlemmer, der gerne vil rejse over at støtte Manchester City "live" i F.A cup finalen, der spilles den 14. maj. på Wembley.

Foreløbige prognoser tyder på, at kun ganske få af vores medlemmer kan rejse til London. For vi får sandsynligvis kun mellem 24 og 40 billetter til finalen - og det er naturligvis langt fra nok til at dække efterspørgslen.

I næste uge (ugen efter påske) ved vi mere om billet-situationen.

Følgende skriv er fra norske formand Tor Sønsteby, det står naturligvis på norsk men skulle alligevel være lige til at gå til.

Viktig info angående billetter til FA Cup finalen

Til Fa cupfinalen vil Man City få 25 000 billetter, dette er 7000 færre enn mot Man United. Derfor vil dette påvirke hvor mange billetter vi til slutt får.

Realistisk får vi 24 billetter som tilsvarer våre sesongkort, alt annet er bonus. Med optimal tildeling kan vi få 24 basert på våre sesongbilletter, og 32 basert på våre City cards, men det blir som å møte julenissen på høylys dag...og selv om noen av dere vil påstå at dere gjorde nettopp det på lørdag...så...
Sannsynligvis vil vi kanskje få 40 billetter basert på reduksjon av billetter fra forrige kamp hvor vi fikk 56 billetter.

Først neste uke vil vi vite hvor mange billetter vi får, jeg kan dessverre ikke ta hensyn til at noen av dere har booket London tur, men vil selvsagt forsøke å skaffe en VIP boks for de som måtte ha interesse av dette. '

Jeg vil følge samme prioritering som mot Man United når det gjelder hvem som får billetter, - det vil si sesongkorthavere først, deretter de som arbeider med hjemmeside og STB, og til slutt vil ansinitet i supporterklubben kombinert med aktivitet i antall reiser til Manchester og bortekamper telle med.

Det vil bli en rekke skuffede City fans, både i vår supporterklubb og i verden ellers, jeg vil gjøre tildelingen så rettferdig som mulig. Men ber om forståelse for at jeg denne gang ikke har svart hver enkelt av dere på mail, men jeg har kontroll på de som har spurt om billetter.

Vær snill å bare bruke min e-mail (soensteb@online.no) og ikke send SMS eller ring da jeg dessverre ikke har tid til dette ved siden av min jobb og mitt privatliv.

Hilsen
Tor Sønsteby
(Formand for Supporterklubben)

Skriv gerne en kommentar

ENDELIG!!!!!!

2011-04-17T10:22:00.004+02:00

Tak, drenge. I gjorde os alle stolte.Vi elsker jer!!
Venner, efter 30 års venten er vi i en F.A Cup finale. Jeg havde absolut ikke regnet med, at vi kunne slå vores irriterende naboer, men vi gjorde det. Det var så fedt.Og fuldt fortjent. En imponerende indsats af de Lyseblå. Min kampens spiller er Kompany.

Jeg mangler ord lige nu, men jeg er sikker på, at når jeg har fundet mig selv, og er kommet mig over mine tømmermænd, vil bidrage med et par vise ord!
Indtil da kan I læse Phil McNultys Blog på BBC - det er god læsning.

Og til United; You can stick your fuck...g treble up the arse!!

Skriv gerne en kommentar

City v Sunderland: 60 second highlights

2011-04-04T11:47:00.002+02:00

Sæsonens mest overbevisende indsats? Tjo, det var det vel nok!
Selv om Sunderland ikke var meget værd, så lovede Manchester Citys præstation denne søndag eftermiddag rigtig godt for resten af sæsonen. Flere Sunderland fans siger, at det var ren held at deres drenge "slap" med 5-0...

City v Sunderland: 60 second highlights

Next stop Liverpool

Update primo april

2011-04-02T11:53:00.000+02:00

Once in a Blue Moon.
City til CL!
Lad mig starte dette indlæg med at minde læseren om stillingen i Premier League pt. Vi har gennem hele sæsonen ligget forholdsvist trygt og godt i top 3. Nu har Chelsea desværre overhalet os og Tottenham presser os fra femtepladsen. Vi går nu ind i et hæsblæsende afslutningsprogram der på mange måder minder om, eller i hvert fald har en del paralleller med afslutningen fra sidste sæson. Som jeg ser det, så kommer vi igen til at kæmpe mod Spurs om den attraktive 4 plads med adgang til det forjættede land, Champions league. Desværre må vi nok erkende, at efter at Chelsea igen er kommet tilbage på sporet efter en down-periode, så er de tilbage hvor de plejer at være og sætter næppe mange flere point til i denne sæson. City’s kamp mod Tottenham på hjemmebane d.10.maj kan gå hen at blive altafgørende for vores skæbne og om vi skal spille i Europa på tirsdage/onsdage eller om det igen skal være Europa League om torsdagen igen. Nøjagtig kampen mellem City og Spurs endte jo vores CL ambitioner sidste sæson efter en gyser af en kamp i Manchester. Drømmescenariet er selvfølgelig at vi igen kan overhale Chelsea og sikre os den direkte kvalifikation og undgå alt for dårlige nerver her de sidste to måneder. Jeg håber af hele mit lyseblå herte, men lad os være ærlige – en nervepirrende afslutning passer bare lidt bedre på City. Om så vi trækker det længste strå denne gang vil kun tiden vise.

Hvor står vi så i forhold til afslutningen af sidste sæson? Nu har vi lige fået Micah Richards og Jerome Boateng på skadeslisten. Det sker efter en landsholdspause og hertil hører jo gerne et par skader til vores drenge – det er bare vores held. Desværre kan man nok ikke afskaffe landskampe helt men i min option er det da fuldstændigt hovedløst at ligge en venskabskamps runde efter en kval-kamp med flere måneder til næste landskamp. Hvad får nogen ud af det? Klubberne må virkelig rive sig selv i håret og når man tænker på at alle ligaer jo går i gang med den afsluttende fase, så virker det endnu mere hovedløst. Hvis nogen kan komme med en god begrundelse hvorfor man spiller en venskabskamp EFTER kvalifikationskampene så må I meget gerne sende mig den.

Spilmæssigt synes jeg at vi er blevet et mere sammentømret hold og til tider har det været tydeligt at Mancinis mission bærer mere og mere frugt. Dog har vi ofte været for ineffektive foran mål og tabt dumme point i kampe, hvor vi burde have vundet. Også i FA cuppen har vi brugt unødige kræfter på omkampe mod hold fra lavere divisioner (Reading og Notts County). Så piner det mig at Dzeko ikke er kommet rigtigt i gang endnu. Han har simpelthen ikke fået nok at arbejde med. Citys opspil foregår ofte op gennem midtbanen mens Dzeko med han styrke i hovedspillet og som decideret targetman ville nyde godt af flere indlæg fra fløjene. Kunne Mancini få tæsket det ind i spillerne, så er jeg overbevist om at vi ser langt flere mål fra vores lange bosnier. Selvfølgelig er det også for tidligt at male fanden på væggen på den front for det tager tid at vænne sig til Premier League. Jeg er meget fortrøstningsfuld, Dzeko bliver et hit for City. Derimod tror jeg ikke på en lang fremtid i engelsk fodbold for enfant terrible Mario Balotelli. Enten er han fuldstændig forskruet i tro på egne evner og tror han er fra en anden planet. Eller er han slet og ret dum. Knægten har jo et storslået talent men så længe han uge efter uge hiver overskrifter med historier af negativ art i forbindelse med røde kort og manglende attituder, så bliver han bare ikke et hit. Jeg havde håbet på at Mancini kunne tæmme ham, men jeg tror at selv hans tålmodighed er blevet sat alvorligt på prøve. Carlos Tevez har også været lidt nede, men mon ikke han nok skal blive primus motor i den resterende del af sæsonen og ikke mindst vores kamp/kampe i FA cuppen.

Forsvaret har fået et kedeligt knæk i form af Richards’ skade. Richards har på det seneste spillet virkeligt flot og det er meget beklageligt at han måtte udgå med en skade i u-21 kampen mod Danmark.

Hans direkte substitut, Jerome Boateng, skal en tur under kniven så han er også ude af billedet. Han blev i øvrigt også skadet i forbindelse med landsholdspausen. Der er dog stadig lyspunkter som jeg vil fremhæve. Det er virkelig godt at se at den rette makker til Kompany i midterforsvaret er fundet. Lescott har ligesom Richards spillet virkelig stabilt efter han fik chancen da Kolo åd konens slankepiller. Både Kolo og Joleon spillede begge meget svingende men dejligt at se at Lescott har grebet chancen så hvis vi kan holde resten af kæden skadesfri, så er jeg rimelig fortrøstningsfuld. I mine øjne vil forsvarskæden se således ud stort set resten af sæsonen: Zabaleta/Boyata, Kompany, Lescott, Kolarov.

Jeg kan ikke rigtig blive enig med mig selv om jeg håber mest på FA cuppen eller kvalifikation til CL. Begge dele selvfølgelig, men semifinalen mod United bliver en gyser. Nu har de slået os på heldige mål i overtiden og et heldigt mål af Rooney i de sidste indbyrdes kampe. Op til hvert derby siger jeg, at denne kamp er det vigtigste lokalbrag for City i mange år. Denne semifinale ER den største. Og kære gud, hvis du findes, så er det vist ved at være vores tur til at få de sataner ned med nakken.

Uanset resultatet af den forestående semifinale på Wembley, så bliver afslutningen nervepirrende spændende. Lidt for spændende efter min smag. Jeg krydser alt hvad der krydses kan for at vi spiller med i CL næste sæson og måske hæver FA cup pokalen d.14.maj. Indtil videre ønskes alle en god kamp mod The black cats på søndag. Forhåbentligt bliver den kamp det første skridt på vejen i det hæsblæsende afslutningsprogram.

Claus Christensen

Oplevelse: Chelsea v Manchester City

2011-04-01T10:36:00.007+02:00

Udsigten fra min plads på "Broen"
I forrige uge kom jeg hjem fra London efter at have oplevet Manchester City live på Stamford Bridge imod Chelsea. Her lidt om hvordan jeg fra tribunen oplevede opgøret

Kampen vil ikke absolut ikke gå over i historien som den bedste jeg har set, men som altid var det en stor fornøjelse at være på stadion og opleve de altid dedikerede og prisværdigt aldeles uselvhøjtidelige Manchester City supportere.
Specielt fedt er det at være på lægterne med "The Travelling Blue Army" , da netop disse rejsende fans er gjort af noget helt særligt hårdt stof. Disse supportere har på helt nært hold set og oplevet lidt af hvert med Manchester City. Der har været langt imellem de store fantastiske øjeblikke, mens nedturene nærmest har stået i kø for at komme til. Sådan en fordeling af succes og fiasko gør helt sikkert noget ved en fodboldfan.

Så det at City tabte med 2-0 var ikke noget verden gik under af. Nuvel, det var naturligvis ærgerligt, men alle bevarede fatningen, og prøvede istedet at analysere sig frem til hvad der gik galt.
Der blev fra flere sider nøgternt tørt konstateret, at City desværre fortjente nederlaget.
" We switched off" var en sætning, som jeg hørte flere gange på vej ud af stadion, og den synes jeg egentlig er meget beskrivende. De på dagen hvidklædte fra City havde efter min mening godt styr på det defensive i de første 5 kvarter, men da Chelsea-manager Ancelotti satte Drogba og Anelka ind i stedet for en anonym Kalou, og en meget ringe Torres, så var det som om, at frygten for at tabe satte ind hos de bagerste hos Manchester C gutterne. Koncentrationen gik simpelthen fløjten.
Torres og Chelsea fik for resten en fin hilsen fra City fansene, da spanieren forlod plænen "You should have bought Jo" sang hele Upper Shed ned til Chelsea udskiftningsboksen - stor humor! Dagens bedste indslag....

Skal jeg kort sammenfatte min oplevelse af begivenhederne, så vil jeg på positivsiden påpege, at Cityfansene så afgjort stadig er i fin form, og at Mancini har fået skruet en rigtig fin defensiv sammen. Men det er beskæmmende at opleve Citymanagerens tilgang til de "svære udekampe".
Nu ved jeg godt, at Tevez ikke var med på Stamford, men jeg tvivler på, at argentinerens tilstedeværelse havde givet point. Der blev jo absolut ikke satset noget som helst offensivt.
Dzeko var helt alene fremme, og det er han jo slet ikke skabt til. Kredit til bosnieren for at forsøge og prøve kampen igennem, men han er altså bare ikke typen, som kan skabe mål og chancer selv.
Han skal have nogle til at kreere mulighederne til ham, og det var kun Silva som var mand for det den eftermiddag i London. Det skal retfærdighedsmæssigt siges at Silva gjorde det udmærket. Ligesom Dzeko arbejdede spanieren hårdt for sagen, men Chelsea-spillerne havde nemt ved at lukke af for ham, og derfor så jeg faktisk ikke nogle chancer til City, andet end et halvsnottet langskud fra Dzeko i anden halvleg.

Jeg ville ønske, at City ville bruge det fine spillermateriale, som der vitterligt er, til at spille champagne fodbold med. Helt ærligt - vi har fantastiske spillere, som kan levere god offensiv tilskuervenlig fodbold, men istedet får vi det her forsigtigheds-trilleri. Helt seriøst: Jeg ville hellere se City underholde og tabe med 5-3, fremfor det kedelige pindsvinebold, hvor der spilles 0-0 eller tabes med 1 eller 2-0.

Får vi det med Mancini? Det ved jeg ikke. Men imod ligaens nuværende top 5 har vi i denne sæson scoret 2 sølle mål i 7 kampe! Det siger alt. Det er sørgeligt, og absolut heller ikke noget vi kan være stolte af- og helt alvorligt ment: Jeg vil hellere slutte som nummer 6 eller 7 og undervejs have spillet flot underholdende fodbold, end jeg vil fedte mig til en 4.plads.

Slutteligt så havde jeg min 7 årige datter med på Stamford. Hun kedede sig bravt, og livede først rigtig op da City kom bagud 1-0. Så fulgte hun noget bekymret med. Desværre kunne Manchester City ikke give hende det mål, som utvivlsomt havde givet hende en anden oplevelse.

Taberattitude sender City ud

2011-03-17T21:13:00.003+01:00
Manchester City ville nok vinde returkampen mod Dynamo Kiev, men blev holdt i ave af en for defensiv træner og hans selvudnævnte protege, Mario Balotelli.

De lyseblå røg her til aften ud til et middelmådigt Dynamo Kiev-mandskab, der holdt nederlaget nede på 1-0 og dermed er videre i Europa League. Ukrainernes opgave blev dog gjort væsentligt lettere af Citys kontroversielle angriber, Mario Balotelli.

Efter fem minutters spil sparkede Balotelli over et frit mål fra 2 meter med en sløset afslutning, inden han ti minutter før pausen helt umotiveret sparkede ud efter en Kiev-spiller og korrekt fik rødt kort. Det faldt vel den verdensfjerne Balotelli helt naturligt at lave sådan en manøvre, hans holdkammerater må have bandet ham langt væk, hvis ikke de allerede gjorde det i forvejen.

Roberto Mancini har efter min mening et stort forklaringsproblem over for såvel spillere, fans og ledelse. 24 millioner pund er blevet smidt efter et 20-årigt pattebarn, som nok har scoret 10 gange for City, men også har indkasseret 9 gule kort og 2 røde og spillet med en attitude, der ingen steder hører hjemme i en sympatisk, anti-arrogant klub som Manchester City.

Mancini vidste udmærket, hvad han havde med at gøre, da han hentede Balotelli fra sin tidligere klub Inter. I flere år trænede italieneren sin landsmand, hvis eskapader både på og udenfor banen var velkendte allerede dengang. De er nu i høj grad fortsat i City, endnu inden hans første sæson er ovre.

I aften startede det italienske problembarn så inde, da missionen mod Kiev skulle fuldføres. Et helt forkert valg, da Balotelli tydeligvis var ligeglad med hele situationen og det faktum, at City som hold skulle vende 0-2 til videre avancement. Mancinis valg gav bagslag, først med kæmpe-afbrænderen og siden med det idiotiske karatespark, der kostede rødt og dermed lod holdkammeraterne i stikken. Og så på en måde alligevel ikke, da City faktisk hang bedre sammen efter Balotelli var væk. Tankevækkende. Han skal dog alligevel nok starte inde mod Chelsea på søndag.

Mancini må desuden tage sin del af skraldet for, at det ikke blev til videre avancement for City. Short-passing og nydelige spilmønstre er ikke vejen frem, når der skal scores mere end ét mål og så hjalp det ikke, at Tevez lå alene på toppen. Edin Dzeko ville have passet glimrende i en mere offensiv opstilling, men sådan skulle det desværre ikke være. Resultatet blev derefter. City skabte ganske vist et par målchancer, men symptomatisk var det på en dødbold, at Aleksander Kolarov sparkede City foran kort før pausen.

Anden halvleg kunne have udmøntet sig i et større City-pres end tilfældet var. Forklaringen var naturligvis, at de lyseblå var i undertal og måtte løbe mere for at bryde igennem Kievs kompakte defensiv. Men tøjlerne burde have været sluppet fra anden halvlegs start, Dynamo Kiev ville absolut intet, men først tyve minutter før tid reagerede Mancini ved at skifte Adam Johnson ind, og kort efter, endelig, Edin Dzeko. Bosnieren fik Citys største chance efter pausen, da han flot sled sig fri, men desværre sparkede lige på keeperen.

Dermed røg Manchester City meget skuffende ud af Europa League på en aften, hvor muligheden ellers var til stede for at overmatche Kiev og komme i kvartfinalen. Desværre stod en dum italiensk knægt og hans tillidsfulde landsmand i vejen for det, der kunne have været endnu et Manchester City-comeback til historiebøgerne.

Kamp.

Hands up!

2011-03-14T10:38:00.005+01:00

Hands up if you're going to Wembley (and beat the Rags)

Skriv gerne en kommentar

EL drømme frøs over

2011-03-11T09:57:00.003+01:00

Mancini kunne heller ikke
sætte hatten rigtigt i Kiev
Af: morten72
Manchester City leverede en skuffende indsats i det kolde Ukraine, da de tabte 2-0 til Dynamo Kiev i Europa Leagues 1/8 finale. Chancen for et avancement i turneringen er vel nede en 15-20 % med det resultat

Under særdeles svære baneforhold i den ukrainske hovedstad, var de på aftenen mørkeblå Manchester City folk på hælene imod et hjemmehold, der ganske tydeligt var mere vant med frostgraderne og den tilfrosne plæne.

Til trods de vanskelige betingelser, så kan de altså ikke alene undskylde, at Manchester City leverede en sløj indsats, som vækker bekymring. Flere supportere fortæller uafhængigt af hinanden, at det så ud som om, at hovedparten af Mancinis spillere virkede uoplagte og ligeglade.

Ikke overraskende må især Mario Balotelli stå for skud for kritikken. City havde da også sin bedste periode af kampen, da italieneren efter knap en times spil blev skiftet ud med den bænkede anfører Carlos Tevez. Argentineren bragte som sædvanligt lidt gejst og vilje ind i Citys offensiv.
(Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at Mancini lader sin anfører starte ude)

Når vi så har kritiseret Manchester City, så skal det helt retfærdigvis også siges, at Dynamo Kiev spillede rigtig godt, og var den klassemodstander, som vi havde forventet.
De var yderst velorganiseret, og spillere som bl.a. Eremenko, Gusev og Yarmolenko virkede som fisk i vandet på Valeriy Lobanovskiy Stadiums frosne bane. Det var dog den 34 årige Shevchenko der var kampens store oplevelse. Folk der troede, at den aldrende angriber var på retræte i sit hjemland, må have fået en slem overraskelse.For Shevchenko var en evig trussel imod Citys forsvar, og han var da også manden bag Kievs første scoring. "Sheva" var i det hele taget pulsen i Kievs offensiv, og helt klart "man of the match".

Manchester Evening News sammenligner også kampens to modpoler, Balotelli og Shevchenko, med følgende rammede passage på deres netavis:

"Mario Balotelli was this week described as a player who could one day bestride world football.
If he wants to know how he can achieve such global domination, he needs to watch the video of this game and take a look at old master Andriy Shevchenko at work. The former AC Milan great scored the goal which set Dynamo on their way and makes next Thursday’s second leg at Eastlands a tough prospect. But at the age of 34, he also rolled back the years with a display of timeless football to inspire and sustain his side".

Slam. Avisen understreger dog, at nederlaget naturligvis ikke udelukkende kan bebrejdes Balotelli. Det ville også være en uretfærdighed, da det efterfølgende er kommet frem, at Balotelli havde spillet til trods for en allergisk reaktion, der havde fået hans ansigt til at hæve op.

Tilbage står at mulighederne for avancement i Europa League er begrænsede. Selvfølgelig kan 2-0 hentes, men spørgsmålet er hvor klogt det er, at satse alt på at udligne Dynamos to måls forspring i et for tiden meget presset kampprogram. Derfor tror jeg ikke, at vi i returkampen på næste torsdag kommer til at opleve en stemning som dengang City skulle hente HSV's 3-1 føring i en UEFA cup kvartfinale. Dengang var det jo lige ved og næsten, i en nærmest "elektrisk" stemning i Manchester

Primær fokus må være Top 4 - og så F.A Cup, som vi "blot" er tre sejre fra at vinde.

At der er forskellige meninger om årsagen til Citys "ustabilitet" er nedenstående blog-indlæg vidne om.

Interessant læsning

2011-03-11T09:56:00.003+01:00
Manchester Evening News' klummeskribent Gary Owen bringer en interessant vinkel på Roberto Mancinis mest hyppigt benyttede undskyldning for holdets tamme præstationer på det seneste - trætheden. God læsning er det.

Læs Gary Owens klumme

Desværre er det nok også sandt. Efter min smag er der lige lovlig mange undskyldninger og primadonna-nykker for tiden blandt Manchester Citys spillere. Senest i går aftes, hvor Mario Balotelli - ikke uventet - skabte sig og ville udskiftes, mens resten af holdet leverede en skidt indsats under kolde, ja, men ikke umulige forhold mod en modstander, der langt fra imponerede, og faktisk ikke var så gode, som man kunne frygte.

Skriv gerne en kommentar

Mening: Hidtil sværeste opgave i EL

2011-03-10T10:13:00.005+01:00

Ialt 178 hold har siden juli forladt Europa League - nu er der 16 tilbage - Turneringen går for alvor ind i sin slutfase.

Det får Manchester City så sandelig at mærke, når de Lyseblå torsdag aften løber ind på Valeriy Lobanovskyi Stadion i Ukraine for at møde Dynamo Kiev. Efter min mening så klart Mancinis mænds hidtil sværeste opgave i turneringen, det skrevet med al respekt for Juventus, som for tiden ikke er helt den magtfaktor, som de har været.

Dynamo Kiev sluttede i sidste sæson som nummer to i den ukrainske Liga, 6 points efter Champions League højt flyvende Shaktar Donetsk. Dette berettigede dem til at spille CL kvalifikation, men her måtte de 12 foldige ukrainske mestre se sig besejret af Ajax.

Herfra røg de direkte i Europa Leagues gruppespil, hvor de vandt gruppe E foran hviderussiske BATE, hollandske AZ samt Sheriff Tiraspoll fra Moldavien. Det bragte Dynamo Kiev frem til knock-out fasen, og her leverede de i februar en nærmest frygtindgydende indsats, da de over to kampe ydmygede tyrkiske Besiktas med samlet 8-1.
Læg dertil, at de er ubesejrede i de sidste 6 kampe i Europa League.

En virkelig tricky modstander City har fået i Dynamo Kiev, og det ikke bare sportligt. Det er jo også en lang rejse til Ukraine, og så er der altså bidende koldt derovre. Der loves ned til mindst -6 grader i Kiev i aften. Forår i Ukraine? I don't think so!

Hold øje med: Roman Eremenko, 23 år gammel russisk født finne er Europa Leagues assist konge. Hele 6 oplæg har midtbanespilleren stået for. Og så har Dynamo Kiev altså også en vis Andriy Shevchenko i folden. Artem Milevskiy har scoret 5 mål i denne sæsons Europa League, og han er for øvrigt den spiller, som der er begået flest frispark på i hele turneringen (38)

Med alt det taget i betragtning, så vil jeg være glad for uafgjort, ja måske ville jeg endda stille mig tilfreds med et smalt et måls nederlag.

Afslutningsvis: Vi kan hænge vores håb på, at Dynamos statistik imod Engelske hold ikke ret god - i 18 kampe har ukrainerne kun sejret i de 3 ( alle på hjemmebane) - de har aldrig vundet på engelsk jord...

God kamp - den vises på TV 2 sport fra 21.05

Reading har udsolgt

2011-03-08T12:07:00.007+01:00

Matt Mills har lige sikret Reading
en kamp imod Manchester City
Reading FC, Manchester Citys modstandere i F.A Cup kvartfinalen, solgte til deres egen overraskelse på rekordtid de fra City 2.836 tildelte billetter til søndagens match på CoMS.

2.836 til billetter til en klub som Reading - det er mange. Til sammenligning havde "The Royals" blot 900 supportere med på Goodison Park, hvor de i sidste runde højest overraskende slog Everton ud via en scoring fra den tidligere Cityspiller, Matthew Mills. Tidligere i historien har Reading nu heller ikke været kendt for at have en stor "travelling army". Et andet eksempel på deres normalt ikke så store support, er forrige års play off semifinale i Burnley, hvor man blot formåede at samle 1.500 på Turf Moor.

Det er for øvrigt andet år i træk, at Championship-klubben når kvartfinalen i F.A cuppen. Sidste år røg de ud til Aston Villa, da de tabte 2-4 hjemme på deres Madejski Stadium.

Nå, men klubben fra Berkshire ærgrer sig nu alligevel på deres officielle side en smule over, at de ikke fik flere billetter tildelt. Men det kan de kun bebrejde dem selv. For Reading havde faktisk efter en hurtig "tilskuer-analyse" accepteret de 2.836 billetter. Men så var det, at de pludselig fik den idè at de på kamp-dagen ville indsætte gratis busser til deres supportere. Denne fornemme service fik naturligvis mange normalt in-aktive Readingfans op af lænestolen, og derfor kunne klubben allerede melde udsolgt mandag aften. Reading mener nu, at de mindst kunne have solgt et par hundrede flere. Egen dumhed/fejl.

Umiddelbart tror jeg helt sikkert, at City ville have tildelt dem større andel, hvis de bare havde bedt om det. For i Manchester har de sat billetpriserne lavt (fra £5 - £25). Husk på, at sæsonkortholdere ikke har krav på deres sæde til cupkampe -derfor er mange flere billetter til løssalg. Af samme grund tror jeg derfor ikke, at der bliver udsolgt på søndag.

Jeg spår, at tilskuertallet til denne kvartfinale vil komme godt over de 40.000. Man skulle jo mene, at mange gerne vil være til stede, når City forhåbentlig spiller sig i deres første F.A Cup semifinale i 30 år. Semifinalerne spilles for øvrigt på Wembley - hvor poppet er det lige???

Send gerne en kommentar

Så er det nu, City

2011-03-03T16:22:00.009+01:00
Det må formodes, at både Tottenham og Chelsea i næste spilleruunde kommer på svære opgaver ude mod Wolverhampton og Blackpool, der begge kæmper for livet i den bedste række. Derfor skal Manchester City ganske enkelt slå bundproppen Wigan i lørdagens sene opgør på CoMS.

Vi ser gerne en lignende scene i
lørdagens lokalopgør mod Wigan
Kampen om Champions League-pladserne spidser til i disse dage med godt ti spillerunder tilbage af Premier League. Manchester United og Arsenal er efter min overbevisning stukket af i mesterskabskampen. Dem om det. Det var aldrig Citys målsætning at blive mestre allerede i denne sæson, og måske er det bedst, at dette pres (hovedsagelig skabt i medierne) nu er væk.

Nu gælder det i stedet om at holde enten Chelsea eller Tottenham stangen, og sikre en plads i Europas fineste fodboldselskab næste sæson. En tvingende nødvendighed for Manchester City, der hverken på den spillermæssige og økonomiske front rigtigt kan "leve" uden Champions League-deltagelse. Her tænker jeg i særdeleshed på Citys evne til at beholde og signe klassespillere samt UEFA's kommende regler om Financial Fairplay. Måske er afslutningen af denne sæson i virkeligheden en af de vigtigste perioder i Citys historie?

Det siges ofte, at det ikke nytter noget at håbe på, at konkurrenterne taber point, hvis man vil vinde eller opnå noget. Det er selvfølgelig i princippet korrekt. Ikke desto mindre har det været kendetegnene for denne Premier League-sæson, at topholdene (pånær desværre United) har været noget ustabile og ikke for alvor kunne trække fra på de vigtige pladser. Og i næste spillerunde skal både Manchester City, Chelsea og Tottenham ud i potentielle "bananaskin" kampe mod mindre hold, der har drillet de store flere gange i denne sæson. De to hold, der bryder denne sæsons tendens til uforudsigelighed snupper Champions League-pladserne.

Tevez bliver - igen - uhyggeligt vigtig
for City i sæsonafslutningen

Derfor skal der pinedød leveres en helhjertet indsats mod naboerne fra Wigan, der vil komme med alt, hvad de har for at sikre point i den nedrykningskamp, som de er godt involverede i på sidstepladsen i PL. Der er ikke plads til endnu et pointtab ligesom mod Fulham, hvor spillerne nok var trætte, men heller ikke leverede en helhjertet indsats. I det hele taget er hver og en af de sidste kampe at betragte som en pokalfinale. Det er med andre ord tid til at være noget, som Manchester City længe ikke har haft vane for at være, nemlig stabile.

Der var klart tegn til det bedre i går mod Aston Villa. Nok var Houlliers mandskab langt under niveau, men City spillede også godt som hold og viste frem for alt, at de ville det mere. Selv Balotelli var hjemme og arbejde for holdet. Det er sådan en indstilling, der skal frem her i sæsonens sidste fase, der byder på svære kampe ude mod Liverpool og Chelsea samt ikke mindst sekspoints-kampen mod Tottenham på hjemmebane. Vi skal ville det mest.

Kamp.

Skriv gerne en kommentar

STB 94 udkommet

2011-03-02T12:25:00.001+01:00

Så skulle STB nummer 94 samt et medlemskort gerne have ramt vores danske medlemmers postkasser.

Har du betalt kontingent, men alligevel ikke modtaget blad og kort, så kontakt mig så vi kan få rettet fejlen.

Så har jeg lige en indtrængende besked til alle Facebook brugere- Jeg vil meget gerne have mig frabredt forespørgsler angående billetsalg, kontingent indbetalinger og andre administrative ting via min Facebook-profil. Det kan jeg simpelt hen ikke styre. Derfor alle spørgsmål om supporterklubben skal rettes via min mail

Tidligere Cityspiller i trøjen

2011-02-24T16:39:00.000+01:00
Lee, Crooks, tidligere Cityspiller og med i den berømte trup der sikrede City oprykning fra Division Two tilbage i 1999, har nu kvittet fodbold for at hellige sig en karriere som soldat i RAF. Crooks tager til Afghanistan... Tjek videoen her ud, hvor han ser mange ligheder med livet som soldat og prof. fodboldspiller

FA Cup-lodtrækning flasker sig for City

2011-02-20T17:40:00.003+01:00

Hvis Manchester City slår Aston Villa i 5. runde af FA Cuppen venter enten Everton eller Reading i kvartfinalen, igen på hjemmebane.

Med dagens 5-0-sejr over Notts County er Manchester City klar til femte runde af verdens mest prestigefyldte pokalturnering. Og slår de lyseblå Villa hjemme på CoMS venter enten Everton eller Reading fra den næstbedste række blandt de sidste otte.

Chancerne for videre avancement burde være gode. Aston Villa har langt fra imponeret i denne sæson, og blev sendte hjem fra Manchester med et 4-0-nederlag. Med en placering i den tunge ende af tabellen, er det desuden usikkert, hvor højt Gerard Houlliers mandskab vil satse på FA Cuppen.

Vender man blikket mod en eventuel placering i kvartfinalen, er Everton naturligvis ingen ønskemodstander, hvis The Toffees skulle slå Reading i 5. runde. Everton er lidt af et "bogey-team" for de lyseblå men objektivt set er City dog det bedste mandskab, og bør hjemme være i stand til at slå et ustabilt Everton-mandskab.

Endelig må chancerne for et længe ventet trofæ til Manchester City siges at være forbedrede af, at Arsenal og Manchester United formentligt tørner sammen i den ene af de fire kvartfinaler. Først skal Arsenal slå Leyton Orient her i skrivende stund, men at en af de tilbageværende "store" hold formentligt ryger ud i kvartfinalen, er godt nyt for City.

Det kræver dog klart forbedrede indsatser i forhold til de to første pokalopgør mod Leicester og Notts County, som begge krævede omkampe. Trods dagens 5-0-sejr over Notts Co. sidder man ikke tilbage som overbevist City-fan. Indstillingen var ikke god i starten af kampen, der tydede alvorligt på en "banana-skin" oplevelse for Citys (alt for højt) betalte stjerner. Heldet var dog på vores side og i sidste ende vandt vi fortjent og kunne have scoret flere end fem.

Positivt er det især at se en "genfødt" Micah Richards tilbage i topform. I dag var vores eget akademi-produkt igen flyvende på højre back og krydrede sin flotte indsats med et super mål kort før tid. Kampens dobbelte målscorer, Patrick Vieira (!), skal også have ros for at betale lidt tilbage på nogle kluntede præstationer i de seneste kampe, han har spillet.

Vigtigt var det dog især, at Edin Dzeko fik scoret og spillede en god kamp trods ihærdige forsøg fra 6'erens amatøragtige kommentatorpar på et pille den bosniske målmager ned fra pinden. Lodret konstaterede de to kommentatorer, at bosnieren havde været et flop i City-trøjen selvom han endnu ikke er nået op på et tocifret antal kampe for klubben. Decideret pinligt blev det, da Dzeko midt i ordkløveriet stak en fremragende aflevering til Tevez, der scorede til 3-0, inden Dzeko selv øgede til 4-0 kort efter. Endnu engang eftersøger man mere nuance i kommentarerne omkring City i stedet for det sædvanlige boulevard-presse stof.

CTID,
Kamp.

Europa League finalen

2011-02-20T17:29:00.002+01:00

I morgen mandag åbner det generelle billetsalg til Europa League finalen.

Er du blandt de optimister der tror, at Manchester City kommer i finalen, og derfor vil forsøge at få en billet til finalen på Arena i Dublin Irland 18.maj?

Så skal du skrive dig op på UEFAs hjemmeside. Beboere uden for Irland som ønsker at få billet, skal registrere sig mellem 21.februar til 23. marts. Efter denne tilmeldingsfrist er udløbet, vil der blive foretaget en lodtrækning om hvem der får lov at købe billetterne, der ligger på en pris på mellem € 50 og 135 € - alt afhængigt af, hvor på stadion du kommer til at sidde.

For mere information følg dette link. UEFA.com

Når 0-0 er godt nok

2011-02-16T13:29:00.002+01:00

De ca. tusind Manchester City fans der var rejst med til Thessaloniki for at støtte drengene i deres kamp imod Aris, kan absolut ikke påstå, at de blev snydt for et festfyrværkeri

Desværre var det ikke selve kampen som kunne betegnes som sådan - men faktisk et vaskeægte festfyrværkeri, som de græske værter havde brygget sammen som optakt til selve opgøret, Citys første nogensinde på græsk grund. Der blev spillet på et helt udsolgt Kleanthis Vikelidis Stadium det vil sige 23.000. Her sluttede en halv-kedelig affære 0-0. City var generelt spildominerende, og havde som konsekvens heraf også de største målchancer.

Cool i fjendeland
Manchester Evening News kalder Citys optræden i det græske for et "godt professionelt håndværk uden de store dikkedarer og finesser". Og ja- enig. Resultatet er bestemt fint, og det burde betyde, at Mancinis drenge avancerer til næste runde. Noget der virkelig sætter Citys professionelle indsats i relief er, at kampen blev spillet i en yderst fjendtlig affære. De omkring 22.000 grækere havde virkelig lagt i kakkelovnen til City. De lyseblå fik en særdeles hed modtagelse, da de trådte ud på stadion, og blev kampen igennem buuhet og skamgeneret. Fred med det. Sådan er det nogle gange at være udehold.

Men så knækker filmen for grækerne. Hør her: Efter kampen beklagede specielt Kolarov og Dzeko sig over, at de flere gange i løbet af de 90 minutter blev generet fra enkelte af hjemmeholdets supportere, der angiveligt blændede dem med de her røde laserpenne. Meget usportligt, skulle det passe. UEFA vil heldigvis undersøge den sag nærmere.

Shaun Wright-Phillips, der spillede de første 80 minutter, bemærkede at han godt kan forstå, at Aris er ubesejrede i 25 europæiske hjemmekampe, for med det publikum, så er det utrolig svært at være udehold. SWP mente dog, at chancerne for avancement er gode, og han opfordrede Manchester City supporterne til at lave en lignende atmosfære i næste uge, når Aris kommer til City of Manchester Stadium.

Citys næste opgave er på søndag, hvor Notts County kommer på besøg i en omkamp i F.A cuppens 4. runde.

Kelvin i problemer
Så lidt kedelige nyheder. Kelvin Etuhu, et produkt af Citys Academy, erkendte sig tirsdag til retten i Manchester skyldig, i et overfald på en mand uden for en kasino-bar sidste år.
Kelvin Etuhu er ikke med i Citys 25 mands Premier League trup, og har kontraktudløb til sommer. Til den tid kan den 22 årige altså sidde i fængsel, idet der afsiges dom i sagen den 21. marts.

Kom med en kommentar, hvis du har noget du vil sige§

Tricky krigsguder fra Thessaloniki

2011-02-15T12:10:00.004+01:00
Manchester City skal tirsdag aften ud i en potentiel bananskræls- kamp, når græske Aris Thessaloniki F.C venter på Kleanthis Vikelidis Stadium, der har en kapacitet på knap 23.000.

At påstå at Aris er deciderede er giganter i græsk fodbold, vil være en stor overdrivelse. Klubben har i sin knap 100 årige historie blot vundet tre græske mesterskaber, det seneste i 1946. De har en enkelt triumf i den græske pokalturnering, men den ligger også et stykke tilbage i tiden, nemlig i 1970. Dog var de i finalen sidste år, hvor man tabte med 1-0 til det lnoget mere kendte græske hold, Panathinaikos. Således har Aris faktisk gået trofæløse i en længere årrække end Manchester City....(41 years and still there)

Ingen Walk-over
Men Aris er altså ingen walk over. Alene det, at de er nået til dette stadie af turneringen siger jo et eller andet om, at de holder en vis kvalitet. De har slået Europa Leagues titelforsvarer fra Atletico Madrid to gange tilbage i gruppespillet, hvor de gulblusede for øvrigt også formåede at få uafgjort med tyske Leverkusen. Læg oven i det fakta, at Aris er ubesejrede i 25 europæiske hjemmekampe.

Aris er med i turneringen på baggrund af den før-omtalte deltagelse i cupfinalen. De blev sidste år nummer 5 i den græske liga. I skrivende stund er de placeret som nummer 8.

Relationer?
Et sjældent foto af Castillo
i Lyseblåt
Manchester City og Aris har aldrig mødtes før, og jeg havde også svært ved at finde fælles relationer imellem de to klubber. Og så stødte jeg alligevel på en - som faktisk er opstået for ganske nyligt. Aris signede tilbage i januar Nery Castillo på lån fra Shaktar Donetsk.

Mange Cityfans vil nok huske den lille mexikaner, som Sven Göran Eriksson skaffede på lån til City tilbage i foråret 2008. En utrolig spændende spiller så han ud til at være, men den lille gut floppede noget så fælt i England. Castillo var her reduceret til lille dreng, som derfor alt for nemt blev kyst af de fysisk stærke folk i Premier League. Syv anonyme kampe blev det til i Manchester, inden han røg retur. Siden har Castillos karriere stået i stampe. Shaktar vil ikke vide af ham, og ukrainerne har lånt ham ud til forskellige mindre klubber, såsom Chicago Fire og Dnipropetrovsk, og nu altså Aris.

City vil med uafgjort i aften være godt på vej videre i Europa League, men det vil være utroligt flot. hvis de lyseblå kunne smadre grækernes flotte europæiske hjemmebane-statistik. Mancini har da også antydet, at det er det, som man vil gå efter. Manageren har mere eller mindre også alledeltagere fra lørdagens derbynederlag klar til kamp. Kun Milner skulle være tvivlsom. Michael Johnson er overraskende udtaget til den trup som er rejst til det nordøstlige Grækenland, og kan komme i spil for City.

Bonus info: Aris er den græske krigsgud. Thessaloniki er Grækenlands næststørste by. Med et indbyggertal på godt 775.000 er den faktisk EU's 34. største by.
Hvis nogle tror, at spillerne benytter det græske besøg til badeferie kan de tro om igen. Vejret i Thessaloniki er ikke prangende. Det er bygevejr og kun omkring de 10 grader. Næsten lige så ringe som her! Men også kun næsten...

Be proud , Blues

2011-02-13T13:21:00.003+01:00
Godt nok tabte vi til de røde Rags igår, men hvor kan vi dog tage mange positive ting med fra 2-1 nederlaget.
Manchester City spillede god fodbold, og havde efter min mening fortjent mindst det ene point. Men ok, at skulle strække våben til vel nok det flotteste mål i denne sæsons Premier League, er vel heller ingen skam?

Rooney's saksespark (billedet) var intet mindre end høj klasse. Det er første gang i mit liv som City-supporter , at jeg har applauderet en United scoring. Rooney sagde for øvrigt også efterfølgende, at det var hans karrieres foreløbigt flotteste mål.
At den så blev afgørende for kampens udfald, var naturligvis ærgerligt for os Cityfans, som dermed endnu en gang måtte gå tomhændet fra Gammel Træfod.Okay - det har vi prøvet masser af gange før, men dette var trods alt en af de gange, hvor vi med ranke rygge og åbne jakker kunne vise den lyseblå trøje frem.

Liste over gode ting at tage med videre:
Vi kom uden frygt og og udfordrede United, som måtte kæmpe hårdt for sejren, som blev sikret på et splitsekunds genialitet i form af en enkeltmandpræstation fra en spiller, der ellers havde været anonym.
Specielt gode præstationer fra hjemmedyrkede - såsom Micah Richards. Han var fantastisk og absolut Citys bedste- ja endda måske kampens oplevelse. Shaun Wright-Phillips kom ind for en lidt slatten Milner, og den lille store mand satte et flot aftryk på opgøret, og var manden bag Citys lidt heldige udligning, da hans indlæg til Dzeko skabte kaos, og slutteligt gik ind via Silvas ryg.
Joleon Lescott. Jeg tænkte ååhhh nej, da jeg så ham i start 11'eren, men hold k...ft han gjorde det godt. Måske går forsvarsspilleren endelig en mere lyseblå fremtid i møde.
City's fans... Bemærkede nogle hvordan City ca. 3000 fans i store perioder overdøvede de godt 70.000 fodboldturister? Cityyyy...The best fans in the land and all the world!!
Nu kan alt det mesterskabsnak endelig forstumme. City har i denne sæson aldrig haft ambitioner om mesterkabet, og det har efter min mening heller aldrig været realistisk at vinde Premier League allerede i indeværende sæson. Holdet er stadig i en opbygningsfase, og vil derfor ikke have stabiliteten til at vinde ligaen. Nu kan vi gå efter målet- en top 4 placering, og med nederlaget på Old Trafford er det også stærkt nødvendigt med den fokus, da andre resultater gik os imod i denne spillerunde.
En sidste ting... Vi tabte ikke på et overtidsmål, det havde ikke været til at bære!
Kom selv på flere ting - og skriv dem gerne i kommentarfeltet er herunder...

Derby-feber der går for langt

2011-02-11T10:22:00.004+01:00

Der er fuld gang i optakten til lørdagens lokalopgør på turistfælden Gammel Træfod, hvor den selvudnævnte "verdens mægtigste fodboldklub" holder til. Mellem City og United fansene er det naturligvis begyndt at fyge igennem igennem luften med fornærmelser, og ind imellem bliver der gået lidt over stregen. Således har medierne i denne uge kunne berette om flere små-eskapader i og omkring Manchester.

En af de mest mest højtprofilerede historier er, at den tidligere Manchester United spiller, David May, har måtte aflyse en velgørenhedsfest på en bar i Manchester. May havde været så letsindig at markedsføre begivenheden som en markering af Manchester Citys 35 år uden et trofæ. Da det kom Greater Manchester Politi for øre, aflystes arrangementet naturligvis med det samme. Det er da også ekstremt dumt og provokerende at lave sådan et stunt få dage inden et højspændt lokalderby.
Oldham fødte David May er mærkelig nok vokset op som Manchester City fan, men nogle må have hjernevasket ham under hans tid i United, som han spillede for i årene 1994-2003. For øvrigt: Til trods for hans 9 år i United, blev det kun til 85 kampe i den pigefarvede trøje.

Ovre i Manchester City har man måtte give en fuldtidsansat banemand en advarsel for hans brug af Facebook. Banemanden, som har været ansat 15 år i City, havde på sin Facebookprofil skrevet byger af fornærmelser imod Manchester United. Han havde blandt andet kaldt Alex Ferguson for Alex purple-head Ferguscum, Old Trafford blev betegnet som Onanisternes Teater, og sidst men ikke mindst havde han skrevet, at David Mays arrangement blev aflyst fordi Cityfans ville komme og smadre hele bulen.
Den ansatte havde også flere billeder på sin nu lukkede profil, hvor han poserede foran en mur med skriften Fuck MUFC.

Lidt pinligt for Manchester City, som ellers for nyligt har udarbejdet en guide om brug af sociale medier på nettet, et hæfte som er blevet udleveret til samtlige ansatte i klubben.

Jeg vil også gerne slå på tromme for at tale ordenligt om vores rivaler. Rivaleri har i mine øjne intet med had at gøre. Derfor bryder jeg mig personligt for ikke om betegnelsen Scum, jeg foretrækker "Rags". Det er knap så hadefuldt-
Hvor jeg står decideret af er, når nogle begynder at kredse om München katastrofen - det er usmageligt og vildt dårlig stil. Vi kan meget hurtigt blive enige om, at United har malket og udnyttet München tragedien til allersidste blodsdråbe, men at begynde at gøre grin med den, er at falde ned på deres niveau.
Der er noget rigtigt i, at på en eller anden absurd måde, så er flyulykken i München i 1958 det bedste der er sket United. Klubben har taget denne frygtelige flyulykke og gjort den til deres egen - til trods for at der faktisk også døde en masse mennesker, som overhovedet ingen relation havde til Manchester United. Det er efter min mening vildt klamt, og jeg ville ønske, at de kunne holde deres evige svælgen i en 53 år gammel ulykke.

Misforstå mig ikke - Selvfølgelig skal Manchester United mindes deres egne spillere, som omkom i ulykken, jeg synes bare, at de for længst er gået over stregen i disciplinen kommerciel udnyttelse af en ulykke- en ulykke som ramte hele Manchester - og ikke bare United. Kan I så holde op.

I dagens MetroXpress kan du læse de to danske fanklubformænd forventninger og håb til morgendagens kamp - MetroXpress - dagens avis gå til side 64. Se det er rigtig "banter" som det skal være.

Jeg ønsker alle en god kamp

Skriv gerne din kommentarer om Derbyfeberens rasen

City 11. rigeste klub i verden

2011-02-10T09:55:00.004+01:00

City er nummer 11 i verden
målt på omsætning.
Ifølge Deloittes årlige opgørelse over verdens rigeste fodboldklubber er Manchester City nu verdens 11. rigeste klub. På hitliste sprog hedder det vel en"højdespringer" - for City var på sidste års liste blot nummer 20. Indtægterne for City steg i sæson 2009/10 med 39% i forhold til året før.

Tabellen er udelukkende baseret på omsætning, så den faktor, at Manchester City har en rig ejer, er ikke den direkte årsag til den gode placering. Den vigtigste årsag til Citys bevægelighed har været i deres kommercielle indtægter. De lyseblå har haft stor succes med traditionelle ting som merchandice-salg, men de har også udmærket sig i at få tegnet gode sponsorater. Endvidere har de været i stand til at se til Mellemøsten og over Atlanten i deres markedsføring. De økonomiske eksperter forventer at se Manchester City hoppe højere op på listen, hvis resultaterne på banen fortsat vil flaske sig. Det sidste bliver nok den største udfordring. En sejr på Old Trafford på lørdag vil absolut være et godt afsæt.

Link . ESPN: City climb in football rich list (Her kan hele top 20 ses)

Neil Young mindet

2011-02-07T11:39:00.002+01:00

Neil Young 1944- 2011
Manchester City kunne i sidste uge annoncere den triste nyhed, at klublegenden Neil Young havde tabt sin kamp til kræften, og var afgået ved døden - to uger før sin 67 års fødselsdag.

Her på CityFan.dk er vi gået lidt stille med dørene omkring Neil Youngs alt for tidlige død. Jeg indrømmer blankt, at det er helt bevidst, at vi på redaktionen ikke har skrevet en masse mindeord, taksigelser og nekrologer. For Neil Young sluttede sin karriere i Manchester City i 1972, samme år som undertegnede blev født, og det er lidt svært at have forhold til en spiller, som man ikke har nogle erindringer om.

Men man har et standpunkt til man tager et nyt...Nu har jeg haft lidt tid til at læse op på Youngs karriere, og det har fået mig til at skifte mening. Selvfølgelig skal Young have et par ord med. Han er absolut en af de største som City har haft- havde han spillet i dag, så havde han utvivlsomt været både superstjerne og mangemillionær. Nu måtte han efter endt karriere ernære sig som bl.a. forsikringssælger, mælkemand og nattevagt i et supermarked. Det tror jeg godt nok ikke, at Mario Balotelli eller David Silva kommer til!

Neil Young var en stille eksistens uden for banen. Han lod støvlerne tale igennem en 11 år lang førsteholdskarriere for City, hvori det blev til 334 kampe og 82 mål. Nogle af de mål var ekstremt vigtige. Det mest huskede er uden tvivl hans scoring i 1969 F.A cup finalen imod Leicester, som sikrede City en 1-0 sejr på Wembley.
Men Young lynede også i Pokalvindernes Europa Cup Finale imod Gornik Zabrze i 1970, hvor han scorede det første mål, og senere i kampen fremtvang det straffepark, som Francis Lee sikrede City en 2-1 sejr på. Det er stadig den dag i dag Citys eneste europæiske triumf.

Ydermere var Neil topscorer i Manchester Citys sidste mesterskabssæson i 1967/68. Han scorede i den sæson 20 mål for Citys mesterhold - to af dem i den vitale 4-3 sejr sidste spillerunde den 11. maj 1968 på St. James Park i Newcastle. Havde City ikke vundet der- så var United rendt med mesterskabet.

Neil Young udlevede i Manchester City en drengedrøm. Han var født og opvokset i Fallowfield, et kvarter i Manchester ikke mange stenkast fra hedengangne Maine Road. (Det er egentligt lidt tankevækkende, når man idag ser spillere fra blandt andet Argentina, Elfenbenskysten og Spanien repræsentere de Lyseblå. Michael Johnson er i dag ene om at være "local lad" i Citys 25 mands trup)

Neil Young forlod som nævnt Manchester City i 1972, og spillede herefter for Preston NE og Rochdale inden støvlerne blev lagt på hylden i 1975. Han blev dog aldrig glemt af Citys supportere, som forlangte at Young skulle have en testemonial af klubben. Det fik han beklageligvis aldrig, hvilket er ligeså stort et mysterium, som det faktum, at Young aldrig fik en A-landskamp for England, til trods for at han i sin eneste ungdomslandskamp scorede hattrick i en en 3-2 sejr over Holland.

Heldigvis nåede Neil Young inden sin alt for tidlige død, at opleve Cityfansenes taknemmelighed for hans karriere i Manchester City. I den nyligt spillede F.A Cup kamp imod Leicester hyldede Cityfansene Neil Young ved at bære de sort/røde halstørklæder, der matchede den spilledragt som City slog Leicester i 1969's F.A Cup finale. Det var det officielle Manchester City, der donerede halstørklæderne til de 3.000 medrejsende fans, der havde billet til kampen på Walkers Stadium tilbage i januar.

Neil Young er med i "Citys Hall of fame" sammen med nogle af de holdkammerater, som han fejrede så mange store triumfer med i Citys guldalder, her iblandt Corrigan, Bell, Lee, Book og Summerbee. Det er en skam, at Neil Young ikke nåede at opleve City endegyldigt tilbage blandt de allerbedste. Det havde han om nogle fortjent efter et glorværdigt men også hårdt liv.

Læs også:

Footballfanscast: Neil Young - A true Blue Legend

SportBlog Guardian: A Fitting Tribute to Neil Young

Neil Young Video Tribute

City får (igen) fyret en manager

2011-02-06T15:09:00.005+01:00

McCarthy (tv) og Sam the Eagle fra
Muppet show :)
Manchester City besejrede lørdag oprykkerne West Bromwich Albion med hele 3-0. Det var med en fødselar-forrygende Carlos Tevez i hopla, for argentineren kunne efterfølgende tage bolden med hjem som souvenir fra hans 27 års fødselsdag. Manden som Fæguson ikke kunne bruge, stod nemlig for et vaskeægte hattrick. Tevez' total for City lyder nu på 41 mål i 58 kampe...

For WBA manageren med det flotte navn Roberto Di Matteo, blev nederlaget derimod dyrt, for her idag, søndag, gav Baggies bestyrelse ham en fyreseddel.
Ekstremt harsh overfor italieneren der efter min mening, har gjort det flot i spidsen for WBA. De stribede fra Hawthorns spiller jo god og positiv fodbold, og har til og med en rigtig fornem holdånd.

Hvor om alting er....Sidst jeg kan erindre, at City blev final straw for en modstanders manager, gik det ud over Mick McCarthy, I ved, ham der ligner ørnen fra Muppet Show.
McCarthy, som for øvrigt også er tidligere City spiller (140 kampe fra 1983-87, 2 mål), tog i marts 2006 sit Sunderland til CoMS, hvor en Gorgeous Samaras sænkede hans "Black Cats" med to mål i en 2-1 sejr. Dagen efter var Mick fortid i Sunderland.

Igår, lørdag, stod McCarthy i spidsen for det Wolves hold, som brød Uniteds lange stime som ubesejrede i ligaen - 29 kampe. Utroligt flot af Wolves, som tog en fortjent 2-1 sejr - og det er vel en af McCarthys flotteste enkeltstående præstationer i en managerkarriere, der har budt på jobs for Millwall, Irlands A landshold, og altså Sunderland.

Lad dette således være en opmuntring til Roberto Di Matteo. Mulighederne for at komme stærkt igen er bestemt til stede.

To debutmål af Ex Cityfolk

2011-02-03T12:04:00.000+01:00

Sturridge scorer på Hennessey
Onsdag aften bød på to debut-scoringer fra tidligere Cityspillere.

På Reebok Stadium fik Daniel Sturridge en fantastisk start på livet i Bolton, da han blev matchwinner i 1-0 sejren over Wolverhampton. Den indskiftede Sturridge opsnappede dybt inde i overtiden en unødvendig og særdeles elendig tilbagelægning af Wolves' Zubar, og scorede køligt på en anden tidligere City academy-elev, Wayne Hennessey.

I Spanien fik Adebayor en god start på låneopholdet i Real Madrid, da han i pokal semifinalen på Bernabeu imod Sevilla bragte hjemmeholdet på 2-0, og dermed på sikker kurs til finalen som skal stå imod Barcelona. Mon ikke at City kan slippe af med Ade til en fornuftig pris, hvis han fortsætter sådan i resten af lejeopholdet? Man kan jo håbe

Udramatisk deadlineday

2011-02-01T10:46:00.005+01:00

For Manchester City blev transfervinduets sidste døgn ganske udramatisk. På en ellers hektisk dag holdte City sig helt udenfor handler.
(Undtagelse: 4. målmand Gonzalez røg til Leeds på en låneaftale)

Det var ellers forventet, at man ville skille sig af med Shaun Wright-Phillips, idet den tidligere så store Cityprofil i weekenden afleverede en skriftlig anmodning om at blive solgt. Der gik da også midt på dagen rygter om, at City havde følere ude efter en ny fløj. Birminghams Sebastian Larsson samt Villareals Carzorla blev sat i forbindelse med låneaftaler, men det kom der aldrig mere end løs snak ud af. Da Adam Johnson så senere på dagen - via sin Twitterprofil - kunne fortælle, at den ankelskade som han pådrog sig i træning i sidste uge, ikke behøvede operation - så døde interessen for Larsson og Carzorla øjensynligt- skulle der overhovedet have været nogle....

Dermed lykkedes det altså ikke City at få solgt nogle af de spillere, som man ellers må formode er i overskud. Det blev blot til udlån af Wayne Bridge (West Ham), Roque Santa Cruz (Blackburn) samt Adebayor (Real Madrid). Tættest på et salg var ifølge Skysports Micah Richards. Ifølge mediegiganten så forhørte Liverpool sig på den 22 årige forsvarer, som de angiveligt skulle være villige til at betale op imod £ 20 mill for. Heldigvis sagde City blankt nej.

Jeg havde personligt gerne set, at City havde sluppet nogle af de flops som er blevet hentet ind. Det bliver mere og mere tydeligt, at spillere som Lescott og Jo ikke har niveau. Ydermere synes jeg egentlig også, at det er synd, at en så god målmand som Shay Given skal sidde på bænken. Derfor mener jeg, at det havde været humant at have solgt den 34 årige irer, som ifølge flere medier meget gerne vil væk. Ydermere ville der også have været fornuft i at sende Michael Johnson ud på en låneaftale. Det er på sigt en spiller som City sagtens kan bruge selv, men de mange skader som Johnson har været igennem, må alt andet end lige have gjort ham særdeles rusten. Den rust kunne snildt være blevet banket af i en Championshipklub, eller måske hos et af Premier Leagues bundhold.

Ellers vil jeg mest huske denne transferdeadline dag for, at det åbenbart i pøblens øjne er helt i orden, når klubber som Liverpool og Chelsea handler for svimlende summer. Torres røg jo til Chelsea for £ 50 mill (Engelsk rekord) og de penge (og lidt til) brugte Liverpool så til at hente Newcastles Andy Carroll (£ 35 mill!), Ajax' Suarez ((£ 22 mill). Liverpool ville også gerne have haft fingre i Blackpools Charlie Adams, samt altså også vores Micah Richards.

Ellers var det også interessant at se Daniel Sturridge ryge fra Chelsea til Bolton (lån). Jeg kan stadig den dag i dag ikke forstå hvad der fik Sturridge til at forlade City i 2009 for at skrive kontrakt med Chelsea. Det er for mig overhovedet ikke overraskende at se den unge angriber blive sorteret fra hos Londonklubben. Her var han jo bare en lille fisk i et stort hav. Havde Sturridge valgt at blive i City, så er jeg overbevist om, at han havde fået flere chancer for at prøve sig af, idet han jo trods alt var en af vores egne. Nu kan han så her knap to år efter at have forladt Manchester City, som gerne ville have beholdt ham,så returnere til det nordlige England, men for blot at spille for en væsentlig mindre klub. Ingen disrespekt for Bolton!

Andetsteds røg Stephen Ireland på lån til Newcastle.

Så er posen rystet - lad os så komme komme igang med resten af sæsonen!

Info: Vi er ikke døde

2011-01-30T20:36:00.000+01:00
Jeg skal beklage, at vi nu i et par uger ikke har fået skrevet på bloggen her. Vi vender inden længe stærkt tilbage med fornyet energi.

Deadline på transfervindue og STB er mandag den 31.1 2011.

Skriv gerne en kommentar

Michael Johnson er tilbage

2011-01-12T11:07:00.001+01:00
Manchester fødte Michael Johnson (født 1988) er endelig tilbage på banen efter to lange skadespauser, der tilsammen har holdt midtbanespilleren ude i over halvandet år.

Således gjorde midtbanespilleren, der ofte er blevet sammenlignet med Citys største legende, Colin Bell, tirsdag aften comeback da Manchester City reserverne foran 370 tilskuere på Ewen Fields vandt 4-0 over Rochdale i Manchester Senior cup. (Målscorere: Guidetti 2. Nimely og Ibrahim)
Johnson deltog i kampens første 45 minutter, og spillede ifølge bulletinerne en fremragende halvleg, hvor englænderens indsats var Premier League værdig.

En god nyhed for os Cityfans, som naturligvis ønsker at se flere "hjemmedyrkede" spillere i Mancinis startopstilling. For tiden er det vel kun Micah Richards, som holder fanen højt på den front?
Dog er det i Johnsons tilfælde nok mest sandsynligt, at i første omgang blive lejet ud, fremfor at få spilletid på Manchester Citys bedste hold.

Johnson er d.d sat i forbindelse med en lejeaftale til Wolverhampton, men det er dog nok mere sandsynligt, at destinationen bliver Championshiprækken. For her står Leicester med Sven Göran Eriksson i spidsen klar til at tage imod. Sven var meget begejstret for den 22 årige, da han var manager i Manchester City, og har som nævnt på bloggen her, en tæt relation med Mancin, hvilket jo nok hjælper, når sådanne aftaler skal indgåes.

En anden mulighed kunne være Leeds, som også har vist interesse. Johnson er Leeds-supporter, og ville sandsynligvis påskønne at få chancen for at spille i den hvide dragt på Elland Road.

Johnson har spillet 37 kampe for Manchester City, og har endvidere 2 optrædener for Englands U-21 landshold.

I glemte "Faz"

2011-01-11T10:24:00.005+01:00

Gensynsglæde mellem to gamle venner
Før under og efter Manchester Citys 2-2 kamp imod Leicester i F.A cuppens 3. runde har der været en del fokus på de to klubbers relationer.

Specielt har man i snakken om de to Cityklubber fokuseret på den tætte relation mellem de to dygtige managere Roberto Mancini og Sven Göran Eriksson, der som henholdsvis spiller og manager sammen gennemlevede lidt af et fodboldeventyr, da de tilbage i 1990'erne havde et frugtbart samarbejde i først Sampdoria og siden Lazio.

De to's veje skiltes i 2001, da Mancini valgte at afslutte sin spillende karriere i England, da det på en lejeaftale blev til fire kampe for... ja du gættede rigtigt... Leicester, selvfølgelig.

Af andre relationer var der selvfølgelig Darius Vassell som efter en afstikker til Tyrkiet i dag tørner ud for "The Foxes", som Leicester også kalder sig.
Vassell spillede mellem 2005 og 2009 103 kampe for City og scorede 17 mål. Det mest berømte af dem faldt i 2-1 sejren på Old Trafford i 2008, hvor hans 1-0 scoring sikrede englænderen en plads blandt Manchester City legender.

Så masser af relationer mellem Leicester City og Manchester City - men det er faktisk lykkedes den ellers aldrig hvilende presse at overse endnu en relation.
Da jeg sad og så kampen på TV i søndags, undrede jeg mig en del over, hvem Svens assistent var, for den grånende herre ved siden af svenskeren havde jeg stensikkert set før, og det så afgjort i en Manchester City sammenhæng

En tur på Leicester City' officielle hjemmeside gjorde, at jeg nemt og smertefrit kom frem til, at herren da selvfølgelig er Derek Fazackerley.
Derek Fazackerley
tilbragte 7 år i Manchester City
Okay, det er ikke sikkert at alle ved hvem den i dag 59 år gamle Fazackerley er, men faktisk tilbragte han syv år i Manchester City, både som træner, talentspejder og assisterende manager.

Først for Kevin Keegan, som var manden der i første omgang bragte Fazackerley til Maine Road i 2001. De to havde tidligere arbejdet sammen i Newcastle og for det engelske landshold.
Da Keegan trådte tilbage som City manager i 2005, fortsatte Fazackerley som spejder for Stuart Pearce, og da Sven Göran Erikssons kom til i 2007 blev han (sammen med Tord Grip) forfremmet til assistent.

Ved ansættelsen af Mark Hughes 2008 blev "Faz"strittet ud af City, og efter et år som træner i League One klubben Huddersfield, hookede han igen op med Sven, denne gang altså i Leicester.
Sammen ser de to ud til at få holdet fra Walkers Stadium til at svinge igen, de spillede i hvert fald en omgang frisk fodbold i søndagens kamp, en præstation som lover særdeles godt for fremtiden i Leicester. Det er da også efter flere års ørkenvandring i både den tredje- og næstbedste række, noget som Manchester City jo også har gennemlevet, når vi nu snakker relationer.

Der er omkamp mellem Manchester City og Leicester på Eastlands den 18. januar. Ikke mere La Bamba der- tak!

Faz på Vejlby Stadion (Skovbakkens hjemmebane) i sommeren 2003
Skriv gerne en kommentar

Sven Göran Eriksson interview

2011-01-07T14:17:00.007+01:00

Sven afslører lidt om ham
og Thaksins mærkelige forhold
BBC Manchester's Ian Cheeseman interviewede torsdag aften den tidligere Manchester City manager Sven Goran Eriksson om hans lange trænerkarriere.

De kommer naturligvig også ind på svenskerens tid i Manchester City, og her løfter Sven sløret for rigtig mange spændende ting. Jeg vil vove at påstå, at dette er noget af det mest interessante, jeg længe har hørt.

Så det anbefales varmt; Hør hele interviewet på BBC Manchester (lige efter Celebrate Good Times med Kool & and the Gang :)

Advarsel: Linket er kun tilgængeligt i seks dage fra d.d

morten72

Skriv gerne en kommentar

Kamps Klumme: Udfordringen i London

2011-01-05T13:49:00.004+01:00
Er Manchester City virkelig inde i mesterskabskampen? Selv har jeg tit rystet på hovedet over, at flere medier betragter os som mesterskabskandidater. Har vores mange dyre indkøb og den øjeblikkelige 2. plads steget diverse fodboldeksperter og ikke mindst City-fans til hovedet? Aftenens kamp mod Arsenal kan meget vel give det endelige svar.

Roberto Mancinis evne til at få City til at vinde på
udebane, er nok vores bedste kort i aften.
Vinder Manchester City aftenens ekstremt vanskelige udekamp på Emirates Stadium, vil Citizens indhente lidt af førerholdet fra Salfords forspring samt øge afstanden til Arsenal og Chelsea. En City-sejr vil formentligt også være det hidtil stærkeste bevis på, at en lyseblå revolution er på vej i toppen af engelsk fodbold. Spiller vi uafgjort er der status quo, og Man Ure vil via sejren i går over Stoke være endnu større favoritter til et løfte titlen. Et nederlag, og vi dumper ned i tabellen mens snakken vil falde på, at City ikke er klar til at deltage i mesterskabskampen, og at 4. pladsen skal udkæmpes mellem Spurs eller os.

Vores for tiden gode stime har løftet forventningerne til City-holdet betragteligt. Der er dog en verden til forskel mellem mesterskab og Top 4. Sidstnævnte var sæsonens udstukne mål, og vi bør måske lade være at sætte barrieren meget højere? Nuvel, City har muligvis den bredeste trup af de 5 tophold, hvilket er særdeles godt i en liga som den engelske. Men derudover er Manchester City anno 2011 efter min mest objektive vurdering stadig et "work in progress," som mangler for meget kollektiv erfaring og indbyrdes forståelse til at seriøs mesterskabssnak er forsvarligt. En plads i Champions League til næste sæson er mere end godkendt, da det for alvor vil etablere Manchester City i det fine, europæiske fodboldselskab og sikre, at vi fortsat kan tiltrække store spillere.

Det er længe siden Ian Bishop
stod sådan her.
Det vil på den baggrund overraske mig, hvis City vinder aftenens opgør på The Emirates, trods vores hidtil suveræne udebaneform. Arsenal er ikke så skræmmende som de engang var, men det kræver altså noget at tage ned til London og vinde en topkamp som denne. At City så mangler David Silva og Mario Balotelli gør bestemt ikke sagen nemmere.Vi bør være meget tilfredse med et point mod Wengers stærke mandskab. At forvente bedre er efter min mening at forvente for meget. Det tager lang tid at bygge et mesterhold med en mesterskabsmentalitet. Jeg er overbevist om, at Roberto Mancini er på rette vej, hvad det angår, men tålmodighed er en dyd i dette tilfælde.

Som City-fan gennem mere end ti år er jeg faktisk lidt benovet over, at vi i aften spiller topkamp mod Arsenal - en kamp, der har hele Englands opmærksomhed, ja et opgør, der kan sende begge hold ind i mesterskabskampen. Det er unægteligt noget andet end Lincoln eller Northampton, som modstanderne hed i den gamle 2. Division for bare 12-13 år siden. Derfor vil jeg egentlig opfordre andre City-fans som har hængt ved meget længere end mig, til at nyde aftenens kamp. Naturligvis ikke, hvis vi får en snitter, men når spillerne løber på banen, er det uanset hvad, et stort øjeblik for Manchester City F.C.

Inden jeg bliver alt for rørstrømsk, må jeg hellere blot sige god kamp og Come On City!
Aftenens kamp kan i øvrigt ses på 6'eren med optakt fra 20:30.

Kamp.

Skriv gerne en kommentar

Media watch

2011-01-05T13:36:00.000+01:00
Mens vi venter på Arsenal-kampen (og Hr. Dzeko) kan du jo muntre dig med denne artikel fra d.d Metroexspress

City skal knække Arsenal efter 35 år

Tak til Rasmus O for tippet..

Har du et godt tip hvor et dansk medie skriver om City - så send os en mail!

Edin Dzeko

2010-12-31T00:31:00.003+01:00

Edin Dzeko i Wolfburg dragt
Rygterne svirer om Edin Dzeko og Manchester City. Som tidligere nævnt, vil jeg se ham som en absolut forbedring i topklasse til vores angreb som indtil nu har været forholdsvis afhængig af Tevez.
Med den forhåbentlige tilgang af Dzeko vil vi få en decideret striker som scorer på alt- hovedstød, højreskøjten, venstreskøjten, langskud, tæt på mål. Han kan drible, han klager ikke over vejrbetingelser, han vil ikke hellere til Spanien. Vi får i Edin Dzeko, den komplete striker.

Jeg vil prøve at beskrive vores (forhåbentlig) kommende målsluger:

Dzeko blev født i Sarajevo d.17.marts 1986. Han voksede op med krigen i det forhenværende Jugoslavien og oplevede den på nært hold.
På trods af at han er en af Europas mest eftertragtede angribere, så startede han som midtbanespiller hos den lokale klub FK Zeljeznicar. Det store gennembrud kom da han for FK Teplice, Tjekkiet sluttede sæsonen 2006-07 som topscorer med 13 mål i 30 optrædener. Wolfburg fik øjnene op for ham og hentede ham til klubben for ca. 28 millioner kr.
Dzeko faldt hurtigt til i det tyske og i hans anden sæson satte han 26 kasser ind, hviket var kraftigt medførende til at klubben kunne hive det første tyske mesterskab hjem nogensinde.

I sæsonen 2008-09 blev Dzeko kåret som årets spiller i den tyske Bundesliga og selvom han sluttede langt efter vinderen, Lionel Messi, var han nomineret til Ballon d'Or i 2009.

Dzeko har scoret 17 gange i 31 internationale optrædender for Bosnien-Hercegovina.

To Cityspillere på Sky sports Team of the Year

2010-12-30T17:37:00.002+01:00

Adam Johnson (tv) kunne godt være kommet på årets hold
To Manchester City spillere fandt vej til Sky Sports Team of the Year (Årets Premier League hold).

Ikke overraskende er det Joe Hart og Carlos Tevez, som modtager hæderen fra den engelske TV-kanal.

Man kunne måske savne en Adam Johnson på holdet, som i mine lidt lyseblå øjne, nærmest har haft en kometagtig karriere siden han i januar skiftede Middlesbrough ude med Manchester City, og derfor kunne have fortjent en plads.
Men ok, at Bale og Nani har fået de to pladser på fløjen, kan man vel heller ikke tillade sig at harcelere over.

Hele holdet kan ses her

Kamps Klumme: Credit til Bobby Manc

2010-12-27T14:08:00.021+01:00

Mancini og assistent Brian Kidd
Der har floreret mange negative historier om manager Roberto Mancini i den engelske presse. Han "stjal" Mark Hughes' job for et år siden og hans italienske spillestil er et yndet mål for mange såkaldte sportsjournalister, der står klar i kulissen så snart noget mislykkes for Manchester City.

Intet kan dog, efter min mening, være længere fra sandheden. På meget kort tid for en manager, har Roberto Mancini i mine øjne leveret varen som City-boss og mere til. Forestil jer den udfordring at tage over fra en manager med en helt anden spillestil midt i en sæson, hvor forventningerne i forvejen er tårnhøje og pressen konstant på nakken af én.

Det lykkedes aldrig helt for Hughes i City.
Lad os indse det. Holdet som Mancini overtog var en såret flok højt betalte fodboldstjerner, der havde mere end svært ved at afgøre kampe til egen fordel, hvad man slet ikke evnede på udebane, hvor mange vigtige point blev tabt. Flere spillere mødte ganske enkelt ikke op, når slaget skulle slås på mindre prestigefyldte slagmaker såsom DW Stadium, The Circle, St. Andrews og The Reebok Stadium. Holdet kunne endda gå helt ned, hvilket Cup-nederlag til Brighton og Nottm. Forest beviste. Mark Hughes efterlod et City-hold med en masse problemer, både spillemæssigt og mentalt.

Langt de fleste af de negative tendenser i Citys spil, ændrede Mancini med imponerende hast, da han efter 4-3-sejren over Sunderland afløste Mark Hughes i kølvandet på en mager serie af blot to sejre i 11 kampe. En 2-0-pligtsejr over Stoke blev således efterfulgt af en 3-0 sejr på UDEBANE over Wolves. Den første sejr på fremmed grønsvær i seks forsøg. Hvor svært var det lige? Den længe ventede udesejr blev fulgt op af en 4-1-rundbarbering af Blackburn, mens det første nederlag kom ude til Everton weekenden efter. "I am not a magician," udtalte Mancini efter kampen, og der var vel heller ikke nogen, der havde ventet guld og grønne skove ude mod bogey-holdet fra Liverpool.

4-2-triumfen ude mod Chelsea
var Mancinis hidtidige højdepunkt
Det var der utvivlsomt mod Hull, hvor Mancini oplevede sin hidtil største skuffelse som City-manager med et 2-1-nederlag. Til forskel fra Hughes æraen var holdets reaktion på det pinlige nederlag en helt anden. Ingen serie af dårlige resultater fulgte, men derimod seks kampe i streg uden nederlag, krydret med en fantastisk 4-2-sejr ude over Chelsea. Kun vores onde ånd Everton kunne igen sætte en stopper for den stærke stime, men herefter guidede Mancini igen holdet på ret kurs med tre flotte sejre i rap på cifrene 3-0, 6-1 og 5-1.

De sene 1-0-nederlag til Manchester United og Tottenham på hjemmebane var en mavepuster, der punkterede Citys drømme om Champions League. I min optik var det dog reelt set ikke disse kampe, der kostede os 4. pladsen, men derimod den lange serie af uafgjorte resultater i starten af sæsonen, hvor City minimum tabte 10 point. Det lykkedes aldrig rigtig for Mark Hughes at stable en serie af gode resultater på benene som City-manager, og kan man ikke vinde på udebane, ender man ikke i Top 4.

Flere kritiske røster har hævdet at situationen er omvendt under Mancini, nemlig at Manchester City nu har et hjemmebane-kompleks i stedet for et udebanekompleks på grund af magre resultater på CoMS, hvor de lyseblå blot har scoret 9 gange. Denne kritik mener jeg er overdrevet og unuanceret. City er 4-3-2 på hjemmebane og er dermed 6. (delt) bedste hjemmehold i PL. Næppe nok til at ringe med krise-klokkerne. Ser man på de seneste resultater inkluderer de et nederlag til Arsenal, som blev grundlagt af en udvisning i forsvaret i det 5. minut samt et nervøst lokalopgør mod et stærkt forsvarende United-hold. Kun 1-1 mod Blackburn og 0-0 mod Birmingham kan siges at være decideret skuffende resultater, mens man ikke må glemme flotte sejre mod henholdsvis Chelsea og Liverpool. Desuden vandt City 2 ud af 3 hjemmekampe i Europa League puljen.

Mancini har forvandlet City til et
frygtindgydende udehold
Vores udebaneform, derimod, er intet mindre end fantastisk med hele 20 point i 10 kampe. I den forbindelse er der en vigtig pointe at bringe til torvs. Mange sejre på udebane har altid sikret placeringer i toppen eller deromkring. Det er et faktum. Kan vi vedligeholde denne form på udebane, er jeg ikke meget i tvivl om at vi sikrer en placering i Top 4 som minimum. Mancini har forvandlet et elendigt udehold til Premier Leagues stærkeste på fremmed græs, og det er et kæmpe boost for holdet. At hjemmebanestatistikken er langt mindre imponerende tager jeg med ophøjet ro. Jeg ville langt hellere stå over for den udfordring at skulle begynde at vinde flere kampe på hjemmebane end omvendt. Hjemme er der trods alt flere faktorer og mekanismer, der tæller til ens fordel, end der er på udebane, og jeg er ganske sikker på, at de lyseblå nok skal få forbedret præstationerne i Manchester.

Som det måske kan antydes, er jeg mere end tilfreds med den præstation, som Mancini og holdet har leveret indtil videre i denne sæson trods et par let-downs under vejs. Vi ligger på en lidt billig 2. plads men med behørig afstand til Spurs, som jeg stadig ser som vores største rival i kampen om den målsatte 4. plads.
Vi ser stærkere ud i kampene, og truppen er bredere end hos så mange andre tophold i PL. Flere spillere har derudover ramt topniveau, jeg nævner i flæng; Kompany, De Jong, Hart, Tevez, Silva, Toure, selv en Pablo Zabaleta virker genfødt under Mancini.

Min eneste anke mod Mancini er, at han skal turde noget mere offensivt, især hjemme på CoMS. City er ikke i en "hjemmebane-krise," men der må godt være to angribere i startopstillingen, og satses mere fremad banen fra midten. Vores bagkæde er stærk nok til at håndtere modstandernes kontra-angreb, og med Nigel De Jong på holdet, har vi manden, der kan støve modstandernes modangreb op. Derudover er Kompany og Toure er den stærkeste City-forsvarsduo, jeg har set længe. En af de to bør stadig være anfører i stedet for Tevez. Det kunne man måske også kritisere Mancini for, men indtil videre er et jo gået meget godt med argenineren som anfører på banen.

Der er igen ro på Tevez-sagaen.
Apropos Carlos Tevez, så bør Mancini roses for hans håndtering af den megen ballade, der i den seneste tid har hersker omkring Tevez og hans ønske om at forlade City. Under hele forløbet har Mancini forholdt sig rolig og ikke ladet sig rive med af mediernes konstante spekulationer i sagen. Trods Tevez udmeldinger om det modsatte har Mancini blot konstateret, at Carlos Tevez ikke ville blive solgt, samt at han forventede, at topscoreren opfyldte sin kontrakt. Resultatet blev sådan. Trådene blev redet ud. Det lykkedes ikke Tevez at lave en Rooney, hvis det nogensinde var intentionen. Kontrakten forblev uændret. Indtil videre er der låg på sagen og Tevez er tilbage i topform på banen. Super arbejde af Mancini og City-ledelsen (her tænker jeg særligt på den altid symaptiske Khaldoon al Mubarak, der angiveligt skulle have været en hovedårsag til, at Tevez valgte at trække sin transfer request tilbage).

Lad os derfor glæde os over udviklingen under Roberto Mancinis første år i spidsen for vores allesammens Manchester City og se frem mod hjemmekampen mod Aston Villa i morgen.

Glædelig bag-jul og Godt Nytår herfra!

CTID,
Kamp.

Skriv gerne en kommentar

Januars transfervindue

2010-12-26T22:35:00.001+01:00
Vi har modtaget følgende fra Claus Christensen i Haderslev, som analyserer lidt på den tid der er gået og den spændende tid vi går i møde. Et stort tak til Claus for engagement! God læselyst.
----

Mancini skal tænke sig godt om inden han handler i januar
Vi nærmer os januar, og dermed et nyt transfervindue, hvor City højst sandsynligt skal ud og justere truppen en smule.

De seneste to transferperioder har vores klub spenderet voldsomme summer på spillere som mere eller mindre har været med til at skabe det hold med den position vi har i øjeblikket. Status er (d.26/12-2010) at vi ligger nummer to i verdens bedste liga. Spillet har dog ikke været sprudlende på nær kampen mod Fulham på Craven Cottage, og til dels hjemmekampen mod Liverpool, men mange eksperter og undertegnede inklusiv mener - at der er - og burde være et par enkelte forstærkninger på vej.

Vi har efterhånden fået et klassehold stablet på benene, men efter Mancini overtog styringen er en del af Hughes’ indkøb røget ud i kulden, og de skal selvfølgelig sorteres fra hurtigst muligt.

Spillere som Adebayor, Santa Cruz , Shay Given og Wayne Bridge har gjort deres for at få os med op på det niveau vi er på nu. Men klubben er kommet videre. Billedet, manageren, spillerne og ikke mindst mediernes forventninger er blevet større. City er blevet en storklub, uanset om Alex Ferguson og verdenspressen vil det.

Stadig noget at arbejde med
Dog er der stadig en del ting at arbejde med. Skal City tage det sidste skridt op mod stjernehimlen, så kræver det, at vi har is nok i maven til at vinde kampe som mandagens kamp mod Everton, sidste års ”finale” mod Tottenham, den anden kamp i Carling Cup semifinalen- store skuffelser i en ellers ekstrem spændende tid.

I bund og grund er det blevet sjovere at holde med City, men vi kommer ikke udenom at ”typical City” stadig lever i bedste velgående.
Hvad mangler holdet for at tage det sidste skridt? Hvilke spillere vil gøre en forskel på, i et forvejen, stjernespækket mandskab. Jeg vil prøve at skabe et overblik over hvilke spillere der kunne være interessante i det nært forestående vindue samt hvilke spillere, der er nævnt i pressen og hvem der med stor sandsynlighed har spillet deres sidste kamp for City.

Meget naturligt vil jeg starte på målmandsposten: Joe Hart er førstevalg. Det kan der på ingen måde herske tvivl om. Fremtidens målmand både for klubben og det engelske landshold. Samtidig sidder Shay Given, som er en yderst erfaren herre, på bænken. Given er 34 år og har forståelig nok ytret sin utilfredshed med tilværelsen som bænkevarmer i City. Mit bud er at han forlader os i januar og senest i sommerens transfervindue. Umiddelbart er det svært at nævne en klub som er favorit til at overtage Shay, men Arsenal, Fulham, The Scum og senest Juventus er nævnt i den engelske presse.

I forsvaret ville jeg indtil mandagens Everton-kamp have sagt at alt var i fineste orden- eller i hvert fald i sådan en stand der kunne justeres med det materiale klubben råder over. Højre- og venstre backen er godt dækket ind og begge pladser råder over spillere der hver især kan spille midterforsvarer i krisesituationer som f.eks. Boateng og Richards.
Kampen mod Everton gjorde mig dog en smule bekymret. Midterforsvaret så skræmmende dårligt ud. Selv Kompany så ud til at være skræmt af Cahill’s tidlige scoring. Kompany der ellers både i sidste sæson og indeværende har stået som den suverænt bedste spiller på holdet og som, for mig, ville være den naturlige anfører (men dette er en anden diskussion)

. Kolo Toure så også meget skidt ud og ikke mindst fik han jo rødt kort og karantæne efter to dumme frispark. Kampen fik mig til at tænke på, om vi virkelig er så stærke i forsvaret? Jeg er nervøs for, at Kolo mister koncentrationen, og spiller som han gjorde i flere kampe sidste sæson.

Vi har som sagt alternativer som f.eks. Lescott men hverken ham eller Kolo gider vel ikke at nøjes med at blive brugt en gang imellem? Senest i går så jeg, at den brasilianske midterforsvar David Luiz fra Benfica var sat i forbindelse med City.
Jeg har det ikke så godt med brasilianere i England, og er egentlig lidt i vildrede om hvorvidt vores forsvar trænger til forstærkning. Forhåbentlig vil svaret være nej efter julens stramme program.

På midtbanen synes jeg efterhånden holdet er ved at være godt dækket ind. I starten af denne sæson tvivlede jeg på den offensive del, men eftersom David Silva er faldet til ,og nu fungerer som holdets kreative input, og det parret med Tevez’ tilbageløb, er jeg ret fortrøstningsfuld.

Den defensive midtbane er uden sammenligning den bedste i Premier League, anført af en hårdt tacklende De Jong, som er helt uvurderlig for denne kæde.

Angrebet derimod mangler skarphed. Antallet af scorede mål vidner herom.
Mancini’s defensive spillestil har selvfølgelig også en del at gøre med det, men hvis man ser på City’s kampe, så er det jo ikke scoringsmuligheder vi har manglet. Tværtimod. Vi har bare ikke en target man, der kan sætte boldene i kassen. Tevez mangler en partner som er inde i boksen, mens han løber rundt og kæmper for bolden. Mange spillere har været nævnt: Andy Carroll fra Newcastle, Forlan fra Atletico Madrid, Wayne Rooney fra Scum og ikke mindst Edin Dzeko fra Wolfsburg.

Jeg kan på ingen måde styre min begejstring for vores bosniske bomber i Tyskland: Dzeko. Jeg har sagt det mange gange før og vil med glæde sige det igen- denne mand er svaret på mange af City’s ubesvarede spørgsmål. Jeg er sikker på, at han vil gøre forskellen. Han bliver muligvis en dyr herre, men så har vi jo heldigvis angribere som Ade, Santa Cruz og Jo vi kan smide ind i aftalen. Mht. Balotelli, så tror jeg, at han spiller denne sæson færdig, og derefter bliver udlejet og efterfølgende solgt. Han har desværre for stort et ego til en engelsk klub.

Ade bliver brugt som lokkemad for at holde Juventus væk fra Dzeko, Santa Cruz ryger nok til Blackburn eller Fulham. Jo smutter nok også enten i januar eller til sommer.

Det er meget svært at overskue hvad det er som kommer til at ske i det kommende tvindue, men Mancini’s spillervalg kan indikere omrokeringer på angrebspladserne. Det er i hvert fald mit bedste bud.

Jeg vil gerne ønske alle City-fans en god bagjul, boxing-day og ikke mindst et godt nytår. Det har været et spændende år i lyseblåt - og jeg ser frem til et nyt.

Claus Christensen

Glædelig jul fra red.

2010-12-24T12:06:00.001+01:00
Vores otte- ti læsere ønskes en rigtig glædelig jul med masser af pints og points.
Vi glæder os til at skrive mere om vores alle sammens Manchester City efter den festlige højtid. Inspiration/indlæg og andet blåt og godt modtages gerne på mail cityfan(snabela)live.dk - GOD JUL

Carlos Tevez bliver i City

2010-12-20T18:50:00.002+01:00

Her til aften - få timer før Everton kampen - skriver Manchester Citys officielle site, at man har haft "rense luft" samtaler med Carlos Tevez.

Disse er gået så godt, at argentineren nu har trukket sin transferanmodning tilbage, og nu er villig til at fortsætte i klubben på uændrede vilkår.

Så nu er man da lidt roligere, men man kan alligevel ikke lade være at tænke på hvornår vi igen skal have bøvl med Tevez?

Carlos Tevez: Club statement

Skriv gerne en kommentar

City kan holde jul på 1. pladsen

2010-12-20T12:18:00.002+01:00

Fight Night på CoMS
En mulig førsteplads til City?! Det fortjener da i allerhøjeste grad en kommentar, at Manchester City kan holde jul på toppen af engelsk fodbold, såfremt at de vinder over Everton hjemme på Eastlands mandag aften. Det ville jo være fantastisk og faktisk første gang i 81 år, at City kan fejre den herlige højtid som de bedste.,

At det er Everton som er forhindringen der skal forceres for at opnå denne ære, er dog alt andet en betryggende. Everton er nemlig lidt af en ond for City, idet "Toffees" har sejret tre gange i træk på Eastlands, og det endda med den ganske solide score på 5-0.

Sidste Everton besøg hos City var tilbage i slutningen af marts, hvor de mørkeblå fra Liverpool vandt med 2-0. De brød dermed en flot hjemmebanestatstik for City, der inden dette opgør var ubesejret på hjemmebane i over et år. En temmelig frustrerende aften, som endda også endte med, at Mancini farede i flæsket på Everton manager Moyes(billedet). Mancini var utilfreds med, at Moyes greb en bold, der gik ud til indkast, og derefter ikke skilte sig hurtigt nok af med den, så indkastet kunne afvikles.

Så til trods for at Everton blot er nummer 15 i ligaen, så skal vi sgutte tage noget for givet, men ok det har vi Cityfans heller aldrig gjort. Jeg tror naturligvis på, at det kan lade sig gøre. Det ser for øvrigt ud til, at Tevez skal spille i aften, dog frataget anførerbindet, som sandsynligvis leveres tilbage til Kolo Tourè.
Om det er taktisk klogt at bruge Tevez har jeg ingen mening om, men personligt mener jeg, at man burde sende argentineren ud på et sidespor indtil der er en afklaring på denne saga.

God kamp

Kampen bliver for øvrigt spillet - det har BBC netop bekræftet

Kamp's Klumme: Så er det nu

2010-12-20T12:12:00.011+01:00
Med en sejr i aften hjemme over Everton kan Manchester City overtage 1. pladsen i Premier League, og som minimum fejre julen som tophold. Sikke en julegave det ville være til alle City-fans.

Der skal leveres, hvis denne herre skal have spilletid i aften
efter sine klagesange i pressen.
Vejen til førstepladsen i ligaen synes dog længere end blot 90 minutter mod Everton i aften på CoMS. Everton er lidt af et "bogey-team" for City, der har tabt de seneste tre hjemmekampe til The Toffees, tilmed uden at score. Derudover ville det jo ligne City dårligt at vinde en kamp, der kan sende dem på førstepladsen i ligaen. Undskyld mig, men jeg vil utvivlsomt spille kortet "typisk City", hvis ikke det lykkes at vinde i aften.

Og så er der jo lige Carlos Tevez-sagaen. Kan City-spillerne virkelig bare glemme, at deres anfører (formentligt nu forhenværende) ikke gider at være i klubben og gå ud og levere et resultat som om ingenting er hændt? Hvad med Tevez selv? Vil han være motiveret nok trods sine mange beklagelser over tilværelsen i Manchester? Da den lille Carlos ikke virker til at være en person, der generelt tænker ret meget over tingene, skulle det ikke undre mig, at han går ud og leverer i aften, hvis han altså starter inde. Selv mener jeg ikke, at han bør være i startopstillingen efter sine eskapader i medierne. Endsige være anfører. Giv Kompany bindet og lad Tevez starte på bænken. Jeg føler, at det ville være et vigtigt signal at sende fra Mancini. Nemlig at man ikke bare kan gå ud og revse klubben og forvente at spille i næste kamp. Uanset status og betydning på holdet. Mit bud er dog, at Tevez starte inde ved siden af Balotelli.

Vanessa Tevez. Er det hende eller agent Kia
Joorabchian, der kører Carlos rundt i manegen?
Jeg har indtil nu vægret mig ved at kommentere på Tevez-sagen, da den ærligt talt er svær at blive klog på. Det er formentligt helt rigtigt, at Tevez ikke længere gider være i Manchester. Hans argumenter herfor er dog mærkelige. Han påstår at have voldsom hjemve, men bruger så sine fridage på at feriere på Tenerife i stedet for at drage hjem.

Derudover kan jeg simpelthen ikke forstå, at man som professionel fodboldspiller midt i en sæson går ud og bebuder, at man for enhver pris vil væk fra en klub og samtidig sviner dens ledelse til, men lover at spille videre indtil sæsonen er slut som om intet er sket. Vel at mærke uden at kunne henvise til nogen konkret episode, der har været genstand for ens' frustrationer. Det er da at sætte sig selv i centrum på værste vis. Enhver ung knægt i Argentina, ville give sin højre arm for at have det, Tevez har. Hvis Tevez virkelig har så meget hjemve, kunne han jo prøve at overtale sin kone til at flytte til England eller Spanien for den sags skyld med børnene. Det er vel kun rimeligt, når Kong Carlos må forventes at bidrage kraftigt til parrets pensionsopsparing. Eller er manden alvorligt under tøflen derhjemme? Tevez' opførsel vidner i hvert fald om en lille, forkælet dreng, der handler på sine voksnes tvivlsomme råd.

Der kan spekuleres fra nu af og længe frem om Tevez' fremtid. Vi vinder intet ved det. Personligt ser jeg helst Tevez forlade klubben til sommer. Han har i mine øjne svigtet holdet og fansene med sine udmeldinger og ringe attitude som forbillede for tusindvis af unge fodboldspillere. Vil City være tophold i årene fremover, er der ikke råd til at gamble med en type som Tevez (en dag vil jeg sikkert skrive det samme hvad angår Mario Balotelli). Det er ganske enkelt ikke sundt for hverken spillere eller ledelse med en så kontroversiel figur, der kun tænker på sig selv og kræver konstant særbehandling. Han er ikke uundværlig. Det vil en City-sejr uden Tevez i aften være et værdifuldt eksempel på.

Kamp.

Skriv gerne en kommentar

Rejsebeskrivelse

2010-12-17T19:42:00.001+01:00
Vi har fra Claus og Nicolai modtaget følgende rejsebeskrivelse. De to Haderslev-drenge var i efteråret i Manchester for at se City møde Arsenal. Og selv om de to altså ikke fik en sejr med hjem, så havde de alligevel en forrygende tur, som de altså i følgende deler med os andre.
Artiklen stammer fra det sidste nye STB,

Haderslev-Manchester
Vores to hovedpersoner, Claus (tv )og Nicolai
på Morher Macs
Endelig oprandt dagen. Efter ca. et halvt års venten kom endelig dagen. Dagen hvor vi, Nicolai og Claus fra lille Haderslev i lille Danmark skulle til Manchester og overvære kampen mellem mægtige City og Arsenal.
Det sidste halve år inden afrejse blev brugt til at planlægge turen og gejle hinanden op med sms’er, mails, billeder på facebook osv. Vi kan roligt sige at da det endelig blev fredag d.22/10, der var vi klar.

Hurtigt afsted til Hamburg lufthavn, ventetid i lufthavnen, kort flyvetur, tog til Manchester. Endelig stod vi der- i hjertet af Manchester. Helt nyt for os begge, sommerfugle i maven over kampen og om hvad de kommende dage skulle bringe os af fodboldeventyr.
Hurtig indlogering på Gardens Hotel på Picadilly, som vi i denne forbindelse vil have lov til at anbefale kommende rejsende. Rent og nydeligt hotel med god solid engelsk morgenmad (er dog ikke inkluderet i prisen). Hotellet ligger meget centralt, ja faktisk så tog det fra bagindgangen kun ca. 10 sekunder at komme hen til Mother Macs.
Dog tog det lidt længere tid om at gå hjem derfra…

Mother Macs blev stedet hvor vi kom til at opholde os det meste af tiden, og hvor var folket der dog venlige og glade. Efter at have set det an og været blevet set an føltes det som om man havde været vant til at komme der lang tid. Rigtig dejligt sted og søde mennesker. Her mødte vi også andre skandinaver, som havde taget turen over kanalen for at se vores helte i lyseblåt, bla. Kai, Asgeir og John fra Norge- tak til dem for et par hyggelige timer på pubben og CoMS.

De to udenfor hyggelige Spotland Stadium,
home of AFC Rochdale
Lørdag var tiltænkt som en opvarmning til søndagens brag mod the Gunners og på anbefaling af Morten Olesen havde vi valgt en lavere rangerende kamp: Rochdale – Dagenham & Redbridge. For den almindelige fodboldfan, måske ikke den vilde kamp. Men for os, et (i særdeleshed) engelsk fodbold elskende folkefærd, så var det faktisk en kamp som vi så ret meget frem til. Og vi fik hvad vi kom efter: lille hyggeligt stadion, 5 mål, syngende tacklinger, masser af intensitet fra tilskuerne selvom der kun var ca. 3000 på Spotland Stadium (plads til ca. 10 000). De jubler jo over en vunden tackling, hjørnespark osv. De går op i det med liv og sjæl. Fantastisk.

Kampen endte 3-2 til hjemmeholdet og trods den bidende kulde så var vi efterhånden ved at være klar til turens højdepunkt om søndagen. Spotland Stadium er absolut at anbefale hvis man er til ærkebritisk bold.

Dog vil vi lige sige at det måske vil være en god ide at tage bussen eller en taxa fra togstationen til stadion. For det første er der et pænt stykke at gå og for det andet følte vi os ret så meget på udebane da vi vandrede gennem udkanten af Rochdale. Ikke at vi blev udsat for noget eller antastet af nogen art, men scener fra diverse engelske hooligans-film snurrede bare en lille smule i baghovedet.

Resten af lørdagen blev tilbragt i de trygge og, efterhånden, hjemlige omgivelser på – gæt en gang- rigtig, Mother Macs.

Efter en god nats søvn og den solide engelske morgenmad, så var vi klar til KAMPEN.
Billetterne til Mekka er sikret

Billetterne blev afhentet hos Alan Potter på Mother Macs og efter de første par pints var stemningen i top. Afsted med bus til Eastlands et par timer før kick-off og sikke et syn der ventede os: verdens smukkeste stadion i højt efterårs solskin. Rammen kunne simpelthen ikke blive bedre og med en frisk sejr fra torsdagens Europa League kamp i baghånden skulle holdet også være i topform.

Inden kampen blev Malcolm Allison mindet uden for stadion med bla. Mike Summerbee og Garry Cook som talere. En smuk ceremoni. I takt med at tribunerne blev mere og mere fyldte steg intensiteten blandt publikum også- der var virkelig lagt i ovnen til en kanon kamp.

Kick off og kampen er i gang. Allerede efter 5 minutter ser Boyata rødt efter en nødbremse og så er det pludselig op af bakken. Arsenal kom dog også på 1-0 ved Nasri men da Joe Hart kort før pausen tager et straffespark fra Fabregas stiger stemningen på tribunen igen- ja den nærmest eksploderer. City er stadig med i kampen og der er masser af håb at spore.

Desværre taber vi kampen 3-0. Et resultat der dog ikke helt afspejler kampen. Men en kamp der viste at City, trods nederlaget, har potentialet til at være med i toppen af verdens bedste liga. Humøret var selvsagt ikke helt i top da vi forlod CoMS, men det hjalp dog lidt at vi løb ind i Vincent Kompany og Joe Hart uden for stadion.

Et sidste besøg på Mother Macs mandag formiddag inden hjemrejsen. På gensyn Manchester, på gensyn Mother Macs og på gensyn CoMS. Vi ses snart. Vi er allerede gået i gang med at planlægge næste tur til vores mekka.

Til sidst vil vi lige sende en taksigelse til hele denne fanklub. Hvor har det været nemt at arrangere en sådan tur. Alt kører på skinner og tak til Morten Olesen for gode råd hen af vejen. Vi er stolte over at være en del af Manchester City supporters Club- Scandinavian Branch. (Vi er også stolte over at have engagerede medlemmer som bruger tid på at fortælle os andre om deres oplevelser og erfaringer. red)

Nyt STB

2010-12-15T09:18:00.000+01:00

Så udkom STB 93, den Skandinaviske Supporterklubs medlemsblad. Forsiden er denne gang dedikeret City legenden, Malcolm Allison, der jo døde i oktober, 86 år gammel.

Bladet er som sædvanlig af stor læsemæssigvkvalitet - omend man dog i nogle tilfælde må sige, at aktualiteten i nogle af artiklerne er gået lidt af :).

Det danske islæt i nummer 93 står Haderslev-drengene, Claus Christensen og Nicolai Ravnskjær Jensen for.
De to har skrevet en meget fin artikel om deres tur over til Arsenal kampen. Man fornemmer helt tydeligt, at trods 0-3 nederlaget, så havde de to en rigtig fin tur. Måske Nicolai og Claus vil sende deres artikel til os her på Cityfan.dk, så flere kan få glæde af den? (Ja, det var en opfordring :)

Ellers er STB 93 fyldt med de faste indslag fra Svea, Rolf Brown, Rustad, Didsbury Tor, og hvad de nu ellers hedder.

Er du medlem af supporterklubben, men har alligevel ikke modtaget bladet? Så send en mail!

Manchester City får sympatien

2010-12-13T15:12:00.001+01:00

Carlos Tevez
Havde Carlos Tevez regnet med, at hans transferanmodning og efterfølgende pegen fingre af Citys øverste ledelse, angiveligt Brian Marwood og Gary Cook, ville have affødt en supporter-storm imod den siddende bestyrelse, ja så havde argentineren regnet forkert.

De fleste Cityfans er da naturligvis skuffede og kede af det over Tevez' anmodning, men langt de fleste er alligevel af den holdning, at han må rejse, hvis han er utilfreds. Shots skriver for eksempel på vores forum:
Fans verden over (som ikke holder med Manure) vil med stor sandsynlighed tænke sit, hvis de sættes i forbindelse med Tevez. Jeg tror han vil få meget meget svært ved at få sympati nogen steder - og klubber rundt omkring må da have betænkeligheder ved at ansætte ham.
Og Buggi samstemmer:
Ingen er uundværlig. Lad ham smutte til januar eller sommer. Få Balotelli op i gear og ændret på hans attitude. Derefter sælg Adebayor, RSC og Jo, og brug pengene på at hente en anden spiller ind til klubben
Sådan fortsætter det. Endnu er jeg ikke stødt på nogle som mener, at klubben skal strække sig så langt de kan, for at beholde Tevez. Man må også sige, at angriberen med dette stunt har sat sig selv over klubben, og det kan ingen lide. Nok har han haft stor succes, men det berettiger på ingen måde til at presse citronen, som han gør.

Den generelle stemning i fodboldverdenen er også pro City. Mange fodboldskribenter og debattører skriver at spillerne i dag har alt for meget magt, og de skriver også samstemmende, at Manchester City ikke skal finde sig i det. Ingen skriver det dog så rammende som Independents fodboldblogger, Sam Wallace:
Losing Tevez is not a disaster for City. But bending over backwards to try to keep a player who has acted as if he was too good for the place on far too many occasions – now, that is a disaster
Det er så præcist. Det er nemlig ingen katastrofe at miste Tevez- og da slet ikke, når han mere eller mindre hele tiden skal bringe sig i vælten med uheldige overskrifter, som for eksempel disse, der alle stammer fra dette efterår, og som alle til syvende og sidst, blot har skadet Manchester City:

"Jeg har det svært med motivationen" (1. august)
"Jeg er gammel og træt" (9. september)
"Jeg hader livet som fodboldspiller" (10 oktober)
"Fodbold handler kun om penge" (27. november)
Herudover har vi haft hans eskapader med Mancini, som Tevez dog hævder, at han intet problem har med.

Det her er en rigtig møgsag, som vi bare skal have afsluttet hurtigst muligt. Det gøres i mine øjne bedst ved hurtigst muligt at få afskibet Tevez.
Om det bliver til Argentina, reserveholdet eller et helt tredje sted er jeg sådan set ligeglad med. Han skal bare ikke have noget at gøre med førsteholdet længere. Han laver mange mål, han arbejder godt, men han er øjensynligt også en kilde til evig uro, og det har vi bare ikke brug for i bestræbelserne på at komme til tops. Andre træder stensikkert i karakter, når han er væk - det så vi jo eksempler på i lørdag, hvor West Ham blev sat på plads uden en karantæneramt Tevez.

Chok: Tevez vil hjem

2010-12-12T17:43:00.009+01:00

Har vi set det sidste til Tevez?
City er og bliver City. Bedst som tingene endelig sportsligt ser ud til at køre Citys vej, så ramler tingene andetsteds i klubben.

Klubbens ubestridt største profil, topscorer, anfører og ikke mindst bannerfører for Citys projekt, Carlos Tevez, har bedt om en transfer, officielt fordi han savner sin familie i Argentina, og derfor vil vende hjem.

City har dog umiddelbart afslået anmodningen, men det bliver sandsynligvis mere end vanskeligt at opretholde samarbejdet, som jo har været særdeles frugtbart. Det vidner 39 mål i 60 kampe om.

Der stikker dog også garanteret andet end familiære grunde under dette pludselige ønske.
Lige for ligger det lidt anstrengte forhold, som Tevez angiveligt har til manager Mancini.En anden årsag kan være, at Tevez' rådgivere forsøger at presse flere penge ud af Manchester City.

Tevez' ønske kommer nøgternt set noget ud af det blå. For bare fem dage siden sagde Tevez, at han virkelig er glad for at være i Manchester City, og at han til trods for savnet af familien i Argentina, agter at blive i Manchester City i årene fremover.

"Man er nødt til at ofre sig når man binder sig, som jeg har gjort til City, og jeg kommer igennem det. Når jeg har udført mit job her, har jeg masser af tid til mine børn."

lød det blandt andet fra Carlos Tevez.

Det her er godt nok kryptisk. Min personlige vurdering er (læs: håb), at det er Carlos Tevez' agent, Kia Joorabchia, som prøver at spinne en bedre kontrakt til det, der vel nok er hans mest værdifulde klient.

Denne agent har før gjort sig dårligt bemærket med underlige krav. Læser man en udtalelse fra Manchester Citys officielle side, erfarer man også, at det primært er Joorabchia, som Manchester City undrer sig over. (Læs udtalelsen nederst i dette indlæg)

Jeg er sådan set afklaret med, at Carlos Tevez kan smutte. Ingen er uundværlig. Jeg er klippefast i min tro på, andre spillere vil træde i karakter i hans fravær.
Og desuden: Måske Tevez's øjensynligt store ego også påvirker resten af truppen i negativ retning?Paradoksalt nok er det altså muligt, at Manchester City i fraværet af deres bedste spiller, faktisk vil udvikle sig i positiv retning.

Jeg vælger at se på det på samme måde, som Andy Oliver på Facebook:

"OK so we might lose Tevez and that will be shit, but we are still joint top, got a few bob in the bank, own half the england team, got the best Balti pies, and best of all we have the 2 pint glass. Nothing changes, City will be City and thats why we have all hung around through all the shit times. CTWD"

Man fornemmer tydeligt en stor skuffelse i nedenstående redegørelse fra klubben, som blev publiceret på den officielle hjemmeside søndag morgen. Det slår mig, at klubben som os andre, også virker noget overraskede, og at de så direkte giver Carlos'a agent skylden for denne situation.

Officiel statement -oversat fra Manchester Citys officielle Site
Det er med stor skuffelse, at vi kan bekræfte, at Carlos Tevez har indgivet en skriftlig anmodning om en transfer. Klubben kan dog bekræfte, at anmodningen er blevet afvist.

Manchester City er skuffede over denne situation, og navnligt med Carlos agents handlinger.

Roberto Mancini, og alle i klubben har vist, og vil fortsætte med at vise hensyn til Carlos' personlige forhold. Herunder er det fakta, at hans familie er baseret i Argentina. Efter den karantæne, som han pådrog sig i kampen mod Bolton, anmodede Carlos om at få lov at tage hjem, en anmodning som blev imødekommet af Mancini.

Den skriftlige transferanmodning er i skarp kontrast til Carlos' nyligt offentligt erklærede holdning til at spille fodbold for Manchester City. Klubben har dog alligevel på det seneste fået adskillige henvendelser fra Carlos' agent om at genforhandle og forbedre sin kontrakt, samt for nylig også en anmodning om at forlænge denne med et år.

Men i tråd med klubbens politik, om ikke at forhandle spillerkontrakter midt i en sæson, er dette ikke sket,. Carlos' nuværende fem-årige kontrakt har tre et halvt år tilbage, og han er den højest betalte spiller i Manchester City F.C

Dette er både en uheldig og uønsket distraktion, men Manchester City vil fortsat fokusere på, hvad der der pt viser sig at være en meget lovende sæson.
Døren til at spille for Manchester er fortsat åben for Carlos Tevez.
.

Kamp's Klumme: Styr jer lidt!

2010-12-06T10:50:00.004+01:00
Roberto Mancini har efterhånden fået styr på spillet, og det kunne ses mod både Salzburg og Bolton, hvor sejrene burde have været større. Nu mangler Mancini bare at få styr på sine City-spillere, der tiltrækker lidt vel mange negative overskrifter i den engelske presse. Når nu vi er ved pressen, bør den måske også lige styre sig lidt.

Om igen. Tevez bør som anfører
vide bedre.
Det har været ganske fornøjeligt at se Man City de seneste par kampe, hvor angrebsspillet har flydt væsentligt bedre end tidligere på sæsonen. Der er begyndt at være struktur og idé over City-spillet. Nu mangler vores angribere bare at omsætte de mange i chancer til flere mål. Kan de det, begynder det for alvor at se godt ud for de lyseblå.

Hvor spillet er begyndt at flyde på banen, kører det ikke just for City-spillerne uden for grønsværen. Vores nye italienske stjernefrø, Mario Balotelli, har ikke overraskende tiltrukket mange overskrifter i pressen for sin noget særprægede stil. Hvor meget man skal tro på er et åbent spørgsmål, men faktum er, at der ganske enkelt sker for meget omkring Balotelli, der ligesom sin angrebsmakker Carlos Tevez er alt for åbenmundet og hudløst ærlig, når den sensationshungrende presse banker på. Balotelli og Tevez bør vide, at pressen vil gøre alt for at Citys ambitiøse projekt fejler, og skal derfor bare lukke af, når de bliver spurgt om hvilke storklubber, de gerne vil spille for i fremtiden, eller hvor trætte de er af at spille fodbold.

Jeg er sådan set ligeglad om Balotelli er oppe og toppes med Jerome Boateng under træning. "Dis is a-normal" som Mancini ganske rigtigt siger. Men sådanne optrin forstærkes kun ved, at spillere som Tevez, Balotelli og senest Emmanuel Adebayor (som sender dig selv til Juventus udenom klubben) giver pressen alt for mange uopfordrede godbidder ved at udtale sig om klubskifter og afsavn. Særligt Tevez bør som anfører vide bedre end at brokke sig over at blive udskiftet i sidste minut mod Bolton med den mere defensivt arbejdende Milner på et tidspunkt, hvor en smal føring skal forsvares. Rent guf for den konfliktsøgende engelske presse og barnligt af argentineren, som jeg stadig ikke ser som anfører-materiale.

Når det så er sagt, er det også på sin plads at revse den engelske presse for deres "dækning" af Manchester City. Store planer og mange penge vil altid være forsidestof så snart muligheden byder sig. Den ensidigt negative dækning af City er dog efterhånden trættende og tangerer det latterlige. Det var eksempelvis meget skuffende at se, at den ellers gode lokale sprøjte, Manchester Evening News, som et andet billedblad valgte at bringe billeder af Boateng og Balotellis "slagsmål" til træning. For det første bør sådan noget blive inden for træningsbanen, og for det andet var det et optrin, som næppe er overraskende til en elitesportstræning med høj intensitet. Et storm i et glas vand. Flere engelske medier beretter også konstant om intern uro i truppen, hvor enkelte individer endda skulle være gået til Mancini for at klage over, at Balotelli får særbehandling. Historier som ofte intet har på sig, og er taget ud af den lyseblå luft. Vi må dog nok desværre leve med det som verdens rigeste fodboldklub.

Så fra min klumme skal lyde en opfordring til Manchester Citys spillere og den engelske presse om at styre sig lidt og fokusere på det, der rent faktisk går ganske udmærket for City for tiden - nemlig spillet på banen, og det faktum, at vi er "bang-on" vores målsætning om en Top 4-placering.

Kamp.

Skriv gerne en kommentar

Steve Worthington på 6'eren

2010-12-05T19:05:00.001+01:00
Følgende video er fra 6erens optakt til det der skulle blive det kedeligste lokalderby i mands minde. Jeg vil i hvert fald mest huske lokalderbyet i november 2010 for dette indslag.

Citysupporteren der interviewes er Steve Worthington, som mange medlemmer af den skandinaviske supporterklub nok har stiftet bekendskab med, via hans artikler i vores medlemsblads, STB.

Steve er også forfatteren til bogen "Once in a Blue Moon (Live Love and Manchester City") som kan købes her.

I min optik rammer Steve mange ting rigtig om hvorfor vi Cityfans bare ikke kan lide de der Manchester Unajted. Men se nu selv bare det ca. tre minutter lange indslag, hvor en rød som ikke helt har fakta på plads, også optræder. Skriv også gerne din mening herunder.

Cityfan Julefrokost quiz 2010 SVAR

2010-11-29T17:37:00.004+01:00

Herunder finder du den quiz som undertegnet havde lavet i forbindelse med julefrokosten i Odense i lørdags.
Den blev vist lige en anelse sværere end påregnet :-)

Nicolai- en Quizmaster'

1. Hvor mange kampe fik George Weah i lyseblåt? 7

2. Hvilken City spiller scorede og tog et straffespark mod Derby i 1991?Niall Quinn

3. Hvor spiller City’s Elite Development Squad deres hjemmekampe? (Stadion navn) Ewen Fields

4. Hvilken sæson blev City sidste mestre? 1967/68

5. Hvilken sæson vandt City senest FA cuppen? 1968/69

6. Shaun Goater har fået en nationaldag på Bermuda. Hvad er datoen? 21. juni

7. Mod hvilket hold har City sin største sejr til dato og hvor stor er den? 10-1 Huddersfield (7.11 1987)

8. Hvilket årstal skiftede Ardwick FC navn til det nuværende Manchester City FC? 1894

9. Hvad betyder de tre hvide linier i City´s Crest? Manchesters 3 største floder, Irk, Irwell og Medlock

10. Hvad er navnet på den mest scorende spiller i Manchester City uniform? Erik Brook (158 mål)

11. Hvor mange danske medlemmer er der pt. (pr. 19/11.2010) af fanklubben Scandinavian True Blue: 57

12. Hvor mange skandinavere er der pt. I City 1. holds trup ifølge mcfc.co.uk? 2 stk

13. Hvor mange selvmål scorede Richard Dunne i sin tid som Manchester City spiller? 7

14. Jeromé Boateng er tysker, men med hvilken oprindelse? Ghaneser

15. Fuldend sangen.
We all follow Man City
Over land and sea:

and Stretford
We all follow the City
On to victory

Bonus: Til ære for hvilken spiller begyndte Manchester City fansne i 80érne at medbringe oppustelige bananer? Imre Varadi

Julefrokost en succes

2010-11-29T13:08:00.003+01:00

Supporterklubbens julefrokost, som i lørdags blev afholdt i et snefyldt Odense, var en stor succes. Naturligvis var 1-1 resultatet imod Stoke en mindre skuffelse, specielt fordi hjemmeholdet jo som bekendt udlignede i de allersidste sekunder af tillægstiden, men dette kunne alligevel ikke ødelægge 16 fremmødte Cityfans gode humør.

Vi havde en festlig eftermiddag/aften og nat i Odense. De sidste Cityfans lukkede og slukkede festen ved 5 tiden søndag morgen. Undertegnede trak dog stikket ud allerede klokken 3, men var alligevel først at finde i seng tre kvarter efter, da det lykkedes mig, at fare vild i Odense Centrum, og efterfølgende havde store problemer med at finde mit hotel!

Men tak for et flot arrangement af Nicolai og Kathrine, det spillede bare max. Tillykke til Terry som i overlegen stil vandt den megasvære City quiz! Jeg skal prøve at udgive spørgsmålene på siden her på et senere tidspunkt - så kan I prøve at løse den - uden at bruge Google!
Her lidt billeder fra festen - se flere på facebook
Arrangørerne, Kathrine og Nicolai
Michael Stougaard, Lars Ove og quizvinder Terry
Kanonpræmie til nummer to i Quizen
Det meste af holdet på Kick off under Stoke kampen

Skriv gerne en kommentar